Wales – odds på walisernes VM
De Røde Drager fra Wales elsker at udfordre storebror England, men ventes højst at kunne dyste om gruppens andenplads med USA. Amerikanerne har større talentmateriale, men waliserne kan meget vel have et bedre HOLD. I ottendedelsfinalen venter nok stærke Holland. Find odds, trup og kampe til Wales’ VM på denne side.
Af: Jens Bøye
Odds på Wales
Wales vinder VM | / – SPIL HER >>* |
Wales vinder Gruppe B | / – SPIL HER >>* |
Wales går videre fra Gruppe B | / – SPIL HER >>* |
Odds er senest opdateret d. 9. december 2022 kl. 14:59. Odds kan ændre sig.
Andre lande
Wales’ trup og startopstilling
Den seneste trup:
Formation: 3-4-2-1
Forventet startopstilling ved VM:
Målmand: | Ward |
Forsvar: | Mepham, Rodon, Davies |
Midtbane: | Roberts, Ramsey, Ampadu, Neco |
Offensiv midtbane: | Bale, James |
Angreb: | Moore |
Seneste opstilling (3. runde mod England): 4-2-3-1: Ward – Neco, Mepham, Rodon, Davies – Allen, Ampadu – Ramsey, Bale, James – Moore
Nøglespillere: Gareth Bale, Daniel James, Aaron Ramsey, Joe Allen, Ben Davies
Stjerneskud: Neco Williams, Brennan Johnson, Dylan Levitt, Rabbi Matondo
Straffeskytte: Gareth Bale
Frisparksskytte:
Gareth Bale
Skader/tvivl: Ethan Ampadu (skadet mod USA), Joe Allen
Karantæner: Wayne Hennessey (udvist mod Iran)
Ude af VM:
Wales’ VM chancer: Gareth Bales røde drager
Y Dreigiau (Dragerne) har både rutine og talent, trods en lidt tynd trup (på verdensranglisten ligger de på plads 19), og higer efter at drille lokalrival England. Motivation kan måske opveje klubspilletidsproblemer, og hvis superstjerne Gareth Bale holder sig skadesfri, kan Wales meget vel avancere fra gruppen.
Wales har tidligere døjet med at omsætte koryfæer (fra Rush til Giggs) til slutrundekvalifikation, men Bale, Ramsey & Co har haft succes med deltagelse ved EM-2016 og EM-2020.
Rob Page blev landstræner i 2020, da Ryan Giggs blev anklaget for partnervold, og førte holdet videre fra indledende gruppe ved EM i 2021. Tabte dog ottendedelsfinalen mod Danmark med 4-0. Uvant stort tab for Pages hold der er velorganiseret, fightende og solidt. Og kontrafarligt.
I VM-kvalifikationen tog Belgien en klar gruppe-førsteplads, men 1-1 mod belgierne i sidste runde gav De Røde Drager en billet til playoff hvor de, hjulpet af hjemmebane, slog Østrig 2-1 og Ukraine 1-0. Ukrainerne dominerede midtbanen og producerede klart flest chancer, men keeper Hennessey stod en brandkamp. Til sorg for ukrainske fans og mange andre der gerne så det krigshærgede land deltage i VM.
Det kunne Wales naturligvis ikke tage hensyn til. Men den blege 3-4-2-1-indsats kan få landstræner Rob Page til at gå tilbage til den formation han brugte i det meste af kvalifikationen (efter tomandsmidterforsvar ved EM): 3-1-4-2. Kvikke James og Bale i front, en styrket midtbane og tårnhøje Moore som indskiftningsjoker.
I juni fik waliserne (trætte efter playoff) kun eet point i tre NL-kampe, men modstanderne var Holland (to tab) og Belgien, og Bale startede kun inde i 1-1 mod belgierne. I september tabte Wales (i en 3-4-2-1-formation) til Belgien (Bale startede ude) og Polen. Indsatserne var dog nydelige.
Holdanalyse af Wales
Herunder følger en komplet gennemgang af det walisiske herrelandshold.
Målmænd:
Wales tre bedste målmænd tilbragte alle 21/22-klubsæsonen på bænken. 35-årige Wayne Hennessey i Burnley, 29-årige Danny Ward i Leicester og 30-årige Adam Davies i Sheffield United i den næstbedste række.
Dragernes EM-målmand og hyppigst brugte VM-kvalkeeper var Ward, men gamle Hennessey vogtede stængerne i de to playoff-kampe. Han fik tjansen mod Østrig fordi Ward var skadet, og fik også lov til at stå Ukraine selv om Ward var klar. Heldigt nok, for Hennessey var kampens bedste.
