Ungarn – odds på ungarernes EM
Uheldig lodtrækning for Ungarn der er udset som boksebold i slutrundens stærkeste pulje med Frankrig, Tyskland og Portugal. Auch. Velkommen til Ungarns holdside i forbindelse med EM i fodbold.
Odds på Ungarn
Ungarn vinder EM: 501,00 – SPIL HER >>*
Ungarn vinder Gruppe F: 41,00 – SPIL HER >>*
Her er oddsene på Ungarns tre gruppekampe:
15. juni 2021
18:00 Ungarn – Portugal (Budapest): 6,25 – 3,85 – 1,60*
19. juni 2021
15:00 Ungarn – Frankrig (Budapest): 8,50 – 4,40 – 1,39*
23. juni 2021
21:00 Tyskland – Ungarn (München): 1,25 – 5,60 – 12,50*
Kan Ungarn snyde favoritterne i Gruppe F? Umiddelbart er der ikke meget der tyder på det (især uden det skadede stortalent Szoboszlai), men mens ungarerne har udebane mod Tyskland, har de trods alt hjemmebane mod Portugal og Frankrig, og måske kan Magyarok udnytte at de tre arrogante hanelefanter fokuserer på hinanden…
Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 1. juni kl. 18:25 (kampodds), d. 1. juni kl. 18:25 (gruppevinder) og d. 1. juni kl. 18:25 (vinder + topscorer).
Ungarns trup og startopstilling
Truppens 26 mand:
Målmænd: Adam Bogdán (Ferencváros), Denes Dibusz (Ferencváros), Peter Gulácsi (Lipsia)
Forsvarsspillere: Bendeguz Bolla (Fehérvár), Endre Botka (Ferencváros), Attila Fiola (Fehérvár), Akos Kecskés (Lugano), Adam Lang (Omonia), Gergo Lovrencsics (Ferencváros), Attila Szalai (Fenerbahçe), Willi Orban (Leipzig)
Midtbanefolk: Tamas Cseri (Mezőkövesd), Daniel Gazdag (Philadelphia Union; 15/6: UDE AF EM PGA SKADE), Filip Holender (Partizan), Lazslo Kleinheisler (Osijek), Adam Nagy (Bristol), Loic Nego (Fehérvár), Andras Schäfer (Dunajská Streda), David Sigér (Ferencváros)
Angribere: Janos Hahn (Paks), Nemanja Nikolic (Fehérvár), Roland Sallai (Freiburg), Szabolcs Schön (Dallas), Adam Szalai (Mainz), Kevin Varga (Kasimpasa), Roland Varga (MTK Budapest)
Forventet opstilling i 3. kamp, mod Tyskland: 3-5-1-1: Gulacsi – Botka, Orban, At. Szalai – Lovrencsics/Nego, Kleinheisler, Nagy, Schäfer, Fiola – R. Sallai – Ad. Szalai
(Opdatering: Opstilling i 3. kamp, mod Ungarn: 3-5-1-1: Gulacsi – Botka, Orban, At. Szalai – Nego, Kleinheisler, Nagy, Schäfer, Fiola – R. Sallai – Ad. Szalai)
Forventet opstilling i 2. kamp, mod Frankrig: 3-5-1-1: Gulacsi – Botka, Orban, At. Szalai – Lovrencsics, Kleinheisler, Nagy, Schäfer, Fiola – R. Sallai – Ad. Szalai
(Opdatering: Opstilling i 2. kamp, mod Frankrig: 3-5-1-1: Gulacsi – Botka, Orban, At. Szalai – Nego, Kleinheisler, Nagy, Schäfer, Fiola – R. Sallai – Ad. Szalai)
Forventet opstilling i 1. kamp, mod Portugal: Gulacsi – Fiola/Kecskés, Orban, At. Szalai – Lovrencsics, Kleinheisler, Nagy, Schäfer, Holender/Fiola – R. Sallai – Ad. Szalai
(Opdatering: Opstilling i 1. kamp, mod Portugal: 3-5-1-1: Gulacsi – Botka, Orban, At. Szalai – Lovrencsics, Kleinheisler, Nagy, Schäfer, Fiola – R. Sallai – Ad. Szalai)
Formation: 3-5-1-1
Træner: Marco Rossi (2018)
Nøglespillere: Gulacsi, Orban, R. Sallai, Ad. Szalai
Stjerneskud: Schön, Bolla, Schäfer
Straffeskytte: Ad. Szalai
Frisparksskytte: R. Sallai
Skader/tvivl: Dibusz, Holender, Szalai
Ude af EM: Gazdag
Misser EM: Szoboszlai, Kalmar, Hangya
Ungarns EM chancer: Prügelknabe med hjemmebane
Ungarn er udset til at være boksebold for de store i Dødens Gruppe, og det forstår man når man ser på truppen der tæller en håndfuld fra topligaer og en masse fra den ungarske liga og andre middelmådige fodboldrækker. Men ungarernes 2020-resultater imponerer, og de har hjemmebanefordel mod Frankrig og Portugal, så helt skal man ikke afskrive dem. Desværre misser kreatør-stortalentet Szoboszlai slutrunden, men måske kan det alligevel blive til en overraskende tredjeplads og kvalifikation til 1/8-finalen. Hvor modstanderen så nok er enten Belgien eller Holland.
