Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Claus Elmings store optakt til Vild med dans 2020 - med vinderbud

  • 01
    Spilxperten
    30. september 2020 22:04

    Claus Elming og Vild med dansMr. Vild med dans, Claus Elming, er klar til at dække Danmarks største dansekonkurrence på SpilXperten hver eneste uge. Forud for hvert program vil Claus Elming komme med sit bud på, hvem der bliver stemt ud, og forud for første udsendelse, fredag d. 2. oktober, er den mangeårige Vild med dans-vært klar med sit bud på den samlede vinder.

    Spil på Vild med dans hos Mr. Green

    Claus Elming tipper Vild med dans på SpilXperten

    I 12 år var jeg vært på Vild med dans. Det var en fest. Så kort kan det siges. Og det er grunden til, at TV2 holder fast i det populære tv-program, for det er en fest i dit fjernsyn, som virkelig kan samle familien fredag aften foran tv-skærmen. Vi hører god musik, vi klapper ad nogle, griner af andre, vi imponeres, vi hygger, og vi får vores favoritter… som vi liiige skal se, hvordan klarer sig næste fredag.

    For første gang nogensinde kommer Vild med dans til at begynde i oktober og først slutte i december, og for første gang nogensinde bliver det med de tre sidste afsnit om lørdagen, og ikke som normalt om fredagen.

    Om dette har noget med julekalendre i fjernsynet at gøre, eller julefrokoster om fredagen, skal jeg lade være usagt, men lørdagsunderholdningen på TV2 i december bliver i år sendt fra de bonede gulve i København.

    Britt Bendixen er tilbage = fem dommere i panelet
    Og ligeledes som noget nyt, så er der fem dommere på i år. Sidste år var skønne Britt Bendixen syg, og derfor tog TV2 den tidligere dobbelte vinder, Marianne Eihilt, ind som reserve. Nu er 78-årige Britt fit for fight igen, og da TV2 ikke ville sige farvel til Marianne Eihilt, så bliver der nu fem dommere.

    Dermed består dommerpanelet af Anne Laxholm, Jens Werner, Nikolaj Hübbe, Marianne Eihilt og Britt Bendixen. De to førstnævnte har været med i alle 17 sæsoner.

    Hvordan det kommer til at fungere, og hvordan de fem fordeler taletiden blandt sig, det bliver meget sjovt at følge med i. Dommerne har alle meget på hjerte, og der er af og til en lille kamp om at komme til orde. Det bliver ikke mindre nu.

    Samtidig betyder det jo også farvel til pointskalaen som vi kender den. Ja, altså danserne får stadig karakterer fra 0 til 10 af hver dommer, men i år er 5 altså minimum og 50 pludselig maksimum. Allan Simonsen er i øvrigt den eneste, der har fået minimumskarakteren 4 i programmets historie.

    Hvem er de professionelle dansere?
    Flere af de professionelle dansere er efterhånden blevet kendte ansigter selv og folkeeje som Silas Holst, Mads Vad, Thomas Evers Poulsen og Karina Frimodt. I år er faktisk lidt usædvanligt, da alle de professionelle dansere har været med før. Der plejer altid at være én eller to nye professionelle med, men i år har alle tidligere prøvet kræfter med hele Danmarks dansegulv.

    Dog er der et par ansigter, som ikke var med sidste år. Mads Vad vender tilbage efter et år på barsel, og så er der gensyn med Malene Østergaard, der har været bosat i USA de sidste syv år og nu vender hjem til Danmark.

    De andre professionelle er også velkendte navne i Vild med dans-sammenhæng. Altid energiske Mie Moltke. Smukke og dygtige Mille Funk. Altid smilende Jenna Bagge (ingen af dem har i øvrigt vundet Vild med dans), den lille islandske vulkan Asta Bjork (der som den eneste professionelle siden år 1 vandt som debutant), erfarne Michael Olesen, der vandt den sidste sæson, jeg var vært, og dygtige Morten Kjeldgaard, der dansede sig i tre finaler i træk fra 2015 til 2017, men lidt uretfærdigt kun vandt den ene. Den sidste professionelle danser er Martin Reichardt, der havde debut sidste år, og kun fik tre uger på gulvet.

