USA – odds på amerikanernes VM

USA har masser af talent, men også mange skader, og det kniber med at finde rytmen. England er nok for stærk, og jeg tror også amerikanerne kan få det svært mod Wales. Går The Yanks trods alt videre som nr 2 i Gruppe B, venter stærke Holland nok i ottendedelsfinalen. Find odds, trup og kampe til USA’s VM på denne side.

Af: Jens Bøye

Odds på USA

Odds er senest opdateret d. 9. december 2022 kl. 15:00. Odds kan ændre sig.

USA’s trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-3-3

Forventet startopstilling ved VM:

Seneste opstilling (3. runde mod Iran): 4-3-3: Turner – Dest, Carter-Vickers, Ream, Jedi – McKennie, Adams, Musah – Weah, Sargent, Pulisic



Nøglespillere: Christian Pulisic, Giovanni Reyna, Weston McKennie, Tyler Adams, Sergiño Dest

Stjerneskud: Brenden Aaronson, Joe Scally, Yunus Musah, Haji Wright

Straffeskytte: Christian Pulisic

Frisparksskytte:
Giovanni Reyna, Christian Pulisic, (Aaronson, Acosta)

Skader/tvivl: Pulisic, McKennie, Sargent

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Miles Robinson, Chris Richards, Zach Steffen

USA’s VM chancer: Mange talenter, men skader og trænertvivl

USA har et kolosalt og talentfuldt spillermateriale med diverse i store Europa-klubber, Reyna, Pulisic, Mckennie, etc. Men truppen døjer med skader og klubspilletid, og landstræneren evner muligvis ikke at få det optimale ud af de mange talenter. Gruppe-avancement? Jeg tvivler. (Plads 16 på verdensranglisten lige nu)

Gregg Berhalter kom til i 2018 efter The Yanks havde kikset kvalifikationen til VM i Rusland.

I 2019 fik de sølv ved Gold Cup (De Nord- og Centralamerikanske mesterskaber) med finaletab mod Mexico. I 2021 guld i Nations League med finalesejr over samme lokalrival og samme år Gold Cup-guld med ny finalesejr over mexicanerne. Her lukkede USA kun eet mål ind i alt i seks kampe og vandt fem 1-0-sejre inkl finalen (forlænget spilletid). Alle tre turneringer foregik på hjemmebane.

I VM-kvalifikationen blev USA kun nr tre efter Canada og Mexico. Amerikanerne var skadesplagede, men Berhalter satte også spillere af og ændrede taktik. Fleksibilitet eller ubeslutsomhed?

Berhalter gik ind til landstrænergerningen med en plan om at spille possessionsspil med tålmodigt zone-opspil i en 3-4-3-formation. I løbet af kvalifikationen skiftede han til 4-3-3 og fokus på forsvar og kontrastød. Mere højpressing end før, men stadig med tendens til at spille bolden tilbage i stedet for fremad efter bolderobring i gunstige områder.

Apropos Berhalters 2013-fyring i svenske Hammarby: Han bibragte defensiv organisation, men formåede ikke at forbedre offensiven. Det defensive kan i øvrigt også knibe for USA; virker skrøbelig over for højpres. Berhalter: Hold my beer…

I september tabte USA 2-0 til Japan og spillede 0-0 mod Saudi-Arabien.

Holdanalyse af USA

Herunder følger en komplet gennemgang af det amerikanske herrelandshold.

Målmænd:
Kampen om startpladsen stod mellem Matt Turner og Zach Steffen, begge 27 år og 1,91 meter høje. Steffen er nok den mest talentfulde, men han spillede meget lidt i Manchester City og skiftede derfor i sommer til Championship-klubben Middlesbrough. Dér er han førstekeeper, men sæsonstarten har været præget af skader, og han missede USAs september-kampe og kom ikke med i VM-truppen. Det betyder nok at det amerikanske VM-mål vogtes af Turner selv om han sidder på bænken i Arsenal som han skiftede til i sommer.

27-årige Ethan Horvath (otte landskampe) rykkede op i Premier League med Nottingham Forest, men som reserve i Midlands-klubben. Nu er han i Championship-klubben Luton. Endelig er der 33-årige Sean Johnson fra New York City.

