18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

USA – odds på amerikanernes VM

USA har masser af talent, men også mange skader, og det kniber med at finde rytmen. England er nok for stærk, og trods status af næstfavoritter i Gruppe B, tror jeg også amerikanerne kan få det svært mod Wales. Går The Yanks trods alt videre, venter stærke Holland nok i ottendedelsfinalen. Find odds, trup og kampe til USA’s VM på denne side.


Odds på USA

USA vinder VM101,00 – SPIL HER >>*
USA vinder Gruppe B8,00 – SPIL HER >>*
USA går videre fra Gruppe B2,00 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 1. juli 2022 kl. 15:50. Odds kan ændre sig.

VM gruppe B
K
1
England
0000000000
2
Iran
0000000000
3
USA
0000000000
4
Wales
0000000000
VM gruppe B
21/11/202221/1114:00
Ikke startetIS
-
-
21/11/202221/1120:00
Ikke startetIS
-
-
25/11/202225/1111:00
Ikke startetIS
-
-
25/11/202225/1120:00
Ikke startetIS
-
-
29/11/202229/1120:00
Ikke startetIS
-
-
29/11/202229/1120:00
Ikke startetIS
-
-


USA’s trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-3-3

Forventet startopstilling ved VM:

Målmand:Turner
Forsvar:Dest, Zimmerman, Richards, Jedi
Midtbane:Musah, Adams, McKennie
Angreb:Pulisic, Wright, Reyna

Nøglespillere: Christian Pulisic, Giovanni Reyna, Weston McKennie, Tyler Adams, Sergiño Dest

Stjerneskud: Haji Wright, Brenden Aaronson, Joe Scally, Yunus Musah, Malik Tillman

Straffeskytte: Christian Pulisic

Frisparksskytte:
Giovanni Reyna

Skader/tvivl: Giovanni Reyna, Miles Robinson

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Opdateres

USAs forventede startopstilling til VM i fodbold


USA’s VM chancer: Mange talenter, men skader og trænertvivl

USA har et kolosalt og talentfuldt spillermateriale med diverse i store Europa-klubber, Reyna, Pulisic, Mckennie, etc. Men truppen døjer med skader, og landstræneren evner muligvis ikke at få det optimale ud af de mange talenter. Gruppe-avancement? Jeg tvivler.

Gregg Berhalter kom til i 2018 efter The Yanks havde kikset kvalifikationen til VM i Rusland.

I 2019 fik de sølv ved Gold Cup (De Nord- og Centralamerikanske mesterskaber) med finaletab mod Mexico. I 2021 guld i Nations League med finalesejr over samme lokalrival og samme år Gold Cup-guld med ny finalesejr over mexicanerne. Her lukkede USA kun eet mål ind i alt i seks kampe og vandt fem 1-0-sejre inkl finalen (forlænget spilletid). Alle tre turneringer foregik på hjemmebane.

I VM-kvalifikationen blev USA kun nr tre efter Canada og Mexico. Amerikanerne var skadesplagede, men Berhalter satte også spillere af og ændrede taktik. Fleksibilitet eller ubeslutsomhed?

Berhalter gik ind til landstrænergerningen med en plan om at spille possessionsspil med tålmodigt zone-opspil i en 3-4-3-formation. I løbet af kvalifikationen skiftede han til 4-3-3 og fokus på forsvar og kontrastød. Mere højpressing end før, men stadig med tendens til at spille bolden tilbage i stedet for fremad efter bolderobring i gunstige områder.

Apropos Berhalters 2013-fyring i svenske Hammarby: Han bibragte holdet defensiv organisation, men formåede ikke at forbedre offensiven.


Holdanalyse af USA

Herunder følger en komplet gennemgang af det amerikanske herrelandshold.


Målmænd:
Kampen om startpladsen står mellem Matt Turner og Zach Steffen, begge 27 år og 1,91 meter høje. Steffen er nok den mest talentfulde, men han spiller meget lidt i Manchester City; syv pokalkampe og een Premier League-match i 21/22. Det kan, medmindre Steffen skifter klub i sommerpausen og får spilletid, betyde at USAs VM-mål vogtes af Turner fra MLS-klubben New England.