    Han får det heller ikke nemt i år. Nok er Vild med dans en dansekonkurrence, men det er først og fremmest en popularitetskonkurrence. Du skal kunne agere både på dansegulvet og i interviews. Du må gerne være sjov og ydmyg, og så er det også vigtigt, at folk i stuerne kender dig, kan lide dig og har lyst til at stemme på dig.

    For egentlig er konkurrencen jo ikke helt fair. Man stemmer på dem, man gerne vil have videre. Ikke dem man gerne vil sige farvel til. Dermed bliver det pludseligt vigtigt, at parrene har mange følgere på de sociale medier, de kan aktivere, eller i forvejen er kendte ansigter. Ukendte professionelle med ukendte partnere har det svært, og derfor kan konstellationen med Martin Reichardt og biologen Vicky Knudsen ryge ud som det første par.

    Hvem vinder Vild med dans?

    Emili Sindlev & Mads Vad: 4,00 – SPIL HER >>*

    Nukaka Coster-Waldau & Silas Holst: 6,00 – SPIL HER >>*

    Janus Nabil Bakrawi & Karina Frimodt: 8,00 – SPIL HER >>*

    Faustix & Asta Björk: 9,00 – SPIL HER >>*

    Sara Bro & Morten Kjeldgaard: 12,00 – SPIL HER >>*

    Merete Mærkedahl & Thomas Evers Poulsen: 12,00 – SPIL HER >>*

    Wafande & Mie Marthe Moltke: 13,00 – SPIL HER >>*

    Albert Rosin Harson & Jenna Bagge: 13,00 – SPIL HER >>*

    Kristian Bech & Mille Funk: 18,00 – SPIL HER >>*

    Lars Krogh Jeppesen & Malene Østergaard: 22,00 – SPIL HER >>*

    Vicky Knudsen & Martin Reichardt: 25,00 – SPIL HER >>*

    Hilda Heick & Michael Olesen: 25,00 – SPIL HER >>*

    Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.



    Læs også: Vores deltagergennemgang til Vild med dans 2020

    Emili Sindlev er måske ukendt i den brede befolking, men sammen med Mads Vad er hun forhåndsfavorit og giver odds 4,00* igen for en sejr. Et hurtigt blik ned over de 12 par giver også mig en fornemmelse af, de kan komme langt.

    Claus Elming anbefaler: Emili Sindlev og Mads Vad vinder Vild med dans til odds 4,00 - SPIL HER >>*

    Nukâka Coster-Waldau er den næststørste favorit og giver odds 6,00*. Det er ikke så overraskende, da hun danser med Silas Holst, der jo næsten er den mest kendte af alle årets deltagere i Vild med dans.

    Det er i øvrigt værd at bemærke, at Mads Vad og Silas Holst er de to professionelle dansere, der har stået i flest finaler, så derfor er det heller ikke tilfældigt, at netop de er favoritter sammen med deres respektive partnere i år.

    Skal jeg pege på en outsider, så må det være Merete Mærkedal, der giver odds 12*, og danser med Thomas Evers Poulsen. Sidst han havde en Badehotellet-stjerne under sine vinger, vandt de (Ena Spottag i 2015).

    Jeg skal se parrene på gulvet og foran mikrofonen, før jeg kan komme med flere bud på, hvem der kommer langt, og hvem der hurtigt må sige farvel og tango for denne gang.

    God fornøjelse,

    Claus Elming

    Artiklen er sponsoreret af Mr. Green*.

  • 02
    Toffe
    30. september 2020 22:04

    Kanon artikel.

    Hilda Heick er en foxy lady som Danmark har sympati for. Hun skal nok nå langt på den baggrund.

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
26. nov. 2020 09:40
25. nov. 2020 14:30
23. nov. 2020 10:05
20. nov. 2020 13:53
20. nov. 2020 13:07
20. nov. 2020 10:28
18. nov. 2020 22:35
18. nov. 2020 19:48
18. nov. 2020 15:04
17. nov. 2020 12:22
14. nov. 2020 04:19
12. nov. 2020 09:49
11. nov. 2020 16:58
11. nov. 2020 16:30
10. nov. 2020 21:00
10. nov. 2020 12:02
10. nov. 2020 11:08
06. nov. 2020 15:20
06. nov. 2020 15:15
06. nov. 2020 11:39