Spanien U21 – Kroatien U21: Odds og optakt den 24. juni 2023
Danmarks overmænd, Kroatien, er tvunget til point i U21-EM‘s anden gruppekamp mod gruppefavoritterne fra Spanien. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Spanien U21 – Kroatien U21. Der er kampstart lørdag d. 24. juni 2023 kl. 20:45. Se kampen på UEFA.tv.

Der var ingen slinger i valsen for Spanien, da de onsdag aften besejrede Rumænien med 3-0. (Foto: Bildbyrån)
Spanien U21 – Kroatien U21: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Allard Lindhout
Stadion: Stadionul Giulesti-Valentin, Bukarest
Vejret: 25°, svag vind
Spanien U21 – Kroatien U21
Kroatien, som blev Danmarks overmænd i kvalifikationen, fik en sløj start på U21-EM, da det onsdag aften blev til et 2-0 nederlag mod Ukraine. Kroaterne havde både overvægt i spil og chancer, men blev sjældent rigtig farlige, og derfor blev det også til et ganske fortjent nederlag.
De spanske gruppefavoritter indfriede til gengæld forventningerne i deres første gruppekamp mod værterne fra Rumænien. Spanien buldrede dermed videre på den flotte stime med lutter sejre, som de præsterede i kvalifikationen. Kampen mod Rumænien gik til pause med 0-0, men i 2.halvleg skruede La Roja op for tempoet, og vandt fortjent med 3-0.
Da der ved pointlighed differentieres ved indbyrdes opgør først, skal Kroatien have point her mod Spanien, hvis de vil have chance for at ende over Ukraine… Kroaterne har altså allerede kniven for struben! Men kan de virkelig hamle op med det fremragende spanske U21-landshold?
Spanien U21: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Kroatien U21: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Forventede startopstillinger Spanien U21 – Kroatien U21
Odds på Spanien U21 – Kroatien U21
Bookmakerne har Spanien som favoritter.
Odds-forslag: Kroatien med kniven for struben
Spanien er en af bookmakernes helt store favoritter til at løbe med EM-trofæet. La Roja har vundet tre af de seneste U21-EM, og været i finalen i fire af de seks. Igen i denne omgang ser de unge teknisk begavede spaniere stærke ud. 8 sejre ud af 8 mulige i kvalifikationen + sikker sejr i første gruppekamp mod Rumænien. De er svære at have med at gøre!
Der var selvfølgelig dybt skuffede miner hos Danmark, da de tabte den afgørende kvalifikations-playoff til Kroatien. Skuffelsen blev ikke ligefrem mindre af, at kroaterne faktisk ikke var særlig gode. Det var de heller ikke i første gruppekamp mod Ukraine, hvor det blev til et fortjent nederlag.
Kroatien skal have point, hvis de vil videre til kvartfinalen. Et scenarie, som kan give en åben kamp. Umiddelbart har kroaterne ikke kvaliteterne til at holde et rent bur mod de kreative spaniere, og derfor skal de formentlig selv op at jagte en scoring på et eller andet tidspunkt… Det kan gå grueligt galt. Anbefalingen lyder på en målrig affære.
Spanien U21 – Kroatien U21: Statistik, topscorer og H2H
- Spanien fører Gruppe B efter en 3-0 sejr over Rumænien i første runde.
- Spaniens statistik er på 1-0-0 og målscoren 3:0
- Baena, Miranda og Gomez stod for en scoring hver i Spaniens første kamp
- Kroatien er nummer 3 i Gruppe B efter 2-0 nederlaget til Ukraine i første runde.
- Kroatiens statistik er på 0-0-1 og målscoren 0:2
- Kroatien scorede ikke i slutrundens første kamp. I kvalen var Roko Simic mest scorende spiller med 7 kasser.
- De to mandskaber mødtes senest i kvartfinalen ved EM i 2021. Kampen endte 2-1 til Spanien efter forlænget spilletid.
Expected Goals: Spanien U21 vs. Kroatien U21 – de seneste tre kampe:
Spanien U21 | Resultat | xG | Kroatien U21 | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Rumænien – Spanien | (0-3) | 0,09 – 2,84 | Ukraine – Kroatien | (2-0) | 0,71 – 1,16 |
Spanien – Mexico | (1-1) | 1,75 – 0,86 | England – Kroatien | (1-2) | 1,88 – 1,67 |
Frankrig – Spanien | (0-0) | 0,92 – 1,72 | Kroatien – Israel | (0-0) | 1,54 – 1,45 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Spanien U21 – Kroatien U21 spilles lørdag den 24. juni 2023 klokken 20:45
Spanien U21 – Kroatien U21 spilles på Stadionul Giulesti-Valentin, Bukarest