Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Benjamin Leander: Gratis spiltips (Målscorer special) til d. 22. - 23. januar 2021

  • 01
    Spilxperten
    22. januar 2021 11:55

    Spiltips fra Leander Der var god succes i premiereudgaven af Leanders Luringer Special, hvor odds 5,75 blev sat i sidste weekend. Derfor tager Benjamin Leander endnu et skud, i jaften på de bedste målscorertips til weekenden, og denne gang tager vi forbi England, Holland og Italien - i sidstnævnte sigtes der efter skyhøje odds 9,50!

    Spilforslag fra Benjamin Leander

    Lyt også til SpilXpertens podcast, SpilXpoden, hvor eksperterne Benjamin Leander og Rasmus G er ude med seks stærke spilforslag til weekenden!

    Leanders Lette (Målscorer) – Fredag d. 22. januar kl. 20:45

    Chorley - Wolves: Fabio Silva (WOL) scorer i kampen til odds 1,83 ved Nordicbet*.

    Selvom Fabio Silva spillede fuld tid i det skuffende 2-3 nederlag til West Bromwich senest, bør han indgå i manager Nunos holdopstilling, når Wolves er kæmpefavoritter til at nå til 5. runde i FA Cuppen fredag aften.

    Holdet fik en drømmelodtrækning i form af Chorley fra den femtebedste række, som ekspederede Derbys U23-hold ud af turneringen med 2-0 i forrige runde, da Derbys normale mandskab alle var i Corona-karantæne.

    Med odds helt ned mod 1,20 for sejr tre forventede Wolves-scoringer i kampen, er det svært ikke at kigge Fabio Silvas vej. Portugiseren scorede senest mod WBA og har i alle turneringer denne sæson haft 25 afslutninger med skyhøje 5,61 i Expected Goals-ratio. Det er en gennemsnitlig ratio på 0,22 pr. afslutning, og så siger det sig selv, at man ofte kommer frem til rigtig pæne, åbne chancer.

    Silva har dog kun ramt målet på syv af sine 25 afslutninger og kun scoret på de to, men mod et forsvar fra National League bør han i den grad være favorit til at komme på tavlen. Fornemt odds fra Nordicbet*.

    Spil Leanders Lette (Målscorer) til odds 1,83* (spilbar til 1,70)

    Leanders Listige (Målscorer) – Lørdag d. 23. januar kl. 16:30

    ADO Den Haag - Emmen: Michiel Kramer (ADO) scorer til odds 3,05 ved Mr. Green*.

    Genbrug er godt, og succesfuldt genbrug er endnu bedre. Leanders Luringer Målscorer-special lagde fra land i premiererunden med at ramme Michiel Kramer-scoring mod AZ til langt over odds 5 i en kamp, hvor den 196 cm store angriber kvitterede ved at stå på det helt rigtige sted og skovle en tilfældig bold i nettet.

    Nu gælder det så langt mere overkommelige udfordringer end den svære udekamp mod AZ, for Emmen venter i en sand nedrykningsgyser, hvor ADO med sejr kan skabe et hul på otte point ned til sidstepladsen. Næstsidstepladsen giver dog også nedrykning til Eerste Divisie, så der bør komme fart over feltet her.

    ADO hører hjemme på Cars Jeans Stadion i Haag, og der ventes regn lørdag eftermiddag, hvilket formentlig kommer til at give endnu mere fart på kunstgræsunderlaget på stadion.

    ADO bør dog være pæne favoritter mod et Emmen-hold, der har lukket tre gange fire mål ind i de tre første ligakampe i 2021 og som på besynderlig vis stillede forbavsende stærkt op i midtugens pokalkamp hjemme mod Heerenveen, hvor syv spillere fra weekendens 1-4 nederlag til Vitesse Arnhem startede, ligesom højrebacken van Rhijn også kom ind efter en halv time pga. skade til afløseren Bijl.

    Den Haag hvilede derimod blandt andet Michiel Kramer og flere andre profiler i deres nederlag ude til selvsamme Vitesse-mandskab, og derfor bør 32-årige Kramer være et varmt bud på en målscorer her. Han skal op mod Bakker og Veendorp på 189 og 183 centimeter og bør derfor også få fine chancer i luftrummet.

    Klart godkendt med over tre gange pengene på sæsonens femte kasse fra Den Haag-topscoreren.

    Spil Leanders Listige (Målscorer) til odds 3,05* (spilbar til 2,50)

    Leanders Langskud (Målscorer) – Fredag d. 22. januar kl. 21:00

    Leanders Langskud: Paris SG - Montpellier: Marco Verratti (PSG) scorer til odds 9,50 ved Mr. Green*.

    Normalt ville det være hovedløst at gå efter mål fra Marco Verratti med tanke på, at italieneren ikke har scoret i sine seneste 82 ligakampe for PSG.

    Under Mauricio Pochettino som ny træner er Verratti dog blevet rykket op som offensiv midtbanemand bag offensive stjernenavne som Neymar, Mbappé og Di Maria, og blot i de seneste to ligakampe er det blevet til tre afslutninger centralt i straffesparksfeltet med en samlet xG på 0,60.

    Verrati snitter 0,7 afslutninger pr. kamp i denne sæson mod sølle 0,1 i sidste sæson og har også 2,4 berøringer i modstanderens straffesparksfelt pr. kamp kontra lave 0,6 i sidste sæson.

    Her skal PSG op mod en sand yndlingsmodstander i form af Michel Der Zakarians Montpellier-hold. Armeneren har stået i spidsen for Montpellier i snart fire år, og hans seneste tre møder med PSG på Parc Des Princes er endt med tre nederlag på samlet 1-14.

    PSG kommer veludhvilede og med god tid til næste kamp, så her lugter det af storsejr i en kamp, hvor Verratti med held og snilde kan bryde tre-et-halvt-års liga måltørke for hovedstadsklubben. Mr. Greens* odds er langt over de øvrige bookmakere, der ligger mellem seks og syv gange indsatsen.

    Spil Leanders Langskud (Målscorer) til odds 9,50* (spilbar til 5,00)

    Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

    Du kan se regnskabet for Leanders ugentlige spiltips HER.

    Spilforslag fra Benjamin Leander

  • 02
    BettingGuru
    22. januar 2021 11:55 1 synes godt om dette indlæg

    Verratti er faldet til 6,25 hos Mr Green* men Betfair* har ham til 9,50 og Bet25* har 8,20 :-)