18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Optakt til U21 EM 2021

Danmark har kvalificeret sig til U21 EM, som afvikles todelt. Gruppespillet foregår i perioden fra d. 24. til d. 31. marts 2021, mens knockoutfasen så følger fra d. 31. maj til d. 6. juni 2021. Kan Danmark bide skeer med de allerstørste U21-landshold i fodbold? Vi går tættere på slutrunden med vores store U21 EM optakt her.

Dette års U21 EM vil være spækket med unge talentfulde spillere, og store hold som Italien, Spanien, Frankrig, England og Tyskland vil alle deltage. Den sidste turnering blev afholdt i 2019, og her blev det et stærkt besat spansk mandskab, som løb med guldet. Den daværende trup indeholdt spillere som Dani Ceballos, Mikel Oyarzabal, Dani Olmo og Pablo Fornals; alle spillere, som nu er en fast del af deres respektive klubber på tophold i Europa. Der var dog langt flere spændende spillere, der deltog i turneringen.

U21 EM er ofte en kæmpe chance for disse spillere til at hente en stor kontrakt i en topklub, da der massevis af talentspejdere, der følger kampene og spillerne tæt. Vi så også sidste år at selv helt uprøvede hold og spillere kan slå igennem, som da Rumænien f.eks. sidste år nåede semifinalen.

Turneringen her skulle ligesom A-EM have været spillet i 2020, men pga. COVID-19 er det blevet rykket til 2021. Der er også for første gang 16 hold, der deltager i turneringen, mens formatet også er blevet ændret. Ligesom sidste år vil to lande dele værtsrollen, i år er det Ungarn og Slovenien, der indtager værtsrollerne.

De fleste af trupperne til U21 EM 2021 er ved at være udtaget, og vi kan allerede se frem til unge stjerner som Mason Greenwood, Ricardo Puig, Youssoufa Moukoko, Patrick Cutrone, Sandro Tonali, Jules Kounde og Houssem Aouar. Vi kan garantere at der vil være massevis af genkendelige spillere, da nationer som Frankrig, England og Spanien svømmer i talenter, der allerede har brudt igennem på klubscenen.

Formatet er således:
Der er 16 deltagende hold, som er inddelt i fire forskellige puljer. Nr.1 og 2 fra hver pulje går videre, hvilket vil sige at de første playoff kampe vil være kvartfinaler. Hvis to hold skulle ende med lige mange point, så kigger man først på indbyrdes kampe og derefter målscoreren i de indbyrdes kampe. Skulle det stadig være lige mellem to hold, så vil det blive den samlede målscore og herefter flest antal mål scoret.

Gruppespillet vil blive spillet fra d. 24. – 31. marts og herefter genoptaget slutspillet igen d. 31. maj – 6. juni 2021.


Hvem vinder U21 EM 2021

Der er mange stærke nationer med i dette års udgave af U21 EM. Du kan læse vores ekspert Rasmus Gs analyse af hvad han mener, er det bedste spil på vinderen af U21 EM 2021.

Rasmus Gs spil


Gruppe A: Ungarn, Tyskland, Rumænien, Holland

UngarnUngarn U21 (Gruppe A)
Største profil: Pál Dárdai
Bud på straffesparksskytte: XXX

Ungarn er blevet tildelt den ene rolle som værtsnation til U21 EM 2021, hvilket både gør at de var direkte kvalificeret til turneringen, men samtidig også har en “lille” hjemmebanefordel igennem turneringen. Det er dog besluttet for nu, at i gruppespillet vil kampene blive spillet bag lukkede døre, hvilket naturligvis gør hjemmebanefordelen en anelse mindre for Ungarn.

I og med at Ungarn var direkte kvalificeret til turneringen, har de heller ikke været igennem nogen kvalifikationsgruppe. Det er derfor sværere at vurdere, hvor den ungarske U21-Landshold står henne, da vi kun har testkampe at vurdere dem på. De testkampe, der er blevet spillet, har resultaterne ikke været med Ungarn.

Uden at tage noget fra Ungarn, så er det mildest talt et meget profilfattigt mandskab, de har til rådighed op mod U21 EM. De kan nok også glemme at Dominik Szoboszlai får lov at spille med U21 holdet. Szoboszlai er i forvejen den største stjerne på A-Landsholdet og blev i sommers solgt for +200 millioner til RB Leipzig. I stedet springer et enkelt navn i øjnene, Pal Dardai, søn af Hertha Berlin træneren Dardai. Pal Dardai har allerede fået debut i Bundesligaen, og spiller nu i den ungarske liga for MOL Fehervar.


Ungarns trup:

MÅLMÆND: Demjén Patrik (Zalaegerszegi), Balázs Bese (Budafok), Péter Kovács (Budaörs)

FORSVARSSPILLERE: Bolla Bendegúz (MOL Fehérvár), András Huszti (Budafoki), Balondh Botond (Parma), Benedek Varju (MTK Budapest), Attila Mocsi (Szombathelyi Haladás), Olivér Tamás (Paksi), László Deutsch (Puskás Akadémia)

MIDTBANESPILLERE: András Csonka (Budafoki MTE), Mihály Kata (MTK Budapest), Norbert Szendrei (Budapest Honvéd), Kristóf Hinora (Vasas), Szabolcs Mezei (MTK Budapest), Martin Palincsár (MTK Budapest)

ANGRIBERE: Tamás Kiss (Puskás Akadémia), Pál Dárdai (MOL Fehérvár), Márk Kovácsréti (Kisvárda), Alen Skribek (Budafok), Adrián Szőke (Heracles), Donát Bárány (Debrecen), Dániel Zsóri (Fehérafoki)

Bedste resultat til U-21 EM: Semifinale (1996)
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)

TysklandTyskland U21 (Gruppe A)
Største profil: Arne Maier
Bud på straffesparksskytte: Lukas Nmecha

Da Tysklands U21 landshold tilbage i 2017 vandt U21 EM, der var Serge Gnabry, Niklas Stark, Davie Selke. Mahmoud Dahoud, Nadiem Amiri, Levin Özstunali og Maximilian Arnold alle en del af truppen, og selvom det for nu kun for alvor er Serge Gnabry, der har etableret sig som en verdensstjerne, så har langt de fleste af spillerne fra dengang sat sig fast på et Bundesliga mandskab.

