Uruguay – odds på uruguayanernes VM

Alderen trykker hos krigere som Suárez og Cavani, men Uruguay har også talenterne, så den nye træner skal ”bare” finde balancen. La Celeste slår næppe Portugal (trods indbyrdes sejr ved VM-2018) i Gruppe H, men virker stærkere end Ghana (trods ghanesisk hævnlyst) og Sydkorea. Forventet ottendedels-modstander: stærke Brasilien. Find odds, trup og kampe til Uruguays VM på denne side.

Af: Jens Bøye

Odds på Uruguay

Odds er senest opdateret d. 9. december 2022 kl. 15:05. Odds kan ændre sig.

Uruguays trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 4-4-2

Forventet startopstilling ved VM:

Seneste opstilling (2. runde mod Ghana): 4-4-2: Rochet – Varela, Gimenez, Coates, Olivera – Pellistri, Valverde, Bentancur, de Arrasceta – Suarez, Nunez

Nøglespillere: José Gimenez, Federico Valverde

Stjerneskud: Sergio Rochet, Facundo Pellestri, Facundo Torres, Manuel Ugarte

Straffeskytte: Luis Suárez
(Edinson Cavani, De Arrascaeta)

Frisparksskytte: Luis Suárez
(Darwin Nuñez, Edinson Cavani)

Skader/tvivl: Araujo

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Ronald Araujo

Uruguays VM chancer: Nyt blod på trænerposten og færre ronkedorer

Det lille sydamerikanske land med den store talentmasse og de stolte traditioner har de seneste år været ramt af metaltræthed på trænerbænken og banen. Nu er en ny træner kommet til, og nogle spillerveteraner er kørt ud på et sidespor. Der er dog stadig ronkedorer, og spørgsmålet er om La Celeste kan finde balancen ved VM, og om talentet rækker til at slå de store.

Oscar Tabarez kom til i 2005 og førte Uruguay til VM-fjerdeplads i 2010 og Copa America-guld i 2011, men i længden kneb det med inspirationen fra den 75-årige. De seneste år stod holdet for dybt og spillede sløvt og uden passion (væk var den berømte Garra Charrúa-kampånd), så i november 2021 blev El Maestro smidt på porten. Da var La Celeste, efter fire nederlag i træk, inkl lussinger mod Argentina og Brasilien, nede på syvendepladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Afløseren var Diego Alonso, en succesrig klubtræner (om end hans Miami-ophold 2019-21 var en blandet landhandel) der står for teknisk forsvarsopspil, højere bolderobring og angreb med mange mand. Ved føring omstilles gerne til en mere afventende spillestil.

Alonso sikrede VM-kvalifikationen med fire forårssejre i træk. Som klubtræner foretrak han 4-2-3-1, og den formation brugte han også en enkelt gang foråret, men ellers var det to gange 4-4-2 og een gang 4-3-3. I tre juni-træningskampe en enkelt omgang 3-5-2, men ellers 4-3-3. I septembers to kampe 4-3-3 og en offensiv 4-4-2. Sidstnævnte gav 2-0-sejr over Canada, så der er håb om at den formation får lov til at indlede VM mod Sydkorea, men mod Portugal forventer jeg 4-3-3.

Holdanalyse af Uruguay

Herunder følger en komplet gennemgang af det uruguayanske herrelandshold.

Målmænd:
35-årige Fernando Muslera (36 i juni) har været sidste skanse for Uruguay siden 2009 og er det måske stadig. Men han missede forårets fire landskampe (var på bænken i de sidste to) pga en knæskade der holdt ham ude fra december til marts.

Han har generobret sin startplads i Galatasary og kan også gøre det hos La Celeste, men det skal bemærkes at afløseren i foråret, Sergio Rochet fra Nacional i hjemlandets liga, kun indkasserede i alt eet mål i de fire kampe. Det lugter af generationsskifte. Det bekræftes af Uruguays tre kampe i juni; Muslera fik een, Rochet to. Og af september-kampene hvor Rochet fik 2/2 starter.

Selv om han er 29 år, er Rochet kun noteret for otte landskampe, men det bliver nok til mange flere før karrieren er omme – og det lugter af et snarligt skifte til en europæisk liga.

Midterforsvar:
Diego Alonso holdt i foråret fast i Tabarez’ makkerpar fra første del af VM-kvalifikationen, dvs supererfarne Godin ved siden af fysisk stærke og hurtige Gimenez (Atlético). Ikke synderligt høje, men alligevel stærke i luften. Desuden dygtige til at føre bolden frem.