Ethan Horvath (syv landskampe) rykkede op i Premier League med Nottingham Forest, men som reserve i Midlands-klubben.

Midterforsvar:
USAs nok bedste midterforsvarer er høje, venstrebenede og bomstærke John Brooks fra tyske Wolfsburg. Ikke hurtig, men forudseende, og den 29-årige er en erfaren og stærk Bundesliga-forsvarer. Men han blev flået ud i pausen af kval-udekampen mod Honduras i september sidste år og har ikke været med landsholdet siden. Kampen blev vendt fra Honduras-føring på 1-0 til amerikansk 1-4-sejr, men alligevel: Mærkeligt at landstræneren mener at have råd til at se bort fra en kapacitet som Brooks.

En anden høj herre med Europa- og landsholdsrutine, Matt Miazga, ser heller ikke ud til at være del af Berhalters VM-planer: 0 kvalkampe. I modsætning til Brooks er Miazga dog ikke fast starter på sit klubhold, spanske Alaves. Han var ellers fast hos Anderlecht i 2020/21.

De to mest brugte midterforsvarere i kvalifikationen var Miles Robinson fra Atlanta og Walker Zimmerman fra Nashville – begge kun med MLS-erfaring. Men i november 2021 blev Zimmermann skubbet væk af 22-årige og meget lovende Chris Richards. Han ejes af Bayern, men var i 21/22 udlejet til Hoffenheim hvor han erobrede en startplads sidst på efteråret – og samtidig tilspillede han sig altså en ditto på landsholdet.

Desværre blev hans forår ødelagt af skader, og han er ikke klar til at spille juni-kampe for USA, men han bør være på højkant igen i efteråret. I givet fald nok som makker til Zimmermann, for Robinson blev alvorligt skadet i startmaj og kan få svært ved at nå at blive klar til VM.

I mellemtiden kan andre forsøge at byde sig til. Her har New York RB-forsvarer Aaron Long nok en pæn chance, for den 29-årige har tidligere – indtil han missede det meste af 2021 pga en skade – været fast starter på landsholdet.

Men der er også lovende folk i midt-tyverne: Cameron Carter-Vickers der ejes af Tottenham og i 21/22 vandt det skotske mesterskab med Celtic, og Erik Palmer-Brown der ejes af Man City og i 21/22 gjorde det godt i franske Troyes. De to er begge noteret for under 10 landskampe, men bør få mange flere før karrieren er omme. Endelig er der 23-årige og venstrebenede Mark Mckenzie fra belgiske Genk.

Højre back/wingback:
Nr i i hierakiet må være Barcelonas offensivt dygtige Sergiño Dest (17 landskampe) – om end han har en del der skal forbedres i det defensive arbejde. Den 21-årige har været den hyppigst brugte højreback i den catalanske storklub i seneste to sæsoner og også været den foretrukne starter hos USA når kampklar. 21/22 var dog præget af skader, og han gik bl.a. glip af sæsonens sidste måned og missede også landsholdets juni-kampe. Skulle dog blive klar til den nye sæson.

Mest oplagte afløser er ligeledes fremadrettede DeAndre Yedlin. Den 28-årige spiller i Inter Miami i den hjemlige liga, men er erfaren med små 100 engelske Premier League-kampe i bæltet, foruden 73 landskampe.

Og dér stopper det såmænd ikke, for USA råder over flere dygtige højrebacks, fx 23-årige Reggie Cannon fra portugisiske Boavista og den blot 19-årige Joe Scally fra tyske Gladbach. Scally, der fik 20 starter for Bundesligaklubben i 21/22, kan også ligge i venstre side.