Tyskland skal alene på baggrund af at være en gigantisk fodboldnation, være favoritter til at vinde Gruppe A. Ligesom til alle andre slutrunder, er forventningerne tårnhøje til det unge “Mannschaft”. De levede også pænt op til forventningerne i kvalifikationen, da de gik videre som 1’er med 6 sejre og 2 nederlag. Herigennem blev det tidligere Manchester City talent og nu Anderlecht spiller, Lukas Nmecha, topscorer. Nmecha er også en af profilerne på et Tyskland mandskab, der lidt atypisk i år, mangler et par prominente navne at kunne tage fra.

Spændende bliver det at se om Tyskland kan leve op til forventningerne, og hvorvidt de næste unge skud på stammen kan løfte arven fra tidligere. Der en en masse spændende spillere i Tysklands trup, heriblandt; Arne Maier, Josha Vagnoman og Lukas Nmecha. Den mest spændende spiller at følge bliver formentlig 16-årige Youssoufa Moukoko, der er blevet kendt for hans hundredvis af mål for Dortmunds ungdomshold. Han er også allerede blevet en fast del af truppen i Dortmund, og i en alder af bare 16 år er han en jævnlig indskifter i Bundesligaen og Champions League.


Tysklands trup:

MÅLMÆND: Markus Schubert (Frankfurt), Finn Dahmen (Mainz), Lennart Grill (Leverkusen)

FORSVARSSPILLERE: Josha Vagnoman (HSV), David Raum (Greuther Fürth), Nico Schlotterbeck (Union Berlin), Amos Pieper (Bielefeld), Stephan Ambrosius (HSV), Ismail Jakobs (FC Köln), Malick Thiaw (Schalke 04), Maxim Leitsch (Bochum), Ridle Baku (Wolfsburg)

MIDTBANESPILLERE: Niklas Dortsch (Gent), Arne Maier (Bielefeld), Salih Özcan (FC Köln), Anton Stach (Greuther Fürth), Florian Krüger (Aue), Vitaly Janelt (Brentford), Mateo Klimowicz (Stuttgart)

ANGRIBERE: Youssoufa Moukoko (Dortmund), Jonathan Burkardt (Mainz), Lukas Nmecha (Anderlecht), Mergim Berisha (Salzburg),

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (2009, 2017)
Seneste resultat til U-21 EM: Nr. 2 (2019)

RumænienRumænien U21 (Gruppe A)
Største profil: Marius Marin
Bud på straffesparksskytte: Ionut Costache

Rumæniens U21-Landshold overraskede alt og alle, da de i 2019 gik videre som 1’er i en pulje, der talte Frankrig, England og Kroatien. Den nok største overraskelse i den seneste udgave af U21 EM, og det endte da også med, at Rumænien først i semifinalen blev eskorteret ud af Tyskland.

Slutrunden blev blandt andet et kæmpe gennembrud for Ianis Hagi og George Puscas, der begge fik klubskifter ud af det. Slutrunden viste os også, at man ikke behøver at have et kæmpe navn, eller være en stor fodboldnation, for at nå langt i denne turnering.

På trods af den fine præstation til U21 EM i 2019, var det stadig lidt af en overraskelse, da Rumænien gik videre som 2’er i en gruppe med Danmark og Ukraine. Kun 2 nederlag blev det til for Rumænien, der blandt andet fik uafgjort med mod Danmark på hjemmebane.

Rumænien har valgt at prioritere deres VM-Kvalifikationskampe for A-Landsholdet, og derfor er hverken Hagi, Florinel Coman, Dennis Man, Christian Manea eller Tudor Baluta med. Det bør svække de rumænske landshold markant, men vi kendte heller ikke mange af deres spillere til slutrunden i 2019.


Rumæniens trup:

MÅLMÆND: Andrei Vlad (FCSB), Marian Aioani (Chindia Târgoviște), Mihai Eșanu (Dinamo București)

FORSVARSSPILLERE: Ștefan Vlădoiu (Universitatea Craiova), Denis Haruț (FCSB), Alexandru Pașcanu (Ponferradina/Spania), Andrei Chindriș (FC Botoșani), Denis Ciobotariu (CFR Cluj), Radu Drăgușin (Juventus/Italia), Raul Opruț (AFC Hermannstadt), Radu Boboc (FC Viitorul)

MIDTBANESPILLERE: Marius Marin (AC Pisa/Italia), Marco Dulca (Chindia Târgoviște), Răzvan Oaidă (FCSB), Cătălin Itu (CFR Cluj), Darius Olaru (FCSB), Andrei Ciobanu (FC Viitorul), Olimpiu Moruțan (FCSB), Octavian Popescu (FCSB), Alexandru Cîmpanu (Universitatea Craiova), Alexandru Mățan (Columbus Crew/SUA)

ANGRIBERE: George Ganea (FC Viitorul), Valentin Costache (CFR Cluj)

Bedste resultat til U-21 EM: Semifinale (2019)
Seneste resultat til U-21 EM: Semifinale (2019)

HollandHolland U21 (Gruppe A)
Største profil: Justin Kluivert
Bud på straffesparksskytte: Teun Koopmeiners

Holland er kendt som en talentfabrik uden lige, men på trods af det, så skal man tilbage til 2007 for at finde det seneste U21 EM mesterskab, og i 2019 kvalificerede de sig ikke engang til slutrunden. Denne gang var der mere held for Hollands U21-Landshold, der gik igennem deres kvalifikationsgruppe med 27 af 30 mulige point og hele 46 mål scoret i 10 kampe! Alene på den statistik skal alle de øvrige hold frygte offensiven fra de offensive talenter.