Hvem starter inde når VM går i gang? Tjah. Ward er faktisk fast starter i Leicester efter Schmeichels farvel, mens Hennessey stadig sidder på bænken i sin klub, nu Nottingham Forest. Men Ward har gjort det skidt for Leicesters Ræve, og det var Hennessey der fik lov at stå i Wales to septemberkampe. Han ligner waliserenes VM-førstekeeper.
Midterforsvar:
Tremands-midterforsvaret består af følgende hvis kampklare: Ben Davies til venstre, Joe Rodon centralt og Ethan Ampadu til højre. De er ikke ret høje, men Rodon er glimrende i luften, Davies er erfaren, og unge Ampadu dynamisk og kvik på fødderne. Davies og Ampadu (han kan også ligge på den defensive midtbane) begge gode til at gå med frem.
Ben Davies fik meget spilletid for Tottenham i 21/22. Havde problemer i en del kampe for Spurs, men spillede sig op og gjorde det godt i foråret. Var desuden vældigt god mod Ukraine i sidste playoff-kamp. Han åbnede også 22/23-sæsonen som fast mand i Spurs – trods konkurrence fra Lenglet – men missede september-landskampene pga en skade. Var dog tilbage på banen for Tottenham i startoktober.
Ex-klubkammerat Rodon tilbragte 21/22 på bænken i Nordlondon, men spiller nu fast i franske Rennes. Et klubskifte viste sig at være en god idé. Det gælder også 22-årige Ethan Ampadu der ejes af Chelsea, men som i 21/22 var lejesvend i Venezia i Serie A og nu er i Spezia i samme række.
Afløserne er Joe Mepham, indskifter i Bournemouth der i 21/22 rykkede op i Premier League, Tom Lockyer fra Luton (næstbedste engelske række) og erfarne Chris Gunter fra Wimbledon i den fjerdebedste engelske række. Uprangende, men solide og landsholdserfarne folk. Der er desuden landsholdsuerfarne Benjamin Cabango fra Swansea (næstbedste række).
James Lawrence fra den tyske 2BL-klub Nürnberg og Rhys Norrington-Davies fra Championship-klubben Sheffield United fik ikke VM-billetter.
Højre wingback:
Startpladsen ser ud til at tilhøre energiske Connor Roberts fra Burnley. Førnævnte Chris Gunter er et mere defensivt alternativ. Der er desuden Neco Williams, men han er nok udset en plads i den anden side.
Venstre wingback:
21-årige Neco Williams er højrebenet og egentlig højreback, men kan også gøre sig til venstre – og det er dér han mest bruges på landsholdet. Teknisk god og udfordrende i det offensive spil. Han var i foråret udlejet til Fulham der vandt The Championship, og i sommer solgte Liverpool ham til en anden oprykker, Nottingham Forest, hvor han er fast starter.
Ben Davies kan udfylde pladsen hvis det skal være.
Midtbane:
6’er-positionen udfyldes som udgangspunkt af 32-årige Joe Allen fra Championship-klubben Swansea. Han har ikke spillet i Premier League siden 2018, men er stadig en solid oprydder og balancemand. Missede septemberkampene pga en skade; var tilbage i træning i startoktober, men fik et tilbagefald og har ikke spillet for Swansea siden september. Han er med i VM-truppen, men bliver han klar til kamp mod USA i første grupperunde?
Et alternativ er talentfulde og fleksible Ampadu. Der er desuden Joe Morrell fra Portsmouth i den tredjebedste engelske række og 22-årige Matthew Smith fra Milton Keynes i samme række.
Boks til boks: Erfarne Aaron Ramsey er uomgængelig når kampklar. Er ofte skadet, desværre. Han scorede tre mål i seks kvalkampe og er nu oppe op 20 kasser i 75 landskampe. Efter mange år i Arsenal og en tung tid i Juventus, tilbragte han foråret i skotske Rangers. I 2022/23 spiller han i sydfranske Nice.
Hvis Rob Page (som i det meste af kvalifikationen) vælger 3-5-2 frem for 3-4-2-1, er der en ekstra boks til boks-plads. Den kunne være gået til venstrebenede Harry Wilson fra Fulham med hvem han i 21/22 rykkede op i Premier League. Han er mest højrefløj i Londonklubben, men kan altså også udfylde en midtbaneplads. Desværre blev han knæskadet i august, og han misser VM. OPDATERING: Vrøvl. Wilson ER med til VM…
Alternativer: Jonny Williams fra Swindon i den tredjebedste engelske række og 21-årige Dylan Levitt fra skotske Dundee United (udlånt fra Man Utd). Samt førnævnte Morrell.
