Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Benjamin Leander: Spiltips til uge 20

  • 01
    Spilxperten
    15. maj 2019 15:09

    Spiltips fra LeanderVi har allieret os med dygtige Benjamin Leander, som hver uge vil være aktuel med tre spilforslag her på SpilXperten. Du får både ”Leanders Lette”, ”Leanders Listige” og ”Leanders Langskud” – så det er bare at gå på rov i spilfiduserne fra den kompetente ekspert. Du kan se Leanders Luringer til uge 20 herunder.

    Spilforslag fra Benjamin Leander

    Leanders Lette

    Nykøbing - Helsingør X2 til odds 1,44 ved Mr. Green*. Søndag 13:45

    Helsingør skal hente minimum to point på Roskilde i de sidste to spillerunder, hvis ikke Kronborg-folket skal en tur i 2.division til næste sæson. På trods af en lang udebanetur til Falster, skal matchuppet mod Nykøbing være favorabelt i den forstand, at hjemmeholdet som blot ét af to hold i divisionen har udspillet sin rolle. Sammen med HB Køge kan man nemlig hverken undgå fugl eller fisk, og den slags må trods alt spille kraftigt ind på motivationen.

    Læg dertil, at Helsingør har underpræsteret enormt i forhold til den såkaldte "Expected Goals" model, som giver en indikation af, hvor heldige/uheldige et hold har været i forhold til at score og indkassere mål. Nordsjællænderne fører tabellen hvad angår forventede mål mod sig, hvor man i følge kuglerammen kun burde have indkasseret 28 mål mod eksempelvis Superliga-jagende Fremad Amagers 46. Facit er, at Helsingør har lukket 35 mål ind mod Fremads 37.

    Da Helsingør tabte 1-2 hjemme til Nykøbing i det seneste, indbyrdes opgør var det røveri ved højlys dag i en kamp, hvor Helsingør vandt "Expected Goals" med 3,7 mod Nykøbings 0,8. Senest var man også det bedste hold på banen i 1-1 remisen mod Næstved, og selv efter fyringen af Peter Feher, som er blevet erstattet af amerikanske Omid Namazi, fremstår helsingoranerne stadig som et hold, der er for gode til at rykke ud.

    Mod spillet taler, at Nykøbing spiller sidste hjemmekamp under cheftræner Jens Olsen, der stopper i klubben efter fem sæsoner, men på det sportslige plan skal FCH være et bedre mandskab end Nykøbing.

    Udmærkede 1,44 på, at Helsingør ikke taber kampen går fint an. Det vil efterlade Helsingør i live inden sidste runde, hvis blot Roskilde sætter point til mod Fredericia og/eller Hvidovre som forventet taber hjemme til Viborg.

    Spil Leanders Lette til odds 1,44*

    Leanders Listige

    Manchester City - Watford 1-tal + under 3,5 mål til odds 2,15 ved Danske Spil. Lørdag 18. maj 18:00

    Manchester City er den næststørste engelske pokalfinalist i nyere tid. Kun Chelsea mod Portsmouth i FA Cup-finalen 2012 var med en større favoritværdighed end de nuværende odds 1,22 i snit for City-sejr i ordinær spilletid, og med tanke på takterne fra de nykårede, engelske mestre over de sidste to sæsoner, så virker prisen på City-sejr helt fair. Mageløse 198 ud af 228 mulige point har Pep Guardiolas disciple hentet siden sæsonstarten 2017/18, men på trods af gigantfavoritværdigheden på Wembley, så taler de engelske pokalfinaler deres tydelige sprog, når det kommer til tætte finaler.

    Siden 2008, hvor det nye Wembley for første gang lagde græs til FA Cup-finalen, er det kun sket en enkelt gang, at finalen er blevet afgjort med mere end et enkelt mål, nemlig i 2015, hvor Arsenal kørte Aston Villa over med 4-0.