Holdanalyse af Ungarn
Efter den overraskende 1/8-finale ved seneste EM-slutrunde (i gruppespillet blev det 2-0 over naboland Østrig og 3-3 mod de senere vindere fra Portugal), kiksede Ungarn kvalifikationen til VM-2018. Derefter overtog Marco Rossi trænerposten, en italiensk journeyman med et uimponerende CV.
Han fik ikke en god start med Magyarok. Andenplads i en ret svag gruppe i Nations League, liga C, i efteråret 2018 (efter Finland, foran Grækenland og Estland) samt i 2019 en sølle fjerdeplads i EM-kvalifikationens gruppespil (efter Kroatien, Wales og Slovakiet).
Men NL-gruppeandenpladsen var nok til at give en billet til EM-kvalifikationens playoff, og den udnyttede ungarerne i efteråret 2020 til at vinde 1-3 i Bulgarien og 2-1 hjemme over Island. Vupti: En billet til EM-slutrunden.
I det hele taget havde Ungarn et flot efterår: 7-3-1 i 11 kampe. Det blev sågar til en førsteplads i Nations League-gruppespillet (denne gang i liga B) foran Rusland, Serbien og Tyrkiet. Bemærkelsesværdigt. 2021 er også åbnet på nydelig vis, med 3-3 mod Polen samt klare sejre over San Marino og Andorra.
Det trods en trup der er een af de tyndeste ved denne EM-slutrunde. Få spillere fra store ligaer.
Træningskampe før EM:
4/6 mod Cypern: 1-0 (Schäfer). Ungarn i 3-1-4-2.
8/6 mod Irland: 0-0. Ungarn i 3-5-2.
EM-kampe:
15/6 mod Portugal: 0-3-tab. Tung portugisisk dominans. Det tog lang tid at nedkæmpe ungarernes kompakte defensiv, første mål faldt i 84., men så kollapsede de til gengæld.
19/6 mod Frankrig: 1-1. 1H: Frisk ungarsk start med højpres/halvhøjt pres samt offensivt back-mod. Så mere dybtstående. Frankrig en del gode ind- og fremlæg samt chancer (inkl et store). Ungarn-angriber Szalai ud med skade efter 25 min (erstattet af hurtigere Nikolic). Stor fransk dominans, men kort før pausen ungarsk kontramål. ved Fiola. 2H: Effektiv ungarsk kompakthed (få franske chancer) og god evne til at holde på bolden og trække frispark, især Sallai og Kleinheisler. Fransk udligning i 66.; heldigt opspring + Mbappé-speed. Desuden Mbappé-chance. Men manglende fransk farlighed til sidst trods ungarsk træthed.
23/6 hos Tyskland: 2-2.
Trupgennemgang:
Førstemålmand er logisk nok Leipzigs rutinerede klassekeeper Peter Gulacsi. Normalt med Dibusz fra Ferencvaros som habil afløser. Sidstnævnte blev dog skadet i april, og hans afløser på klubholdet, 33-årige Bogdan (fortid som Liverpool-reserve), tager muligvis også over ved EM. Begge er med i truppen.
Forsvarsstyrmand er Gulacsis klubkammerat fra Leipzig, Willi Orban. Kontant og særdeles hovedstødsstærk. Og ganske boldfast og opspilsstærk (ellers er man ikke i Leipzig).