Fløje/angribere:
Erfarne Gareth Bale, Wales’ talisman der også kan ligge til venstre eller helt i front, som falsk nier, er ofte højremanden i offensiven, som fløj eller som angriber. Han er ikke så lynhurtig som i gamle dage, men kan stadig flytte sig i høj fart, og hans fremragende venstreben er giftigt både som oplægger og som afslutter – inkl på frispark. 40 mål i 108 landskampe. Han er desværre ofte skadet, og han spillede meget lidt for Real Madrid i 21/22. Alligevel spillede han syv kvalkampe for Wales og nettede fem gange. Han forlod Madrid i sommer og tog til Los Angeles FC, dvs mere spilletid.
Venstremanden er hurtige Daniel James fra Fulham, bærende kraft på landsholdet de seneste par år.
Hvis Bale ligger i front, kan højrepladsen gå til den 21-årige Nottingham Forest-angriber Brennan Johnson der scorede mod Belgien i juni, og som startede inde i begge septemberkampe.
Det blev ikke til VM-billet for det 21-årige Schalke-stortalent Rabbi Matondo. Han var i 21/22 udlejet til Cercle Brügge hvor han gjorde det flot, og nu er han i Rangers. Men han blev skilt fra af landstræneren der foretrak at give jokerpladser til to andre fløjtalenter, Rubin Colwill fra Cardiff og Sorba Thomas fra Huddersfield (begge i den næstbedste engelske række, The Championship).
Centreforwards:
Tårnhøje Kieffer Moore er fysisk stærk og meget hovedstødsfarlig. Efter mange mål for Cardiff i 20/21 kneb det dog mere i 21/22, for Cardiff i efteråret, og for Bournemouth i foråret. Men han scorede fire mål i sine tre sidste forårskampe for Bournemouth, og han er fast starter for klubben der nu er i Premier League. For Wales har han nettet ni gange i 28 kampe (20 fra start). Inkl et mål mod Belgien i september.
Spørgsmålet er om han til VM skal starte inde eller agere joker der kommer ind til sidst og udnytter at modstanderforsvaret er løbet træt. Spiller Wales med een decideret centreforward, er han oplagt starter. Spilles der derimod 3-5-2, kan han udfylde een af angrebspladserne, men det er nok mere sandsynligt at de udfyldes af mere bevægelige Bale og James. Spilles der 3-4-2-1 med falsk nier, er Bale nok spydspidsen.
Der er også førnævnte Brennan Johnson – han kan ligge på kanten eller som spydspids.
Et alternativ kunne have været Tyler Roberts. Men han var kun indskifter i Leeds (er nu i QPR) og er i øvrigt bedst som hængende angriber. I stedet har 23-årige Mark Harris, fløj/angriber fra Cardiff, fået en VM-billet trods kun fem landskampe.
Historien om Wales ved VM i fodbold
Waliserne har kun deltaget i een VM-slutrunde: 1958 i Sverige. Her gik Tottenham-stjerne Cliff Jones & Co videre fra indledende gruppespil via tre uafgjorte mod Ungarn, Mexico og værtsnationen. Det gav en billet til kvartfinalen, men her ventede Brasilien, den senere guldvinder. 17-årige Pelé scorede kampens enlige mål.
The Red Dragons har kikset en hulens bunke VM-kvalifikationer, inkl i 80’erne trods profiler som Neville Southall, Ian Rush og Mark Hughes, og 90’erne og 0’erne med Ryan Giggs. Alle fire blev i øvrigt landstræner for Wales.
Der var endda en overgang i halvfemserne hvor alle fire optrådte på det walisiske landshold samtidig, fx i VM-kvalsejren over Belgien i 1993 hvor Rush og Giggs begge scorede i 2-0-gevinsten. På banen var også Hughes og Southall. Samt en anden senere landstræner Gary Speed (nu død, desværre). Den lille målræv Dean Saunders var der såmænd også. Dvs en offensiv med Giggs, Hughes, Rush og Saunders. Ikke dårligt. Men trods sejren over belgierne blev Wales kun nr fire i kvalgruppen, efter Rumænien, Belgien og Tjekkoslovakiet.
I kvalifikationen til VM-2018 scorede Gareth Bale fire mål (i syv kampe), men de walisisiske drager måtte nøjes med en gruppetredjeplads efter Serbien og Irland.