    De 11 finaler mellem 2008 og 2018 har involveret flere klare favoritter, bl.a. Chelsea mod Portsmouth (1-0, 2010), Manchester City mod Stoke (1-0, 2011) Manchester City mod Wigan (0-1, 2013), Arsenal mod Hull (3-2, 2014) og Manchester United mod Crystal Palace (2-1 efs, 2016), og med i ligningen skal det også, at Watford faktisk bed mere end fornuftige skeer med Manchester City i sæsonens første indbyrdes møde, hvor det blev til et knebent 1-2 nederlag på eget græs. Det efterfølgende 1-3 nederlag på Etihad var af en anden størrelse, men spørgsmålet er også, hvor meget Manchester City-spillerne er oppe på beatet efter mesterskabsfejringen den seneste uges tid uagtet, at holdet formentlig kommer i både stærkeste opstilling og stærkeste fysiske forfatning til finalen her.

    Watford har tabt 11 ud af 12 indbyrdes møder i denne sæson mod de seks tophold fra City, Liverpool, Chelsea, Tottenham, Arsenal og Manchester United, men i otte af de 11 nederlag har man tabt med cifrene 0-1, 0-2, 1-2 eller 0-3 som jo opfylder betingelserne for et spil på, at City vinder finalen i ordinær tid, men at der maksimalt scores tre mål i kampen. Det tilbyder Danske Spil nydelige 2,15 for, og det skal indeholde fin værdi helt ned mod odds 1,95-2,00.

    Spil Leanders Listige til odds 2,15

    Leanders Langskud

    Bayern München - Eintracht Frankfurt X til odds 6,50 ved Bet365*. Lørdag 18. maj 15:30

    Odds i omegnen af 1,25 på et Bayern-mandskab, som uanset mesterskab eller ej slutter sæsonen med den dårligste pointhøst siden 2012? Det må ganske enkelt være himmelråbende lavt, når uafgjort er nok til at sikre guldet for Niko Kovac og co. (Det vil kræve en Dortmund-sejr på mindst 17 overskydne mål mod Gladbach at fravriste Bayern guldet i tilfælde af uafgjort)

    Modstanderne fra Eintracht Frankfurt gennemgik en mareridtsuge tidligere på måneden, da man først blev berøvet en Europa League-finale efter straffesparkskonkurrence-nederlag mod Chelsea for derefter at tabe med 0-2 til umotiverede Mainz på hjemmebane. Et resultat, der gør, at holdet nu er i reel risiko for at ryge helt ud af de europæiske pladser til næste sæson. Taber man i München kan kombinationen af Wolfsburg og Hoffenheim-sejre gøre, at Adi Hütters udvalgte ender helt nede på ottendepladsen. Uafgjort er nok til at sikre en sjetteplads i Bundesligaen, som vil give Europa League-gruppespil til næste sæson, og selv CL-kvalifikationen er stadig indenfor rækkevidde, hvis Frankfurt sensationelt vinder på Allianz Arena samtidig med, at konkurrenterne fra Gladbach og Leverkusen taber til Dortmund og Hertha Berlin.

    Selvom Bayern naturligvis gerne vil slutte af med pomp og pragt via en sejr på mesterskabsafgørelsesdagen, så er der for mange faktorer, der taler for, at kampen mod Frankfurt sagtens kan blive en særdeles tæt affære. Udfra den betragtning må et lille udstik på uafgjort til skyhøje 6,50 være ganske logisk.

    Spil Leanders Langskud til odds 6,50*

    Spilforslag fra Benjamin Leander

  • 02
    Toffe
    15. maj 2019 15:09 4 synes godt om dette indlæg

    Det er en virkelig god nyhed :-)

    En fornøjelse at læse dine reviews.

  • 03
    Leanders Luringer
    15. maj 2019 15:22 2 synes godt om dette indlæg

    Fornøjelsen på min side. Lad os så få lukket 2018/19-sæsonen med stil :-)

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
26. maj. 2019 17:08
26. maj. 2019 15:59
26. maj. 2019 10:25
26. maj. 2019 08:21
26. maj. 2019 00:39
25. maj. 2019 01:06
24. maj. 2019 13:10
24. maj. 2019 10:42
23. maj. 2019 13:58
23. maj. 2019 09:47
22. maj. 2019 10:53
22. maj. 2019 10:19
22. maj. 2019 09:47
21. maj. 2019 16:37
20. maj. 2019 09:34
19. maj. 2019 20:47
19. maj. 2019 12:58
19. maj. 2019 11:23
19. maj. 2019 08:32
18. maj. 2019 17:42