Problemet er at Godin (januarskifte til brasilianske Atletico Mineiro og sommerskifte til Velez Sarsfield i Argentina efter mange år i spanske Atlético og så italiensk fodbold) er 36 og temmelig langsom. Et alternativ er Sebastian Coates fra Sporting (gammelt Liverpool-flop), men det 32-årige fyrtårn (1,96) er heller ikke ligefrem en hurtigløber.

En bedre mulighed er måske hurtige og fysisk stærke Ronald Araujo (23) fra Barcelona, men ham bruger Alonso helst på højreback (hvor han også ofte spiller for Barca). Han er i øvrigt skadestvivlsom.

I september dukkede jævnaldrende Sebastian Cáceres (mexicanske América) op og gik fra 0 til to landskampe, begge fra start. Her manglede dog Gimenez, Godin og Coates. De tre er tilbage og med i VM-truppen, mens Sebastian Cáceres er skilt fra. Med kommer heller ikke 1,9 meter høje og venstrebenede Leandro Cabrera (Espanyol) der ellers også kan bruges på venstreback.

Højreback:
Tabarez hældte mest til at bruge Martin Caceres (der i øvrigt også kan bruges i midterforsvaret eller på venstreback), men Alonso placerede den 35-årige veteran på bænken i forårets landskampe og satsede i stedet på ovennævnte Ronald Araujo fra Barcelona. Det samme i juni-kampene. Men Araujo blev skadet i september-træningskampen mod Iran og har ikke spillet siden. Han er med i VM-truppen, men det meldes at Barcelona og Uruguay er enige om at han i hvert fald spares i gruppespillet.

Betyder det VM-startstatus til Caceres på højre back? Måske, men efter mange år i de store ligaer i Europa spiller veteranen i dag i MLS (LA Galaxy). Ikke det højeste tempo, med andre ord.

Der er så 29-årige Guillermo Varela (fx-FC København) der fik en start mod Canada i september, men han er mest på bænken i brasilianske Flamengo og har kun spillet ni landskampe. Varela er med i VM-truppen – i modsætning til 34-årige Damian Suárez trods dennes startstatus i Getafe – men han er nok efter Caceres i hierakiet.

Det er 25-årige José Luis Rodrigues fra Nacional også. 0 landskampe er han noteret for, og trods Araujos skade skal der nok en del til før han får debut under VM.

Venstreback:
25-årige Mathias Olivera ligner nr 1 på posten selv om han kun er indskifter i Napoli efter sommerskifte fra Getafe. Den hurtige og aggressive back er en stærk oprydder og slår gode indlæg når han går med frem. Han er først kommet med på landsholdet i 2022, men har lynhurtigt tilspillet sig en fast startplads.

Alternativ: Jævnaldrende Matias Vina fra Roma (hvor han dog kun er reserve) samt fleksible Martin Caceres.

Defensiv midtbane:
Startpladser bør der være til Valverde fra Real Madrid og Bentancur fra Tottenham, pålidelige defensivt og glimrende fremad. Stærke boks til boks-folk. Valverde har desuden vist stærk målnæse for Real dette efterår.

Spilles der med bindeled mellem forsvar og midtbane, fx i en 4-3-3/4-1-2-3 eller 4-1-4-1, er den lille plæneklipper Lucas Torreira en mulighed. Da det kneb med spilletiden i Arsenal og Atlético, var han heller ikke fast starter på landsholdet, men han fandt mere spilletid i Firenze, og landstræner Alonso udtog ham til forårets kampe. Han missede de første to pga coronoavirus, men var med i martsopgørene og een af juni-kampene. I september-kampene var han dog bænkevarmer, men han har i efteråret spillet fast i Galatasaray.

I den ene september-kamp blev der spillet 4-3-3, og her udfyldtes balancerollen af Matias Vecino fra Lazio. I den anden kamp stillede Uruguay i en offensiv 4-4-2-formation med Bentancur og Valverde på midtbanen.

Afløsere: Manuel Ugarte fra Sporting og Nicolas de la Cruz fra River Plate – sidstnævnte en fleksibel herre der kan ligge på den centrale midtbane, men også kan udfylde en venstrekant.

Offensiv midtbane/fløje:
Valverde kan agere offensiv-midtbanemand, men der er også Giorgian de Arrascaeta fra brasilianske Flamengo (central eller fløj) og Facundo Pellistri (primært højrefløj, evt venstrefløj eller hængende angriber). 20-årige Pellistri var kun indskifter i spanske Alavés i foråret (nu er han reserve uden spilletid i Man Utd), men spillede alligevel tre af fire forårs-landskampe fra start. Det var dog Arrascaeta der med to mål var mest slagkraftig.

Fløjalternativer: 22-årige Facundo Torres fra Orlando i MLS og 24-årige Augustin Canobbio fra den brasilianske liga. Samt førnævnte Nicolas de la Cruz.