Det er heller ikke uden grund, at Holland præsterede så voldsomt i kvalifikationen, da det er et voldsomt spændende kuld U21 landsholdet har i år. Offensiven kan udgøres af spillere som Justin Kluivert, Myron Boadu, Cody Gakpo og Javairo Dilrosun, alle spillere, der er store og spændende talenter rundt omkring i Europa. Samtidig fejler defensiven bestemt heller ikke noget, da Perr Schurrs, Mitchel Bakker og Sven Botman også kan tilskrives en vis rolle som stortalent.

Tyskland er muligvis favoritterne på papiret til at vinde denne gruppe, men hvis Holland udtager den stærkest mulige trup, så ser deres muligheder rigtig stærke ud! Forvent et yderst offensivt potent Holland mandskab, der vil være meget bolden igennem deres kampe.


Hollands trup:

MÅLMÆND: Justin Bijlow (Feyenoord), Maarten Paes (FC Utrecht), Kjell Scherpen (Ajax)

FORSVARSSPILLERE: Mitchel Bakker (Paris Saint-Germain), Sven Botman (Lille), Danilo Doekhi (Vitesse), Tyrell Malacia (Feyenoord), Perr Schuurs (Ajax), Jordan Teze (PSV), Jurriën Timber (Ajax), Deyovaisio Zeefuik (Hertha BSC)

MIDTBANESPILLERE: Jurgen Ekkelenkamp (Ajax), Abdou Harroui (Sparta Rotterdam), Teun Koopmeiners (AZ), Ludovit Reis (VfL Osnabrück), Dani de Wit (AZ).

ANGRIBERE: Myron Boadu (AZ), Brian Brobbey (Ajax), Javairô Dilrosun (Hertha BSC), Cody Gakpo (PSV), Ferdi Kadioglu (Fenerbahçe), Justin Kluivert (RB Leipzig), Noa Lang (Club Brugge)

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (2006, 2007)
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)Odds på U21 EM 2021*


Gruppe B: Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Italien

SlovenienSlovenien U21 (Gruppe B)
Største profil: Dejan Petrovič
Bud på straffesparksskytte: Žan Medved

Slovenien er den anden værtsnation til U21 EM 2021, og derfor er de ligeledes kvalificeret direkte til turneringen. Det vil være Sloveniens første deltagelse ved et U21 EM nogensinde, og derfor har vi ikke meget at vurdere dem på. Det er normalt ikke en nation, der vælter sig i profiler på A-Landsholdet, og de missede da også EM-Kvalifikationen til den voksne udgave af EM. Enkelte topspillere er der trods alt kommer ud af det slovenske fodboldforbund, men hvorvidt vi vil opdage en ny Jan Oblak eller Josip Ilicic til dette U21 EM må tiden vise.

I 2019 endte Slovenien som 2’er i deres kvalifikationsgruppe bag Frankrig, men de endte som den næstdårligeste af 2’erne og klarede dermed ikke cuttet. Et dengang 1-1 resultat mod Frankrig U21 i kvalifikationen og senere hen uafgjort mod Tyskland og Portugal i testkampe, har vist at de godt kan bide fra sig og har en ganske solid defensiv base.

Kendte spillere er der ikke mange af i den slovenske U21 trup, og den bedst mulige spiller, Jaka Bijol, har allerede bidt sig fast på A-Landsholdet som fast spiller, hvilket gør hans optræden i marts tvivlsom. Derfor skal Sloveniens satse på, at deres kollektiv og defensive indsats kan blive deres varemærke i denne gruppe.


Sloveniens trup:

MÅLMÆND: Žan Luk Leban (Everton), Martin Turk (Parma), Igor Vekič (Bravo)

FORSVARSSPILLERE: David Brekalo (Bravo), Jan Gorenc (Mura), Žan Kolmanič (Austin), Aljaž Ploj (Aluminij), Žan Rogelj (WSG Tirol), Sven Šoštarič-Karič (Domžale), Dušan Stojinovič (Celje), Žan Zaletel (Celje), Andraž Žinič (Domžale)

MIDTBANESPILLERE: Timi Elšnik (Olimpija), Adam Gnezda Čerin (Rijeka), Tomi Horvat (Mura), Sandi Ogrinec (Bravo), Dejan Petrovič (Rapid Wien), Tamar Svetlin (Domžale)

ANGRIBERE: Žan Celar (Cremonese), Dario Kolobarić (Domžale), Aljoša Matko (Maribor), Žan Medved (Wisła Kraków), Nik Prelec (Sampdoria)

Bedste resultat til U-21 EM: Aldrig deltaget
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)

SpanienSpanien U21 (Gruppe B)
Største profil: Brahim Diaz
Bud på straffesparksskytte: Brahim Diaz

De forsvarende spanske mestre sætter sig på favoritrollen i denne gruppe, for ikke nok med at de vandt U21 EM i 2019, så har Spanien også 4 gange før det vundet U21 EM. Det er uden tvivl et udtryk for, at Spanien igennem mange år har produceret store talenter, der betræder banen for diverse storhold rundt omkring i Europa.

I 2019 var spillere som Fabian Ruiz, Dani Ceballos, Mikel Oyarzabal, Dani Olmo og Carlos Soler alle en del af truppen, og det sætter blot baren for hvilken klasse, man skal have for at nå det spanske U21 landshold.

Det var da også legende let, da Spanien skulle kvalificere sig til dette års U21 EM. 10 kampe, 9 sejre, 1 uafgjort, 0 nederlag og en målscore på 20:1. Kun ét mål blev lukket ind, godt nok i en gruppe, der var mere end overkommelig, men en ikke desto mindre magtdemonstration. De fleste af spillerne, der deltog i kvalifikationen er enten faste i La Liga eller Liga Santander, uden at være nået den helt store klinge endnu. Ind imellem findes der dog også spillere som Brahim Diaz (AC Milan) og Óscar Mingueza (Barcelona). Derudover byder Spanien som altid også på spændende spillere fra egen liga som; Riqui Puig, Ander Barrenetxea og Marc Cucurella.

