Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Claus Elming: Tips til Spilleuge 1 i NFL 2020

  • 01
    Spilxperten
    11. september 2020 15:53

    Claus ElmingVi har allieret os med navnkundige Claus Elming, som kommer til dække samtlige NFL-runder på SpilXperten.com i 2020. I denne artikel kan du se Elmings tanker og analyser omkring Spillerunde 1 i NFL. Artiklen indeholder spiltips til NFL. God fornøjelse!

    Mr. Green

    I 1920 mødtes nogle visionære amerikanske rigmænd og skabte det, vi i dag kender som NFL. Dengang havde de ingen anelse om, hvor stort NFL ville blive, hvor mange milliarder dollars ligaen ville omsætte for, eller hvor mange millioner seere - verden over - hver søndag ville sidde og se football.

    Det sidste giver god mening, for der var ikke noget fjernsyn i 1920, og heller ikke en finale, der hed Super Bowl. Og heller ikke noget, der hed Corona, selvom verden lige havde været gennem en tilsvarende hård pandemi i form af den spanske syge.

    Derfor havde de visionære forretningsmænd nok heller ikke forestillet sig, at 100-års jubilæet skulle fejres uden tilskuere på lægterne og med falsk tilskuerlarm i højttalerne.

    Ikke desto mindre er det måden sæsonen de fleste steder skydes i gang på. Mange klubber har meldt ud at de første par hjemmekampe bliver uden tilskuere, mens både Las Vegas Raiders og Washington Football Team har taget skridtet fuldt ud og spiller hele sæsonen uden tilskuere.

    Åbningskampen torsdag mellem de forsvarende mestre fra Kansas City Chiefs og Houston Texans blev spillet med ca. 15.000 tilskuere, så der trods alt var lidt liv i gadebilledet, da NFL-sæsonen blev skudt i gang.

    Indtil videre har NFL mere styr på Covid-19 smitten end resten af USA, og kan de holde den tendens, så får vi faktisk en NFL-sæson og forhåbentlig en Super Bowl som planlagt første weekend i januar.



    Spilleuge 1 i NFL

    Chiefs vandt den ovenstående kamp natten til fredag med 34-20 over Houston Texans, og dermed fortsatte Super Bowl mestrene, hvor de slap sidst, der blev spillet football.

    Nu gælder det så de resterende 15 kampe i første spillerunde, og jeg har fundet nogle lækre væddemål til dig, som jeg håber kan give både dig om mig lidt ekstra dollars mellem hænderne.

    Money in the bank

    Hver uge får du et væddemål, som ganske enkelt ikke kan gå galt. Eller lad mig omformulere: Helst ikke burde gå galt. De seneste to sæsoner har jeg været “on fire” og ramt på 39 af 42 mulige spilforslag, så man kan vist roligt sige, at der er pres på i år, hvor jeg for første gang skriver mine NFL-artikler i samarbejde med SpilXperten.

    Spilleuge 1 i NFL er altid svær, og den er endnu sværere i år, hvor vi ikke har set en eneste down, før spillerne løber på banen første gang. På den anden side, er der færre udskiftninger i trupperne end normalt, da unge spillere ikke har haft samme muligheder for at skubbe mere rutinerede kræfter af pinden. En pre-season uden træningskampe og med begrænset kontakt til træning har klart gavnet de ældre spillere, og gjort det sværere for uprøvede kræfter at komme på holdet.

    Vi ved ikke helt, hvor holdene står, og der kommer altid en stor overraskelse eller to i første spillerunde. Jeg har dog her valgt et opgør, hvor jeg er ret sikker på (læs: håber), at jeg rammer vinderen.

    Pittsburgh Steelers har fået quarterback Ben Roethlisberger tilbage og det giver både ro på bagsmækken og forhåbninger om en Super Bowl. Mandag (natten til tirsdag) møder de New York Giants, der har taget en masse skridt i den rigtige retning, men talentmæssigt ikke kan matche Steelers. Du får odds 1,42 på en Steelers-sejr og det er Money in the bank.

    Claus Elming anbefaler: Pittsburgh Steelers vinder kampen til odds 1,42 - SPIL HER >>*

    Ugens bedste bet

    Hver uge får du også et bud på et væddemål, hvor jeg vurderer, at odds-sætterne har skudt helt ved siden af. Her i Spilleuge 1 kommer jeg med et væddemål til en kamp, hvor vi i den grad ingen anelse har om, hvor holdene står, men hvor rygter og antagelser har gjort, at Denver Broncos er vurderet næsten lige med Tennessee Titans.