Venstre back/wingback:
Uomtvistelig starter er 24-årige Antonee ”Jedi” Robinson fra Fulham der vandt The Championship i 21/22 og dermed rykkede op i Premier League. Den målfarlige back var også fast starter i Londonklubben da den sidst var oppe i den bedste engelske række, i 20/21. ”Jedi”? Kælenavnet fik den entusiastiske Star Wars-fan da han var lille, og i dag foretrækker han det frem for Antonee.

Blandt afløserne er førnævnte Scally samt den 20-årige Arminia Bielefeld-reserve George Bello.

Midtbane:
Den hyppigst brugte midtbane-trio i kvalifikationen var 19-årige Yunus Musah fra Valencia til højre, 23-årige Tyler Adams fra Leipzig som balancemand og 23-årige Weston McKennie fra Juventus til venstre (dvs ude af position; han er bedst centralt eller til højre). Musah som den offensivt mest interessante, men alle tre dynamiske og med evnen til at arbejde defensivt såvel som støde med frem.

Talentfulde folk fra store klubber. Mens Musah havde mange forårsstarter i sin spanske klub efter et efterår på bænken, var Adams mest indskifter i sin tyske klub i foråret, og McKennie gik glip af det meste af foråret pga en skade. Han vendte dog tilbage i maj.

Blandt afløserne er der Luca de la Torre fra hollandske Heracles (venstre/offensiv midtbane) samt de mere landsholdserfarne Kellyn Acosta (defensiv) fra Los Angeles FC og Cristian Roldan (højre/offensiv) fra Seattle. Foruden de to talentfulde boks til boks-folk fra Venezia, Busio og Tessmann, begge 20 år. Busio som fast starter, Tessmann indskifter, i den norditalienske klub der i 21/22 rykkede ned fra Serie A.

Der er også fx Julian Green, indskifter i Bundesliga-nedrykker Greuther Fürth, og landsholdserfarne Lletget fra New England.

Fløje:
Idealstarterne på fløjene må være Dortmunds 19-årige Giovanni Reyna til venstre og Chelseas 23-årige Christian Pulisic til højre. Dygtige teknikere der både kan afslutte og lægge op. Pulisic er hurtigere, mens Reyna har et bedre spark udefra, især med højrepoten. Pulisic blev amerikansk kvaltopscorer med fem kasser, to på straffe.

Reyna og Pulisic kan også begge agere central kreatør hvis der spilles med en sådan. Med 20-årige Malik Tillman fra Bayern Münchens andethold som interessant joker.

Desværre fik Reyna ødelagt en stor del af 21/22-sæsonen pga skader, og han gik igen i stykker i start-april. Lårmuskel. Samme type skade holdt ham ude i næsten fem måneder tidligere på sæsonen. Han bør være tilbage engang i efteråret, men ikke just en optimal optakt til VM-slutrunden.

Når Reyna ikke kan spille, kan Pulisic eller 22-årige Timothy Weah (indskifter i franske Lille) spille til venstre; begge er bedst til højre, men især Pulisic er også målfarlig til venstre. Alternativt er der 21-årige Brenden Aaronson (sommerskifte fra Salzburg til Leeds) der egentlig er offensiv-midtbanemand, men også kan gøre sig til venstre. Pænt målfarlig. Det samme er landsholdserfarne Jordan Morris (venstrefløj/angriber) fra Seattle.

I begyndelsen af 21/22-sæsonen ville jeg have peget på den hurtige og pågående venstrefløj Konrad de la Fuente som oplagt Reyna-afløser, men efter en flot start på tilværelsen i franske Marseille, gik den 20-årige bag af dansen og blev brugt meget lidt i foråret. Han har vist behov for klubskifte.

Til højre er der, foruden Pulisic og Weah (samt fleksible Aaronson), landsholdserfarne Paul Arriola fra Dallas.

Centreforwards:
Den mest brugte angriber i kvalifikationen var den blot 19-årige Ricardo Pepi der scorede tre mål i 10 kampe, otte fra start. Men han døjede med at slå igennem i tyske Augsburg efter januarskifte fra Dallas og mistede sin landsholdsplads. Han var kun lejesvend i Bundesliga-klubben, så der er håb om at han får mere spilletid i efteråret, enten i en ny klub eller ved at vende hjem til Dallas hvor han scorede flittigt i 2021.