Spanien er blandt favoritterne til at tage guldet, hvilket er forståeligt med deres tidligere meritter. Man siger ofte at en solid defensiv, er kernen for et godt slutrunde hold. På baggrund af den defensive indsats Spanien viste i kvalifikationen, står de allerede rigtig stærkt rustet her og man skal med stor sandsynlighed stå tidligt op for at score på de spanske talenter.


Spaniens trup:

MÅLMÆND: Josep Martínez (Leipzig), Álvaro Fernández (Huesca), Alejandro Dominguez (Las Palmas)

FORSVARSSPILLERE: Alejandro Pozo (Eibar), Gonzalo Ávila (Huddersfield), Adriá Pedrosa (Espanyol), Juan Miranda (Betis), Jorge Cuenca (Almería), Hugo Guillamón (Valencia), Óscar Mingueza (Barcelona), Mateu Morey (Dortmund)

MIDTBANESPILLERE: Marc Cucurella (Getafe), Martín Zubimendi (Real Sociedad), Jon Moncayola (Osasuna), Gonzalo Villar (Roma), Fran Beltrán (Celta), Riqui Puig (Barcelona), Manu García (Sporting)

ANGRIBERE: Javi Puado (Espanyol), Brahim Díaz (AC Milan), Ander Barrenetxea (Real Sociedad), Dani Gómez (Levante), Abel Ruiz (Braga)

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (1986, 1998, 2011, 2013, 2019)
Seneste resultat til U-21 EM: Vinder (2019)

TjekkietTjekkiet U21 (Gruppe B)
Største profil: Ladislav Krejčí
Bud på straffesparksskytte: Pavel Bucha

Da Tjekkiet tilbage i 2019 fik deres kvalifikationsgruppe til dette U21 EM, der kørte der nok allerede et smil over deres læber. De slap nemlig fri af de fleste topnationer, og skulle dermed bare overgå mandskaber af deres egen størrelse. På trods af dette må man erkende, at det var Kroatien, der var favoritter til at tage førstepladsen, men en sejr på udebane og uafgjort hjemme sikrede Tjekkiet kvalifikationen. Over 10 kvalifikationskampe formåede Tjekkiet kun at lukke mål ind i 3 kampe, og i alt kun 4 mål blev tilladt igennem kvalifikationen.

Selvom Ladislav Krejci, Dominik Plechaty og David Zima måske ikke virker velkendte, så er det spillere, der til dagligt begår sig fast hos henholdsvis Sparta- og Slavia Prag. Hold der begår sig jævnligt på den europæiske scene, og efterhånden er velkendte efter overraskelser mod europæiske tophold. Overraskende er det at den unge angriber Adam Hlozek ikke er udtaget til U21 holdet, han ville uden tvivl have været deres største profil.

Uden Hlozek ser man lidt tyndt ud besat i offensiven, og man må i stedet håbe at den stabile defensiv kan gøre op for manglen. Derudover skal man også sætte sin lid til at Ladislav Krejci II rammer en god slutrunde, og også får scoret et par mål fra midtbanen af.


Tjekkiets trup:

MÅLMÆND: Matěj Kovář (Manchester United), Martin Jedlička (DAC 1904), Matouš Trmal (Vitória SC)

FORSVARSSPILLERE: Matěj Chaluš (Slovan Liberec), Michal Fukala (Slovan Liberec), Denis Granečný (Emmen), Libor Holík (Jablonec), Dominik Plechatý (Sparta Praha), Martin Vitík (Sparta Praha)

MIDTBANESPILLERE: Pavel Bucha (Viktoria Plzeň), Filip Havelka (České Budějovice), Dominik Janošek (Zlín), Adam Karabec (Sparta Praha), Michal Kohút (Slovácko), Ladislav Krejčí (Sparta Praha), Ondřej Lingr (Slavia Praha), Tomáš Ostrák (Karviná), Michal Sadílek (Slavan Liberec), Pavel Šulc (Viktoria Plzeň), Antonín Vaníček (Bohemians Praha), Patrik Žitný (Teplice)

ANGRIBERE: Vaclav Drchal (Mladá Boleslav), Ondřej Šašinka (Baník Ostrava)

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (2002)
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)

ItalienItalien U21 (Gruppe B)
Største profil: Sandro Tonali
Bud på straffesparksskytte: Patrick Cutrone/Tomasso Pobega

I 2019 blev Italien tildelt “Dødens Pulje”, da de både skulle forbi Spanien, Belgien og Polen. Det endte i sidste ende med, at man måtte overlade førstepladsen til Spanien og dermed se sig slået ud allerede i gruppespillet. Der var ellers store forventinger til Italiens U21-Landshold dengang, som talte spillere som Chiesa, Cutrone, Locatelli, Barella, Pellegrini, Baastoni og Sandro Tonali. Truppen på daværende tidspunkt var intet mindre end spækket op med stjerner, og langt de fleste af spillerne fra 2019, er i dag topspillere i Serie A.

Denne gang er det kun Spanien, der må tælles som en frygtmodstander, men sørgsmålet er også om kvaliteten i truppen er den samme? De var rimelig overbevisende da man gik videre til U21 EM 2021 med 25 ud af 30 mulige point og lavede 27 mål i 10 kampe. Modstanden i gruppen var bare tvivlsom, og det nuværende U21-Landshold, er endnu ikke blevet testet mod en ligeværdig modstander.

Truppen der blev brugt i kvalifikationen savner meget erfaring ift. I 2019, men spillere som Cutrone, Tonali, Gabbia og Pobega, skal alle kunne blande sig blandt de bedre spillere til denne slutunde og derfor er kravet naturligvis også at de går videre. Bastoni, Zaniolo, Moise Kean og Locatelli, havde alle alderen til at blive udtaget, men er ikke med, hvilket svækker Italiens maksimale styrke.