Midterforsvar:
USAs nok bedste midterforsvarer er høje, venstrebenede og bomstærke John Brooks. Ikke hurtig, men forudseende, og den 29-årige er en erfaren og stærk forsvarer (der i sommer skiftede til Benfica efter mange gode år i Tyskland). Men han blev flået ud i pausen af kval-udekampen mod Honduras i september sidste år og har ikke været med landsholdet siden. Kampen blev vendt fra Honduras-føring på 1-0 til amerikansk 1-4-sejr, men alligevel: Mærkeligt at landstræneren mener at have råd til at se bort fra en kapacitet som Brooks. Der dog har problemer i den portugisiske sæsonstart.

Hvorom alting er: Brooks er ikke med i VM-truppen. En anden høj herre med Europa- og landsholdsrutine, Matt Miazga (0 kvalkampe), er heller ikke med i Berhalters VM-planer.

De to mest brugte midterforsvarere i kvalifikationen var Miles Robinson fra Atlanta og Walker Zimmerman fra Nashville – begge kun med MLS-erfaring. Men Robinson blev alvorligt skadet i startmaj og bliver ikke klar til VM.

Hvad Zimmermann angår, blev han i november 2021 skubbet væk af 22-årige og meget lovende Chris Richards. Richards erobrede en startplads i Hoffenheim sidst på efteråret 2021 – og samtidig tilspillede han sig altså en ditto på landsholdet.

Desværre blev hans forår ødelagt af skader, og han var ude fra april til august. I sommer skiftede han til Crystal Palace, men efter en sæsonstart der primært blev tilbragt på bænken blev han skadet i september, og han når ikke at blive klar til VM.

Det betyder umiddelbart at Zimmermann er tilbage som sandsynlig starter. Makker? New York RB-forsvarer Aaron Long har en pæn chance, for den 30-årige har tidligere – indtil han missede det meste af 2021 pga en skade – været fast starter på landsholdet, og i september var han tilbage i startopstillingen.

Der er også lovende folk i midt-tyverne: Cameron Carter-Vickers der ejes af Tottenham og i 21/22 vandt det skotske mesterskab med Celtic, Erik Palmer-Brown der ejes af Man City og gør det nydeligt i franske Troyes, samt venstrebenede Mark Mckenzie fra belgiske Genk. Men af de tre fik kun Carters-Vickers fik en VM-billet. Den fjerde midterforsvars-billet gik til erfarne Tim Ream der spiller fast i Fulham. 35 år og 46 landskampe.

Højre back/wingback:
Nr i i hierakiet er nok offensivt dygtige Sergiño Dest (19 landskampe) – om end han har en del der skal forbedres i det defensive arbejde. Den 22-årige var den hyppigst brugte højreback i Barcelona i 2020-22 og også været den foretrukne starter hos USA når kampklar. 21/22 var dog præget af skader, og han gik bl.a. glip af sæsonens sidste måned og missede også landsholdets juni-kampe. Han var dog tilbage som USA-starter i september selv om han nu mest sidder på bænken i Milan.

Mest oplagte afløser (fx hvis fleksible Dest bruges til venstre) er ligeledes fremadrettede DeAndre Yedlin. Den 29-årige spiller i Inter Miami i den hjemlige liga, men er erfaren med små 100 engelske Premier League-kampe i bæltet, foruden 75 landskampe.

USA råder over flere dygtige højrebacks, og to af dem er med i VM-truppen: Shaq Moore fra Nashville samt den blot 19-årige Joe Scally fra tyske Gladbach. Scally fik 20 starter for Bundesligaklubben i 21/22 og har også fået meget spilletid i dette efterår; kan desuden også ligge i venstre side.

Derimod må 24-årige Reggie Cannon fra portugisiske Boavista nøjes med at se VM i TV.

Venstre back/wingback:
Uomtvistelig starter er 24-årige Antonee ”Jedi” Robinson fra Fulham der vandt The Championship i 21/22 og dermed rykkede op i Premier League hvor han er fast starter. Den målfarlige back var også fast mand i Londonklubben da den sidst var oppe i den bedste engelske række, i 20/21. ”Jedi”? Kælenavnet fik den entusiastiske Star Wars-fan da han var lille, og i dag foretrækker han det frem for Antonee. Han missede USA’s septemberkampe pga en skade, men vendte tilbage til Fulhams træning i startoktober.