Angribere:  
Uruguay råder fortsat over de gamle målræve Luis Suárez og Edinson Cavani, begge 35 år og med langt over 100 landskampe på bagen (133 og 134; 68 og 58 mål).

Alderen er ved at trykke de to veteraner, især Cavani der er meget skadet, og begge var en del på bænken i henholdsvis Atlético og Man United. Men begge foretog et konstruktivt sommer-klubskifte og viser fortsat målfarlighed. Suárez er draget tilbage til hjemlandet hvor han er noteret for 8 mål i 14 kampe for Nacional, mens Cavani har scoret fire gange i blot syv kampe for Valencia i Spanien.

Suárez scorede i øvrigt tre mål i forårets fire landskampe, og Cavani nettede fire for Uruguay i juni. Men jeg er bange for at vi ikke som udgangspunkt kommer til at se de to danne makkerpar fra start ved VM. Der er nok kun een startplads til dem, og den går sandsynligvis til Suarez der startede inde i begge septemberkampe (dog uden at score) mens Cavani var skadet. De kan dog bytte statusplads hvis Cavani er varm i de sidste optaktskampe før slutrunden.

I landsholdskyggen af de to ronkedorer har været det 23-årige stortalent Darwin Núñez, suveræn 21/22-topscorer i den portugisiske liga, for Benfica. Nu er han i Liverpool hvor han er ved at sætte sig i respekt efter en tung sæsonstart: scorede fire mål i seks kampe i oktober, tre mål i fire kampe i november. Han startede inde i begge Uruguays septemberkampe og scorede i nr 2 hvor han (efter at have været venstrekant i den første) var angrebsmakker med Suarez.

Længere nede i angrebshierakiet: 27-årige Maxi Gomez fra Trabzonspor.

35-årige og landsholdserfarne Christian Stuani fra Girona og 21-årige Martin Satriano fra Empoli (hurtig, fysisk stærk og boldsikker) er ikke med i VM-truppen.

Historien om Uruguay ved VM i fodbold

Uruguay har deltaget i 12 VM-slutrunder og høstet fremragende resultater for så lille et land: to guldmedaljer og tre fjerdepladser.

La Celeste snuppede guld på hjemmebane ved det allerførste VM; i 1930. 4-2 over naboland Argentina i finalen.

I 1934 og 1938 afviste Uruguay at deltage som hævn for 1930-afbud fra diverse europæiske nationer og derefter som protest mod at FIFA afholdt VM i Europa to gange i træk. Men i 1950 i Brasilien snuppede La Celeste såmænd guld igen med choksejr i afgørende kamp mod værterne. Stjernespiller Schiaffino scorede eet af målene i 2-1-gevinsten.

Schiaffino var også med i 1954 i Schweiz hvor Uruguay slog England i kvartfinalen og tabte til Ungarn i semifinalen samt til Østrig i bronzekampen.

Den næste fjerdeplads kom i 1970 i Mexico hvor La Celeste slog Sovjet i kvartfinalen, men i semifinalen måtte se naboland Brasilien få hævn for 1950. Uruguay tabte 3-1 mod Pelé og Co (der siden vandt turneringen) og tabte også bronzekampen mod Vesttyskland.

I 80’erne var Enzo Francescoli profil på et stærkt hold der vandt guld ved Copa America i 1985 og 1987. Men ved VM-1986 i Mexico fik de en 6-1-lussing af Michael Laudrup & Danmark. Trods tredjeplads og elendig måldifference gik Uruguay videre fra gruppespillet, men tabte til de seneste mestre fra Argentina i ottendedelsfinalen.

I 2010 i Sydafrika førte stjerneangriberne Diego Forlán, Luis Suárez og Edinson Cavani holdet til en fjerdeplads i en dramatisk kampagne der endte med 3-2-nederlag mod Uruguay i semifinalen og ditto mod Tyskland i bronzekampen. Den mest mindeværdige kamp var kvartfinalen mod Ghana. Kort før udløbet af den forlængede spilletid reddede Suarez på målstregen med hånden og blev udvist, men El Pistoleros tårer blev til latter da Gyan brændte straffesparket. Ghana-esset scorede så i straffesparkskonkurrencen, men to af hans holdkammerater kiksede, og semifinalebilletten var himmelblå.

Ved VM-2018 i Rusland spillede Suárez og Cavani også en markant rolle da Uruguay tog gruppeførstepladsen med maksimumpoint foran værtsnationen. I ottendedelsfinalen blev det 2-1 (to Cavani-scoringer) over Cristiano Ronaldo & Portugal, før de senere verdensmestre fra Frankrig vandt kvartfinalen med 2-0. Uruguay ligger p.t. på en 14. plads på fodboldens verdensrangliste.

Læs om andre deltagere ved VM i fodbold