Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Bournemouth - Crystal Palace

  • 01
    Thomas Schyth
    9. marts 2020 18:57
    Info om spil
    Tip Crystal Palace +0
    Odds 1,00
    Units 4 units
    Spillet ved

    Palace har et godt taktisk matchup i opgøret her, hvor fravær kan få stor betydning for Cherries. En yderligere ting er at den famøse Corona-virus kan få betydning her.

    Elementer jeg mener markedet overser og/eller undervurderer

    * Bournemouth fik i seneste kamp viceanfører og forsvarsgeneral Cook skadet, og det gav med det samme store problemer i et i forvejen fraværsramt forsvar (se teamnews).

    * Mandag mødes Premier League-cheferne og skal tale om tiltag ift. Corona-virus. Det kan betyde at opgøret her bliver spillet for lukkede døre, hvilket bør være en fordel for udeholdet.

    * Nuværende odds indikerer at markedet vurderer de to klubber tætte i niveau, men jeg er af den klare overbevisning at Crystal Palace denne sæson er et stærkere hold end Bournemouth.

    * Bournemouth har svært ved at finde kontinuitet i deres spillestil og skifter lidt mellem boldbesiddelse og defensiv forankring. I et opgør som dette vil de formentlig være offensive og boldbesiddende, og det bør være en fordel for Crystal Palace der foretrækker at stå dybt og spille på omstillinger.

    * Uden Cook's styrke i forsvaret kan Bournemouth få store problemer med Palace's angriber Benteke der er stor og stærk, og som de seneste kampe virker til at have fundet noget af sin gode form.

    * I det omvendte opgør vandt Palace en meget lige kamp 1-0, på trods af at man var en mand i undertal stort set hele kampen (Sakho fik rødt efter 10 min).

    Oddsmarked og fuldt CV

    CV 1-X-2: 38 - 29 - 33

    I det omvendte opgør vurderede oddsmarkedet klubberne nogenlunde lige, og på trods af ulempe fremstod Palace bedst. Palace bør - efter min mening - vurderes som et noget stærkere hold end Bournemouth - i særdeleshed med de nuværende teamnews.

    Ligaens dårligste mandskab (ifølge xG) Aston Villa, vurderede markedet for nylig som kun værende marginalt svagere end Bournemouth, og deraf kan jeg ikke se at de skal vurderes ligeså stærke som Crystal Palace der er markant bedre hvis man ser på xG.

    Seneste runde

    Bournemouth spillede seneste mod Liverpool hvilket allerede inden kampstart lignede en umulig opgave. Holdet stod dog som ventet dybt og kompakt og var farlige på omstillinger. I første halvleg blev anfører og forsvarsgeneral Cook dog skadet, og det viste sig tydeligt at være et problem efterfølgende, da reserven Simpson fejlede flere gange i både opspil og positionering, mens makkeren Ake ikke længere havde nogen til at dirigere sig og derfor heller ikke placerede sig perfekt. Det gav Liverpool nogle lette mål og dermed sejren.
    Bournemouth skabte bestemt nogle store chancer, men samtlige af deres gode muligheder kom på omstillinger, og det bør være et tegn på at det er den type fodbold man skal forsøge at overleve med.

    Crystal Palace hentede senest deres 3. 1-0 sejr i træk. Særligt mod holdene fra den nedre del af tabellen gør man det normalt rigtig godt - bygget op af en yderst solid defensiv. Det var også omdrejningspunktet i seneste kamp mod formstærke Watford. Derudover var det opløftende for holdet at se hvordan samarbejdet mellem det offensive 3-kløver Ayew, Zaha og Benteke ser ud til at være vokset til noget rigtig fornuftigt. De 3 komplimenterer hinandens styrker fornemt.

    Teamnews

    Bournemouth's vigtigste fravær til opgøret her er Cook (viceanfører og forsvarsgeneral), Francis (anfører og fast forsvarsspiller), Mepham (forsvarsspiller, reserve), Daniels (back, fast). Man forventer desuden at være uden Billing (midtbane, fast) og King (offensivprofil), men kan glæde sig over at få Harry Wilson (offensivspiller, fast) tilbage efter han ikke måtte spille senest mod Liverpool som han er lejet ud fra.

    Crystal Palace har ingen nye fravær. Man kan endda nå at få Tomkins (forsvar, fast) tilbage efter skade så man har alle mand klar. Spørgsmålet er så om han kan slå Dann og Cahill af i midterforsvaret efter de har leveret et sublimt samarbejde på det seneste og 3 clean sheets i træk.

  • 02
    Thomas Schyth
    9. marts 2020 18:57

    I forhold til kampen her, så mødtes FA i dag og har reageret på anvisninger fra regeringen ift. Corona.
    Man er blevet enige om at man fortsætter som normalt de næste runder, og evt. beslutning om at spille for lukkede døre vil derfor ikke ske fra denne runde.

    Derfor er argumentet om manglende hjemmebanefans ikke et der bør præge spillet her, men CV og bet er sat ud fra en forventning om at der er fans på tribunerne, så jeg vurderer stadig at der er værdi i oddset.