Italiens trup:

MÅLMÆND: Marco Carnesecchi (Cremonese), Michele Cerofolini (Reggiana), Alessandro Plizzari (Reggina)

FORSVARSSPILLERE: Raoul Bellanova (Pescara), Enrico Delprato (Reggina), Gianluca Frabotta (Juventus), Matteo Gabbia (Milan), Matteo Lovato (Hellas Verona), Riccardo Marchizza (Spezia), Lorenzo Pirola (Monza), Luca Ranieri (Spal), Marco Sala (Spal), Gabriele Zappa (Cagliari);

MIDTBANESPILLERE: Davide Frattesi (Monza), Giulio Maggiore (Spezia), Tommaso Pobega (Spezia), Samuele Ricci (Empoli), Nicolò Rovella (Genoa), Sandro Tonali (Milan)

ANGRIBERE: Patrick Cutrone (Valencia), Andrea Pinamonti (Inter), Giacomo Raspadori (Sassuolo), Gianluca Scamacca (Genoa)

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (1992, 1994, 1996, 2000, 2004)
Seneste resultat til U-21 EM: Elimineret i gruppespillet (2019)


Gruppe C: Rusland, Island, Frankrig, Danmark

RuslandRusland U21 (Gruppe C)
Største profil: Fedor Chalov
Bud på straffesparksskytte: Fedor Chalov

Rusland har lidt overraskende to gange før vundet denne turnering, men det ligger +20 år tilbage og i 2019 var de ikke kvalificeret. U21 EM 2021 blev en anden sag, da de skulle igennem en gruppe med Polen og Serbien som de sværeste modstandere. Det endte med en rimelig sikker kvalifikation til Rusland, som gennem 10 kampe blot tabte en enkelt.

Selvom Rusland ikke kvalificerede sig i 2019, så skal man på ingen måde undervurdere det hold, som Mikail Galaktionov har muligheden for at tage med i år. Målet bliver formentlig vogtet af Maksimenko, der er et stort talent og står fast for Spartak Moskva, Maslov og Evgenyev, er begge faste midtstoppere for Spartak Moskva og Dynamo Moskva, mens kaptajnen Oblyakakov er fast mand for CSKA Moskva. De to helt store profiler kan blive Fedor Chalov og Magomed-Shapi Suleyumanov, som begge har tocifret antal Champions League og Europa League kampe under bæltet.

Rusland er endnu ikke blevet testet mod en topnation, men vi ved fra kvalifikationen, at de mod bedre hold helst gerne vil tage et komfortabelt defensivt udgangspunkt og derfra satse på omstillinger. For Danmarks vedkommende bliver Rusland nok nationen, de skal kæmpe med om 2. pladsen.


Ruslands trup:

MÅLMÆND: Denis Adamov (Sochi), Ivan Lomaev (Krylia Sovetov), Aleksandr Maksimenko (Spartak Moskva)

FORSVARSSPILLERE: Igor Diveev (CSKA Moskva), Roman Evgenyev (Dynamo Moskva), Nikita Kalugin (Neftekhimik), Danil Krugovoi (Zenit), Pavel Maslov (Spartak Moskva)

MIDTBANESPILLERE: Danil Glebov (Rostov), Artem Golubev (Ufa), Vyacheslav Grulev (Dnyamo Moskva), Konstantin Kuchaev (CSKA Moskva), Daniil Kulikov (Lokomotiv Moskva), Daniil Lisoviy (Dynamo Moskva), Aleksandr Lomovitski (Arsenal Tula), Denis Makarov (Rubin), Ivan Oblyakov (CSKA Moskva), Magomed Suleymanov (Krasnodar), Nail Umyarov (Spartak Moskva), Daniil Utkin (Krasnodar), Arsen Zakharyan (Dynamo Moskva)

ANGRIBERE: Fedor Chalov (CSKA Moskva), Nayair Tiknizyan (CSKA Moskva)

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (1980, 1990)
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)

IslandIsland U21 (Gruppe C)
Største profil: Jon Dagur Thorsteinsson
Bud på straffesparksskytte: Sveinn Aron Gudjohnsen

Island er uden tvivl den største underdog i Gruppe C. Nationen der kun har knap 350.000 indbyggere, er allerede blevet kendt for deres A-Landsholds vilde præstationer og ikoniske fejringer, men U21-Landsholdet har fortsat til gode at imponere. Deres bedste resultat hidtil har været en eliminering i gruppespillet tilbage i 2011. Tilbage i 2018 blev de basket ud af kvalifikationen, men dette år gik de videre som en af de bedste 2’ere, på baggrund af af en skrivebordssejr på 0-3 mod Armenien i sidste runde.

Det er forståeligt nok meget småt med profiler på det islandske U21-Landshold, men der er alligevel enkelte genkendelige spillere, som til dagligt begår sig på den danske scene. Største profil er formentlig AGF spilleren, Jon Dagur Thorsteinsson, mens også midtbanespilleren Andri Baldursson, kan blive spændende at følge med hans enkelte indhop for Bologna.

Island forventes ikke at få meget med fra denne gruppe, men hvis de skal skabe en overraskelse, skal det være på samme måde som A-Landsholdet. Et ualmindeligt stærkt kollektiv, der kæmper med alt over 90 minutter og som er svære at nedbryde.


Islands trup:

MÅLMÆND: Elías Rafn Ólafsson (Fredericia), Hákon Rafn Valdimarsson (Grótta), Patrik Sigurður Gunnarsson (Silkeborg)

FORSVARSSPILLERE: Ari Leifsson (Stromsgödset), Finnur Tómas Pálmason (Norrköping), Hörður Ingi Gunnarsson (FH), Ísak Óli Ólafsson (SönderjyskE), Kolbeinn Birgir Finnsson (Borussia Dortmund II), Róbert Orri Þorkelsson (Breiðablik), Valgeir Lunddal Fridriksson (Häcken)

MIDTBANESPILLERE: Alex Þór Hauksson (Öster), Andri Fannar Baldursson (Bologna), Bjarki Steinn Bjarkason (Venezia), Ísak Bergmann Jóhannesson (Norrköping), Jón Dagur Þorsteinsson (AGF), Kolbeinn Þórðarson (Lommel), Mikael Anderson (Midtjylland), Stefán Teitur Þórðarson (Silkeborg), Valdimar Þór Ingimundarson (Stromsgödset), Willum Þór Willumsson (BATE Borisov), Þórir Jóhann Helgason (FH)