Omkring sig i tremands-midterforsvaret har han nok Fiola fra Fehervar i hjemlandet samt store Attila Szalai fra tyrkiske Fenerbahce. Med Akos Kecskés fra Lugano og Adam Lang fra Omonia på Cypern som afløsere. Opdatering: Kan komme på tale hvis fx Fiola skubbes ud på en venstreback. Dér spillede han, trods højrebenet, i 8/6-træningskampen mod Irland.
Højre wingback er nok erfarne Lovrencsics fra Ferencvaros, med mere fremadrettede Nego fra Fehervar som primær konkurrent. Høje Barnabas Bese fik tre NL-kampe i efteråret, men døjer med spilletiden i belgiske Leuven og kommer ikke med til EM. Det gør derimod den blot 21-årige Bolla fra Fehervar.
Venstre wingback er normalt endnu en Fehervar-mand, Hangya, men han blev skadet i slutapril og går glip af EM. Det kan give startpladsen til Partizan Beograd-fløjspiller Holender, medmindre en højreback eller en midterforsvarer gives venstretjansen. Opdatering: Bemærk at Holender var fraværende, også på bænken, fra de to træningskampen op til EM. Jeg har ikke kunnet finde ud af om det skyldes en skade.
På midtbanen er der Nagy fra Championship-klubben Bristol og Kleinheisler fra kroatiske Osijek, med Siger fra Ferencvaros som alternativ. Små og spinkle folk, men glimrende boldspillere og playmakers. 22-årige Schäfer fra DAC er også med i truppen. Opdatering: Schäfer spillede fuld tid i begge træningskampe op til EM og scorede i den første; det ligner en EM-start.
De bedste kreatører er den 23-årige Freiburg-tekniker Roland Sallai samt det blot 20-årige stortalent Dominik Szoboszlai. Det er næppe tilfældigt at Ungarns flotte 2020-periode faldt sammen med at Szoboszlai blev rykket op fra U21-landsholdet. Desværre for Ungarn var Szoboszlai skadet da han i januar skiftede fra Salzburg til Red Bull-søsterklub Leipzig, og han har været ukampdygtig siden. Han var alligevel med i bruttotruppen, men da det kom til stykket, og brutto blev til netto, måtte Ungarn opgive håbet og lade ham blive hjemme.
Uden Szoboszlai fik Ungarn uafgjort mod Polen i marts, men alligevel: Hans fravær er et stort savn. En oplagt afløser ville være Zsolt Kalmar fra slovakiske DAC, men også han misser EM pga en skade. Det vil sige at den mere defensive David Siger fra Ferencvaros (30 år, men kun 12 landskampe) nok indtager en startplads på midtbanen. Et spændende, mere offensivt, alternativ kunne være den blot 20-årige Szabolcs Schön fra MLS-klubben Dallas, men han har sin A-landsholdsdebut til gode og er nok med til EM som joker/reserve.
Opdatering: Roland Sallai døjer i øvrigt OGSÅ med en skade og missede derfor begge Ungarns træningskampe op til EM. Han ventes dog at blive klar til slutrunden.
Centreforward er store Adam Szalai, den erfarne Mainz-angriber der blev frosset ud i den tyske klub i efteråret, men kom tilbage i varmen da Bo Svensson overtog trænerposten. Han scorer ikke ret meget i Mainz (stort set aldrig), men fylder meget og kæmper godt, og på landsholdet er han noteret for 23 mål i 70 landskampe. Alternativerne er umiddelbart Nemanja Nikolic fra Fehervar og Roland Varga fra MTK Budapest. Ganske erfarne, men målslugere i international topklasse er der ikke just tale om.
Historien om Ungarn ved EM i fodbold
Ungarn gjorde det glimrende i Europamesterskabernes ungdom: bronze i 1964 og fjerdeplads i 1972, men derefter var der 10 kiksede kvalifikationer i træk.
I 2016, i Frankrig, var Magyarok endelig tilbage i det gode selskab, og det lykkedes Adam Szalai & Co at gå videre fra indledende gruppe via en førsteplads foran Island (1-1), Portugal (3-3) og Østrig (2-0-sejr). I 1/8-finalen var der dog klasseforskel: Belgien vandt 4-0.