Afløserne er de fleksible højrebacks, Dest og Scally.

Midtbane:
Den hyppigst brugte midtbane-trio i kvalifikationen var 19-årige Yunus Musah fra Valencia til højre, 23-årige Tyler Adams fra Leeds som balancemand og 24-årige Weston McKennie fra Juventus til venstre (dvs ude af position; han er bedst centralt eller til højre). Ungt og talentfuldt. Musah som den offensivt mest interessante, men alle tre dynamiske og med evnen til at arbejde defensivt såvel som støde med frem.

Talentfulde folk fra store ligaer. Musah missede USA’s septemberkampe pga en skade, men vendte tilbage til Valencias træning i startoktober og er fast starter i den spanske klub. Adams døjetde med at få fast spilletid i Leipzig, men har været fast starter i Leeds i 22/23. McKennie er også stamspiller i Juventus. Han gik glip af det meste af foråret pga en skade, men vendte tilbage i maj.

Afløserne er Luca de la Torre fra Celta Vigo (venstre/offensiv midtbane) samt de mere landsholdserfarne Kellyn Acosta (defensiv) fra Los Angeles FC og Cristian Roldan (højre/offensiv) fra Seattle.

De to talentfulde boks til boks-folk fra Venezia, Busio og Tessmann, 20 og 21 år. Busio, kom ikke med i VM-truppen. Samme skæbne led 21-årige Johnny Cardoso fra brasilianske Internacional og landsholdserfarne Sebastian Lletget fra Dallas.

Fløje:
Idealstarterne på fløjene (med licens til at gå meget ind i banen) må være Dortmunds 20-årige Giovanni Reyna til venstre og Chelseas 24-årige Christian Pulisic til højre. Dygtige teknikere der både kan afslutte og lægge op. Pulisic er hurtigere, mens Reyna har et bedre spark udefra, især med højrepoten. Pulisic blev amerikansk kvaltopscorer med fem kasser, to på straffe.

Reyna og Pulisic kan også begge agere central kreatør hvis der spilles med en sådan.

Desværre fik Reyna ødelagt en stor del af 21/22-sæsonen pga skader, og han gik igen i stykker i start-april. Han gjorde comeback for Dortmund i slutjuli, men det kniber med at tilspille sig en startplads i den tyske storklub. Det gør det også for Pulisic i Chelsea.

Når Reyna ikke kan spille, kan Pulisic eller 22-årige Timothy Weah (indskifter i franske Lille) spille til venstre; begge er bedst til højre, men især Pulisic er også målfarlig til venstre. Alternativt er der 22-årige Brenden Aaronson (sommerskifte fra Salzburg til Leeds) der egentlig er offensiv-midtbanemand, men også kan gøre sig på kanten. Pænt målfarlig. Det samme er landsholdserfarne Jordan Morris (venstrefløj/angriber) fra Seattle.

I begyndelsen af 21/22-sæsonen ville jeg have peget på den hurtige og pågående venstrefløj Konrad de la Fuente som oplagt Reyna-afløser, men efter en flot start på tilværelsen i franske Marseille, gik den 21-årige bag af dansen og blev brugt meget lidt i foråret. Han skiftede i sommer til græske Olympiakos, men ser heller ikke dér ud til for alvor at brænde igennem. VM-billet blev det ikke til.

Til højre er der, foruden Pulisic og Weah, fleksible Aaronson. Landsholdserfarne Paul Arriola fra Dallas kom ikke med i truppen.

20-årige Malik Tillman fra skotske Rangers (efter skifte fra Bayern Münchens andethold) kunne have været en interessant kreatørjoker, men han fik ikke en billet.

Centreforwards:
Den mest brugte angriber i kvalifikationen var den blot 19-årige Ricardo Pepi der scorede tre mål i 10 kampe, otte fra start. Men han døjede med at slå igennem i tyske Augsburg efter januarskifte fra Dallas og mistede sin landsholdsplads. I september skiftede han til Groningen, men selv om han har fået en nydelig start på tilværelsen i Holland, kostede det ham en VM-plads. Ligaen er ikke fysisk nok, ifølge Berhalter.