ANGRIBERE: Brynjólfur Andersen Willumsson (Kristiansund), Sveinn Aron Guðjohnsen (OB)

Bedste resultat til U-21 EM: Elimineret i gruppespillet (2011)
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)

FrankrigFrankrig U21 (Gruppe C)
Største profil: Houssem Aouar
Bud på straffesparksskytte: Odsonne Edouard

Der er altid kæmpe forventninger til det franske ungdomslandshold, og på trods af man nok havde regnet med, at de var blandt de bedste i verden, har de alligevel ikke vundet turneringen siden 1998. I 2019 blev man sendt ud i semifinalen på et syngende 4-1 nederlag til Spanien, her var der tale om spillere som Upamecano, Konate, Dagba, Guendouzi, Aouar, Mateta, Ikone og Reine-Adelaide. Det var mildest talt et fransk mandskab, der på hver position kunne stille med en topspiller fra et top-100 hold i verden. Endnu engang blev det bare til uforløst potentiale. Uforløst potentiale kan meget vel være en evig overskrift for det franske ungdomslandshold, ligesom de i 2017 missede U21 EM, da man endte 2’er bag Nordmakedonien!

Stjerneparaden er fortsat intakt på det franske landshold, som formentlig har den bedste trup af alle på papiret. De kan igen stille med topspillere på stort set samtlige positioner, og det er kun dem selv, der kan blive en stopklods om eget ben.

Det er fortsat Sylvain Ripoll, der skal stå i spidsen for ungdomslandsholdet. Han har været træner siden 2017 for Frankrig U21, og var også manden, der tog dem til semifinalen sidste år. Om muligt var holdet måske endnu bedre tilbage i 2019, og derfor bør hans forudsætninger ikke være bedre her. På trods af dette var det dog ikke mange svaghedstegn Frankrig viste i kvalifikationen, hvor de hentede 27 af 30 mulige point og scorede 3,2 mål pr. kamp.

Frankrig har alle muligheder for at vinde hele turneringen, men de skal fortsat lære ikke at undervurdere modstanderen, noget som vi endnu ikke har set dem mestre. Frankrig er nok det sværeste hold i turneringen at udpege en profil for, da der er massevis af stjernespillere.


Frankrigs trup:

MÅLMÆND: Alban Lafont (Nantes), Illan Meslier (Leeds United), Dimitry Bertaud (Montpellier)

FORSVARSSPILLERE: Colin Dagba (PSG), Benoit Badiashile (Monaco), Ibrahima Konate (RB Leipzig), Wesley Fofana (Leicester City), Faitout Maouassa (Rennes), Adrien Truffert (Rennes), Pierre Kalulu (AC Milan), Jules Kounde (Sevilla)

MIDTBANESPILLERE: Matteo Guendouzi (Arsenal/Hertha Berlin), Aurelien Tchouameni (Monaco), Boubacar Kamara (Marseille), Romain Faivre (Brest), Boubakary Soumaré (Lille), Houssem Aouar (Lyon), Eduardo Camavinga (Rennes)

ANGRIBERE: Odsonne Edouard (Celtic), Randal Kolo Muani (Nantes), Moussa Diaby (Bayer Leverkusen), Jonathan Ikone (Lille), Amine Gouiri (Nice)

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (1988)
Seneste resultat til U-21 EM: Semifinalen (2019)

DanmarkDanmark U21 (Gruppe C)
Største profil: Jacob Bruun Larsen
Bud på straffesparksskytte: Nicolai Laursen/Jacob Bruun Larsen

Ligesom der var store forhåbninger til det danske U21-Landshold i 2021, ligeledes forventer vi danskere igen, at vores unge talenter har meget at byde på. Vi har det dog med at stille høje krav til vores unge danskere, som også må erkende, at der er lang vej kvalitetsmæssigt, til at nå de andre topnationer. Sidste år røg Danmark ud i gruppespillet, da Tyskland nuppede førstepladsen, men i år er chancerne for kvalifikation større, da både 1’eren og 2’eren fra hver pulje går videre.

Danmark fik efter den seneste slutrunde ny træner, da Niels Frederiksen tog trænerjobbet i Brøndby. Ind kom en overraskende skikkelse i Albert Capellas, der har en fortid som træner for La Masia hos Barcelona. Udover diverse assistentroller, blandt andet for Dortmund, er han fortsat et rimelig uprøvet blad. Vi troede qua hans fortid som La Masia træner, at det ville blive et meget boldbesiddende dansk hold, det har dog vist sig ikke at være tilfældet. Danmark var i kvalifikationen gode til at udnytte deres chancer, og skabte dem ofte via direkte spil eller omstillinger – Der var derfor lagt meget op til individualisterne, som skulle drive bolden og sørge for spillet kom op på sidste tredjedel.

I kvalifikationen fik Capellas hjælp fra spillere som Jonas Wind, Andreas Skov Olsen, Mikkel Damsgaard og Jacob Bruun Larsen, men det er ikke sikkert, at disse spillere igen vil være tilgængelig for ham, og uden dem mangler Danmark noget offensiv power.

Danmarks fordel er at spillerne i mange tilfælde, vil være taktisk mere udviklede end de andre nationer på samme størrelse som Danmark. Superligaen har et pænt taktisk niveau ift. lande som Island, Tjekkiet og Slovenien, og det er måske her at Danmark skal vise deres styrker.

For Danmarks chancer kan man måske håbe, at Kasper Hjulmand vil give de spillere, der er unge nok, lov til at hjælpe U21-Landsholdet. De får brug for det i en pulje, der på ingen måder bliver en nem sag.