    Jeg forstår det ikke. Titans fandt opskriften på succes sidste sæson, hvor de slog både Patriots og Ravens ud af slutspillet, inden de tabte AFC-finalen til Kansas City Chiefs. Søndag åbner de sæsonen ude på Mile High mod Broncos, der har en ung quarterback i Drew Lock, som de fleste fans (og John Elway) mener er den nye John Elway… Jeg vil nu se det, før jeg tror det, og jeg synes ikke Titans er den bedste modstander for Broncos og Lock at lægge ud med - ikke mindst fordi Titans lige har fået Jadeveon Clowney ind i truppen, og han nok skal skabe problemer for en tvivlsom Broncos-linje.

    Jeg tror, at Titans vinder, og det er der odds 1,71 på. Kan de blot vinde med mindst 4 point, så stiger det odds til 2,20.

    Claus Elming anbefaler: Tennessee Titans vinder kampen til odds 1,71 - SPIL HER >>*

    Claus Elming anbefaler: Tennessee Titans -3,5 til odds 2,20 - SPIL HER >>*

    Ugens overraskelse

    Du får også i hver artikel mit bud på et crazy odds, som er for godt til ikke at prøve. Faktisk ramte jeg sidste år flere odds på omkring 3,00 eller endda over. Jeg har to muligheder, som jeg overvejer lidt frem og tilbage. Cardinals over 49ers til odds 3,40 (Mr. Green*) eller Dolphins over Patriots til odds 3,30 (Mr. Green*). Både Cards og Dolphins er godt nok på udebane, der ikke gør tingene nemmere, men begge overraskelser er mulige.

    Jeg holder fast i Dolphins, som måske nok er den mest usandsynlige af de to, selvom den giver det mindste odds. New England Patriots har mistet 8 spillere, der har valgt at sidde sæsonen over af fugt for Corona-smitte, og der er et par store profiler imellem, ikke mindst defensivt med Donte Hightower og Patrick Chung. Angrebsmæssigt har de skiftet quarterback (det er næppe gået manges næse forbi) fra Tom Brady til Cam Newton. Det bliver superspændende at se, hvad Bill Belichick og Josh McDaniels kan få ud af Cam Newton, og hvordan Patriots-mandskabet ser ud i det hele taget.

    Dolphins stiller op med Ryan Fitzpatrick på quarterback, og det er frem for alt sikkert, men langt fra prangende. Man skal dog kun tilbage til december for at finde sidste gang, hvor Fitzmagic rystede tryllestøv ud af ærmet og besejrede Patriots.

    Kan han gøre det igen søndag med et tyndt besat Dolphins-mandskab, så er der som nævnt odds 3,30 til dig.

    PS. Kombinerer du en Cardinals-sejr og en Dolphins-sejr, er der over 11 gange pengene, hvis den går hjem.

    Claus Elming anbefaler: Miami Dolphins vinder kampen til odds 3,30 - SPIL HER >>*

    Tanker på falderebet

    Og nå ja, så til allersidst får du lige mine tanker om 3-4 væddemål i runden.

    Der er odds 4,00* på, at Patrick Mahomes bliver MVP i 2020.

    Bengals nye quarterback Joe Burrow giver odds 4,00* som Offensive Rookie of the Year.

    Og så er der odds 15 på*, at Matthew Stafford kaster flest yards af alle i år.

    God fornøjelse og velkommen til NFLs 100-års fødselsdagsfest med kagemand og Corona.

    /Claus Elming

    Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

    Artiklen er sponsoreret af Mr. Green*.

  • 02
    Toffe
    11. september 2020 15:53

    Super fed artikel og oplæg til runden. Jeg hopper med på Delfinerne

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
24. sep. 2020 22:04
24. sep. 2020 15:48
24. sep. 2020 10:00
24. sep. 2020 09:18
22. sep. 2020 16:22
21. sep. 2020 22:46
18. sep. 2020 07:20
17. sep. 2020 15:16
17. sep. 2020 09:02
16. sep. 2020 17:44
16. sep. 2020 09:07
13. sep. 2020 09:23
11. sep. 2020 15:53
11. sep. 2020 15:30
10. sep. 2020 20:31
10. sep. 2020 20:29
10. sep. 2020 10:25
10. sep. 2020 10:10
10. sep. 2020 08:33
09. sep. 2020 13:34