21-årige Jesus Ferreira har overtaget rollen som den primære målskytte i Dallas – og han kan måske også snuppe den tidligere klubkammerats startplads på landsholdet. Han er i hvert fald med i VM-truppen. Umiddelbart lidt pudsigt, for han er ikke så fysisk stærk som Pepi, men til gengæld kvik på fødderne.

Lange Haji Wright kan meget vel tage startpladsen. Den 24-årige havde ikke været del af det amerikanske A-landshold (efter en håndfuld U-landskampe), men efter mange mål for SønderjyskE i 20/21 og tyrkiske Antalyaspor i 21/22, blev den 1,93 meter høje angriber udtaget til USAs juni-landskampe og kvitterede ved at score (som indskifter) i sin debut. På straffe, ganske vist, men Wright ligner en angriber USA bør satse på. Trods en god 22/23-sæsonstart i Antalyaspor kom han ikke med i Berhalters septembertrup. Mærkeligt. Men han kom med i VM-truppen fordi Berhalter gerne vil have en stor mand at trække på.

Erfarne Gyasi Zardes (14 mål i 67 landskampe) fik fem kvalkampe, to fra start, men scorede ikke og blev ikke udtaget til hverken juni- eller september-landsholdskampene. VM-plads blev det ikke til. Heller ikke for Matthew Hoppe heller ikke. Den 21-årige har ikke gjort meget væsen af sig siden en række mål for Schalke i januar 2021. Nu er han på reservebænken i Middlesbrough.

Derimod er Josh Sargent tilbage i landsholdsvarmen. 22-årige Sargent fra PL-nedrykker Norwich ydede et par dårlige kval-indsatser i efteråret 2021 og blev sat af, men vendte tilbage i september og fik en VM-billet i november. Han har aldrig været en decideret målæder, men er snu og pænt hurtig, og han arbejder hårdt – og han har faktisk fået en god start på 22/23-sæsonen i Norwich; en del scoringer.

Den gamle landsholdskæmpe Jozy Altidore (42 mål i 112 landskampe) bliver 33 i november og er over-the-hill. Indskifter i New England og har ikke været med landsholdet siden 2019.

Siabatcheu Pefok, kval-indskifter, har fået en glimrende sæsonstart i Union Berlin, men var hverken med i september- eller VM-truppen. Det var ham eller Wright, og sidstnævnte fik altså tjansen som truppens store angriber.

Historien om USA ved VM i fodbold

USA har været med til 10 VM-slutrunder. Det hidtil bedste resultat fik amerikanerne allerede i 1930 i Uruguay, det allerførste VM, hvor de erobrede bronze (via bedre måldifference end Jugoslavien) ved at slå Belgien og Paraguay i indledende gruppe og så tabe semifinalen mod Argentina med 6-1. Ud over det ydmygende nederlag i semifinalen var medaljens bagside at mange europæiske lande, inkl stærke England og Italien, afviste at deltage i turneringen. Billig baggrund, med andre ord.

Kvartfinalen i 2002 i Japan/Sydkorea er nok en mere imponerende indsats. USA slog Portugal (med Luis Figo, Rui Costa og Pauleta) og blev gruppetoer efter værtsnation Sydkorea. I ottendedelsfinalen vandt amerikanerne over lokalrival Mexico, og i kvartfinalen blev det til et knebent nederlag mod de senere finalister fra Tyskland. Med i truppen var bl.a. den nuværende landstræner Gregg Berhalter, klassekeeper Brad Friedel, Claudio Reyna (Giovannis far) og målæder Landon Donovan.

Derudover er USA blevet elimineret i gruppespillet fire gange og ottendedelsfinalen fire gange. I 1950 chokerede amerikanerne verden ved at slå den gamle kolonimagt England 1-0, men blev alligevel nr sjok i indledende gruppe. I 1994 var USA var vært for slutrunden og gik videre som gruppetreer efter Rumænien og Schweiz (foran Colombia), men tabte til Brasilien i første knald eller fald-kamp.

Efter syv slutrunde-deltagelser i træk kiksede USA kvalifikationen til VM-2018. Eet point i sidste spillerunde ville have været nok til at sikre billetten, men amerikanerne choktabte i Trinidad & Tobago.

Læs om andre deltagere ved VM i fodbold