Danmarks trup:

MÅLMÆND: Oliver Christensen (OB), Peter Vindahl Jensen (FC Nordsjælland), Mads Hermansen (Brøndby IF)

FORSVARSSPILLERE: Mads Roerslev (Brentford), Rasmus Carstensen (Silkeborg IF), Victor Nelsson (FCK), Sebastian Hausner (AGF), Mads Bech (Brentford), Frederik Alves (West Ham), Andreas Poulsen (Austria Wien)

MIDTBANESPILLERE: Magnus Kofod (FC Nordsjælland), Nikolas Nartey (Sandhausen), Nikolai Laursen (FC Emmen), Victor Jensen (FC Nordsjælland), Morten Hjulmand (Lecce), Jesper Lindstrøm (Brøndby), Carlo Holse (Rosenborg), Anders Dreyer (FC Midtjylland), Gustav Isaksen (FC Midtjylland)

ANGRIBERE: Mohamed Daramy (FCK), Nikolai Baden (Tirol), Wahid Faghir (Vejle BK)

Bedste resultat til U-21 EM: Semifinalen (1992, 2005)
Seneste resultat til U-21 EM: Elimineret i gruppespillet (2019)

Danmarks formoede opstilling i første kamp: Christensen; Carstensen, Bech, Nelsson, Poulsen; Laursen, Kofod, Lindstrøm; Dreyer, Faghir, Bruun Larsen

Gruppe D: Portugal, Kroatien, England, Schweiz

PortugalPortugal U21 (Gruppe D)
Største profil: Rafael Leão
Bud på straffesparksskytte: Rafael Leão

Portugal er på alle måder et spændende ungdomslandshold. Ikke nok med at vi ved, de over flere år har skabt fantastiske spillere, der begår sig på den absolutte top af verdenseliten, men derudover har deres klubber også begået sig flot på den europæiske ungdomsscene. Benfica U19 og Porto U19 har begge vist, at de i ungdoms udgaven af Champions League, er med blandt de allerbedste mandskaber. Det tekniske og fysiske niveau er noget nær toppen, og de har rigtig stærke forudsætninger forud for slutrunden her.

Portugal endte 2’er i kvalifikationen, men á point med Holland, der tog 1. pladsen på en bedre indbyrdes målscore. Der blev vist over to kampe mod Holland, at selv mod et af de bedste offensiv hold, der kan man stå rigtig solidt defensivt, og holde modstanderen på få antal chancer.

Portugal har muligheden for at bringe spillere som Rafael Leao, Pedro Goncalves, Gedson Fernandes, Trincao, Pedro Neto og Florentino med. Selv hvis disse spillere ikke skulle få lov af Fernando Santos, vil det portugisiske landshold stadig stå stærkt, da der er så høj kvalitet i truppen.

Portugal U21 spiller noget mere offensivt og frisk til end A-Landsholdet, men deres største problem i kvalifikationen var at omsætte deres chancer. Det er måske også på 9’er positionen at Portugal står svagest med Dany Mota fra Monza, der har haft startpladsen i de fleste kampe af kvalifikationen.

På trods af at være havnet i en svær gruppe, så skal Portugal gå videre fra gruppespillet.


Portugals trup:

MÅLMÆND: Diogo Costa (Porto), João Virgínia (Everton), Luís Maximiano (Sporting CP)

FORSVARSSPILLERE: Diogo Leite (Porto), Diogo Queirós (Famalicão), Diogo Dalot (AC Milan), Pedro Pereira (Crotone), Thierry Correia (Valencia), Tiago Djaló (LOSC Lille), Tomás Tavares (Farense)

MIDTBANESPILLERE: Daniel Bragança (Sporting CP), Fábio Vieira (Porto), Filipe Soares (Moreirense), Florentino Luís (Monaco), Gedson Fernandes (Galatasaray), Pedro Gonçalves (Sporting CP), Vítor Ferreira (Wolves)

ANGRIBERE: Dany Mota (Monza), Trincão (Barcelona), Francisco Conceição (Porto), Jota (Real Valladolid), Rafael Leão (AC Milan), Tiago Tomás (Sporting CP)

Bedste resultat til U-21 EM: Nr. 2 (1994, 2005)
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)

KroatienKroatien U21 (Gruppe D)
Største profil: Lovro Majer
Bud på straffesparksskytte: Luka Ivanušec

Kroatiens U21 landshold har ikke haft helt så flotte præstationer som A-Landsholdet. I 2019 røg man allerede ud i gruppespillet med kun ét point, dengang var puljen ligesom nu også svær. Der var dog forhåbninger for Kroatien tilbage i 2019, som på daværende tidspunkt havde en Brekalo, der på sit højdepunkt var blandt turneringens bedste spillere. Desværre for dem så ligner han en fast spiller på A-Landsholdet, mens den anden profil fra 2019, Nikola Vlasic, er blevet for gammel.

Truppen for Kroatien ser all around ganske stærk ud, med spillere, der begår sig fast for diverse kroatiske hold. Til forskel fra 2019 ser de dog ud til at mangle de store individualister, som kan tage sagen i egen hånd. Efter eliminering i 2019 har man valgt at hente en ny træner ind i Igor Biscan, som gik videre fra kvalifikationen på 2. pladsen, men med flotte 3,7 mål pr. kamp.

Det er en rigtig svær pulje Kroatien er havnet i, og derfor er deres chancer heller ikke de største. Dertil er det også et kroatisk hold, der ikke kan spille på samme måde som i kvalifikationen, hvor de primært mødte mindre nationer.


