Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

AaB - AC Horsens

  • 01
    Jacob Høgh
    21. september 2020 16:41
    Info om spil
    Tip 1-tallet
    Odds 1,83
    Units 4 units
    Spillet ved

    Begge hold måtte gå skuffet fra banen i første runde, hvor det blev til en uafgjort for AaB efter en ellers fin kamp og et 3-0 nederlag for Horsens. Undervejs modtog begge hold et rødt kort, men mens det ikke bør gøre en voldsom forskel for AaB, er det straks værre for Horsens, hvor alternativerne er få.

    AaB spillede en god kamp mod Lyngby, hvor de skaber 1.7 xG mod Lyngbys 0.6. Var det ikke for keeper Thomas Mikkelsen, der stod en decideret pragtkamp, og debutanten Tim Prica der så rødt, havde AaB vundet kampen.
    Horsens spillede egentlig også en fin kamp mod Randers, hvor der stod 0-0 77 minutter inde, inden Bjarke Jakobsen med knopperne først i en tackling fik sig en tidlig badebillet efter et VAR-tjek. Herefter skabte Randers næsten 1.5 xG i resten af kampen og krydrede det med 3 mål. xG endte samlet 1.28 – 2.45.

    Jeg forsøger at tage udgangspunkt i lukkeodds fra første runde, hvor Randers ude mod Horsens lukkede i 2.26. AaB lukkede ude mod Lyngby i 1.96. Nu er rollerne byttet om, således, at AaB er hjemmehold og Horsens udehold. Jeg ser AaB som et bedre hold end Randers, og Horsens på niveau med Lyngby. Derfor giver det ikke mening for mig, at AaB hjemme i Aalborg ikke skal være større favoritter, end tilfældet er. Modsat mange andre ligaer er der i Superligaen tilskuere på lægterne.

    Horsens er uden Bjarke Jakobsen, der som nævnt så rødt mod Randers og de har i min optik ikke nogen reelle alternativer efter Simon Okosun har forladt klubben. For AaB var det nyindkøbte Tim Prica, som så rødt, men han er på ingen måde fast mand for aalborgenserne, og omvendt er der en chance for, at Lucas Andersen og Rasmus Thelander, der begge sad over mod Lyngby, er tilbage i truppen, hvilket vil være en klar styrkelse for AaB.

    Trupmæssigt er Horsens i min optik blevet svækket af afgangene af midtbanedynamo Simon Okosun og stortalentet Jeppe Kjær (om end han kun nåede at spille få kampe) og ingen nævneværdige tilgange, mens AaB trods salget af midtbanemotoren Patrick Olsen ser ud til at have fundet en fin afløser i Pedro Ferreira, mens man har flere stærke spillere på bænken, blandt andet en spændende spiller i truppens hurtigste mand Timothe Nkada.
    I sidste sæson mødtes de to hold 3 gange, 2 gange i ligaen og 1 gang i en træningskamp før sæsonen, hvor AaB vandt 4-0, 0-5 og 0-4.

    Danske Spil ligger med 1.80, Unibet*, LeoVegas* mv ligger i 1.79.

  • 02
    BettingGuru
    21. september 2020 16:41 1 synes godt om dette indlæg

    Nede i 1,65 nu. Godt spottet :-)

    Jeg har ikke den store fidus til Horsens under Jonas Dahl. Synes ikke han er mere end en 1. div træner, og udover de tidlige år med Hobro, har han ikke været det store succes i Superligaen.

    Så et kort indslag i går hvor et Tv hold fulgte ham i Horsens, og han virker som en diametral modsætning til Bo Henriksen. Kan forestille mig det må være en flad fornemmelse for spillerne at gå fra Bo's råben til Dahl's stille væsen.

  • 03
    Jacob Høgh
    21. september 2020 22:46

    Ja, kan slet ikke klage over lukkeprisen på 1.51 ivhertfald. Der stod også AaB på hele den kamp. Ser ud til Horsens kommer til at kæmpe hårdt for at overleve endnu en sæson.

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
24. okt. 2020 13:32
24. okt. 2020 11:55
23. okt. 2020 20:48
23. okt. 2020 09:41
18. okt. 2020 10:03
18. okt. 2020 07:43
17. okt. 2020 11:47
14. okt. 2020 22:44
14. okt. 2020 17:44
12. okt. 2020 17:38
10. okt. 2020 20:23
08. okt. 2020 15:30
08. okt. 2020 15:29
04. okt. 2020 16:38
04. okt. 2020 16:29
02. okt. 2020 15:19
02. okt. 2020 07:49
01. okt. 2020 12:53
30. sep. 2020 22:04
30. sep. 2020 22:00