I mellemtiden har 21-årige Jesus Ferreira overtaget rollen som den primære målskytte i Dallas – og han har også snuppet den tidligere klubkammerats startplads på landsholdet. Ikke så fysisk stærk som Pepi, men kvik på fødderne. Men per startjuni har han kun scoret eet mål i syv landskampe i 2022.

Lange Haji Wright kan meget vel overhale begge indenom og tage pladsen. Den 24-årige har ikke været del af det amerikanske A-landshold (efter en håndfuld U-landskampe), men efter 11 Superliga-mål for SønderjyskE i 20/21 og 14 (tre på straffe) for tyrkiske Antalyaspor i 21/22, blev den 1,93 meter høje angriber udtaget til USAs juni-landskampe og kvitterede ved at score (som indskifter) i sin debut. På straffe, ganske vist, men Wright ligner en angriber USA bør satse på.

Erfarne Gyasi Zardes (14 mål i 67 landskampe) fik fem kvalkampe, to fra start, men scorede ikke og har haft et måltyndt 2022 i Colorado og blev ikke udtaget til landsholdets juni-kampe. Det blev Josh Sargent og Matthew Hoppe heller ikke. 22-årige Sargent fra PL-nedrykker Norwich blev skadet i startmaj, men stod alligevel ikke øverst på Berhalters angriberliste efter et par dårlige kval-indsatser i efteråret 2021. Han har i øvrigt aldrig været en målæder; er mest kendt for at være snu og arbejde hårdt. Der er mere målæder-potentiale i 20-årige Hoppe, men han har ikke gjort meget væsen af sig siden en række mål for Schalke i januar 2021. 21/22-sæsonen tilbragte han på reservebænken i Mallorca.

Den gamle landsholdskæmpe Jozy Altidore (42 mål i 112 landskampe) bliver 33 i november og er over-the-hill. Indskifter i New England og har ikke været med landsholdet siden 2019.



Historien om USA ved VM i fodbold

USA har været med til 10 VM-slutrunder. Det hidtil bedste resultat fik amerikanerne allerede i 1930 i Uruguay, det allerførste VM, hvor de erobrede bronze (via bedre måldifference end Jugoslavien) ved at slå Belgien og Paraguay i indledende gruppe og så tabe semifinalen mod Argentina med 6-1. Ud over det ydmygende nederlag i semifinalen var medaljens bagside at mange europæiske lande, inkl stærke England og Italien, afviste at deltage i turneringen. Billig baggrund, med andre ord.

Kvartfinalen i 2002 i Japan/Sydkorea er nok en mere imponerende indsats. USA slog Portugal (med Luis Figo, Rui Costa og Pauleta) og blev gruppetoer efter værtsnation Sydkorea. I ottendedelsfinalen vandt amerikanerne over lokalrival Mexico, og i kvartfinalen blev det til et knebent nederlag mod de senere finalister fra Tyskland. Med i truppen var bl.a. den nuværende landstræner Gregg Berhalter, klassekeeper Brad Friedel, Claudio Reyna (Giovannis far) og målæder Landon Donovan.

Derudover er USA blevet elimineret i gruppespillet fire gange og ottendedelsfinalen fire gange. I 1950 chokerede amerikanerne verden ved at slå den gamle kolonimagt England 1-0, men blev alligevel nr sjok i indledende gruppe. I 1994 var USA var vært for slutrunden og gik videre som gruppetreer efter Rumænien og Schweiz (foran Colombia), men tabte til Brasilien i første knald eller fald-kamp.

Efter syv slutrunde-deltagelser i træk kiksede USA kvalifikationen til VM-2018. Eet point i sidste spillerunde ville have været nok til at sikre billetten, men amerikanerne choktabte i Trinidad & Tobago.


Læs om andre deltagere ved VM i fodbold