Kroatiens trup:

MÅLMÆND: Adrian Šemper (Chievo), Dominik Kotarski (Ajax), Ivan Nevistić (Rijeka)

FORSVARSSPILLERE: Borna Sosa (Stuttgart), Domagoj Bradarić (LOSC Lille), Marin Šverko (Saarbrücken), Joško Gvardiol (Dinamo Zagreb), Martin Erlić (Spezia), Krešimir Krizmanić (Gorica), Mario Vušković (Hajduk Split)

MIDTBANESPILLERE: Nikola Moro (Dinamo Moskva), Lovro Majer (Dinamo Zagreb), Kristijan Bistrović (Kasımpaşa), Darko Nejašmić (Hajduk), Mihael Žaper (Osijek), Bartol Franjić (Dinamo Zagreb), Luka Sučić (Salzburg)

ANGRIBERE: Luka Ivanušec (Dinamo Zagreb), Sandro Kulenović (Rijeka), Petar Musa (Union Berlin), Dario Špikić (Gorica), Dario Vizinger (Wolfsberger), Marko Divković (Dunajská Streda)

Bedste resultat til U-21 EM: Elimineret i gruppespillet (2000, 2004, 2019)
Seneste resultat til U-21 EM: Gruppespillet (2019)

EnglandEngland U21 (Gruppe D)
Største profil: Mason Greenwood
Bud på straffesparksskytte: Mason Greenwood

“Is it coming home?” Der er evige forventninger til de engelske landshold, og det gør sig også gældende for U21-Landsholdet. I 2019 var de uden tvivl den største skuffelse, da man i en gruppe med Rumænien, Kroatien og Frankrig kun hentede ét point! Her var der tale om spillere som Phil Foden, James Maddison, Demarai Gray, Tammy Abraham, Wan-Bissaka, Calvert-Lewin, Mason Mount og Dean Henderson. Spillere der i dag er profiler for diverse klubber i Premier League – Det var intet mindre end en kæmpe skuffelse.

På trods af de usandsynligt dårlige resultater i 2019, så er det fortsat Aidy Boothroyd, der skal være manden, der tager England igennem U21 EM 2021. Man skal dog give ham, at han kun kan forbedre sig til denne slutrunde. I en overkommelige gruppe indfriede han forventningerne, da man gik ubesejret igennem med 28 point og en målscore på 34:9. Igennem kvalifikationen blev det i øvrigt Arsenal angriberen, Nketiah, der blev den samlede topscorer af alle spillere med 13 mål.

Man har i år sandsynligvis ikke Phil Foden og Mason Mount med, da de skal hjælpe A-Landsholdet, men det er langt fra blevet et profil fattigt hold. Callum Hudson-Odoi, Ben Godfrey, Jude Bellingham, Dwight McNeil, Curtis Jones og Max Aarons er blot nogle af profilerne, og truppen er spækket med Premier League kampe. Gareth Southgate kan naturligvis også vælge at give spillere som Mount, Rice, Reece James, og Bakayo Saka lov til at hjælpe U21-Landsholdet omend at det er usandsynligt.

Med et høj trecifret antal Premier League kampe i truppen, skal England igen være blandt favoritterne til at vinde turneringen. Det bliver så op til Boothroyd om han kan forløse alt dette talent.


Englands trup:

MÅLMÆND: Josef Bursik (Stoke City), Josh Griffiths (Cheltenham), Aaron Ramsdale (Sheffield United)

FORSVARSSPILLERE: Max Aarons (Norwich City), Ben Godfrey (Everton), Marc Guehi (Swansea City), Lloyd Kelly (Bournemouth), Ryan Sessegnon (Hoffenheim), Steven Sessegnon (Bristol City), Japhet Tanganga (Tottenham), Ben Wilmot (Watford)

MIDTBANESPILLERE: Tom Davies (Everton), Eberechi Eze (Crystal Palace), Conor Gallagher (West Brom), Curtis Jones (Liverpool), Dwight McNeil (Burnley), Oliver Skipp (Norwich)

ANGRIBERE: Rhian Brewster (Sheffield United), Mason Greenwood (Manchester United), Callum Hudson-Odoi (Chelsea), Noni Madueke (PSV Eindhoven), Eddie Nketiah (Arsenal), Emile Smith Rowe (Arsenal)

Bedste resultat til U-21 EM: Vinder (1982, 1984)
Seneste resultat til U-21 EM: Gruppespillet (2019)

SchweizSchweiz U21 (Gruppe D)
Største profil: Noah Okafor
Bud på straffesparksskytte: Andi Zeqiri

Schweiz må anse sig selv som underdogs i denne gruppe, omend at deres chancer mindst bør være lige så gode som Kroatiens. De sluttede bag Frankrig i kvalifikationen, men med samme antal point. De slog blandt andet Frankrig på hjemmebane med 3-1, og ligesom med A-Landsholdet så er deres største force defensiven.

Det er ikke mange spillere i den schweiziske U21 trup, der er kendte fra den europæiske scene. De fleste begår sig dog rundt omkring i Europa som faste spillere, og selve basen er stærk. Den største profil vil formentlig blive den hurtige kantspiller, Noah Okafor, mens man også kan få hjælp af Ruben Vargas, der er fast i Bundesligaen, men som har fået flere A-Landskampe og kan blive udtaget der.

Schweiz defensiv er rigtig svær at nedbryde, og det bliver ingen walk-over for Portugal og England. Selv med en sejr mod Kroatien vil det dog blive svært for Schweiz, som derudover også skal have point mod både Portugal og England.


Schweizs trup:

MÅLMÆND: Timothy Fayulu (Sion), Philipp Köhn (Wil), Anthony Racioppi (Dijon)

FORSVARSSPILLERE: Jan Bamert (Sion), Jordan Lotomba (Nice), Miro Muheim (St-Gallen), Silvan Sidler (Lucerne), Leonidas Stergiou (Saint-Gallen), Jasper van der Werff (Basel), Cedric Zesiger (Young Boys)

MIDTBANESPILLERE: Toni Domgjoni (Zürich), Kastriot Imeri (Servette), Alexandre Jankewitz (Southampton), Noah Okafor (Salzburg), Petar Pusic (Grasshoppers), Fabian Rieder (Young Boys), Simon Sohm (Parma), Bastien Toma (Genk)

ANGRIBERE: Jeremy Guillemenot (St-Gallen), Felix Mambimbi (Young Boys), Dan Ndoye (Nice), Filip Stojilkovic (Aarau), Andi Zeqiri (Brighton)

Bedste resultat til U-21 EM: Nr. 2 (2002)
Seneste resultat til U-21 EM: Ikke kvalificeret (2019)