18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Danmark er 3 point mod Belgien fra billet til U21-EM

| Sidst opdateret:


Opgaven er klar for de danske U21-drenge, når de tirsdag aften tager mod Belgien i EM-kvalifikationen. Danmark er på 2. pladsen i gruppen med to point op til belgierne, så dansk sejr vil sende Lars Knudsens drenge på 1. pladsen og direkte til EM-slutrunden næste sommer i Albanien og Serbien. Danmark – Belgien går i gang kl. 18:30 tirsdag d. 6. oktober 2026, og du kan se kampen på DBU TV. 

Danmark

Danmark U21 – Belgien U21: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Igor Bosca, Moldova
Stadion: Vejle Stadion, Vejle, Danmark
Vejret: 18° og let vind

Optakt til Danmark U21 – Belgien U21

Det er helt simpelt for Danmark, der løste opgaven i Østrig ved at hente et enkelt point, så de nu er så godt som sikre på at hente 2. pladsen, der giver playoffkampe om EM-billetter. 

Østrig skal indhente en målscore, der er ni mål ringere, når de ude slutter mod Wales, mens Danmark er hjemme mod Belgien. Det bliver vist ikke aktuelt. 

Og derfor kan danskerne lige så godt satse hele butikken i forsøget på at hente tre point mod Belgien, som vil sende Danmark til tops i gruppen og direkte til EM-slutrunden.

Belgien har været med EM-slutrunder i alt fire gange fordelt på 2002, 2007, 2019 og 2023.

Deres bedste resultat kom ved EM i Holland i 2007, hvor de gik videre fra puljen med en sejr og to uafgjorte og derefter tabte semifinalen og endte med bronze.

Danmark U21

Danmarks U21-landshold har to gange været i EM-semifinaler – i 1992 og i 2015 – og så har de fem gange været i kvartfinalerne, som de var det sidste sommer i Slovakiet.

Her kan de selv afgøre, om de skal kvalificere sig direkte til slutrunden den kommende sommer, og mon ikke udeladelsen af William Clem og Conrad Harder fra den danske opstilling blev en engangsforestilling, så de begge er med fra start igen i Vejle tirsdag?

I midterforsvaret skal vi finde en anden løsning end Julius Askou, der er i karantæne efter to gule kort i overtiden i Østrig.  

Belgien U21

Belgiens topscorer Norman Basette er noteret for fem mål i kvalifikationen, og han scorede sejrsmålet, da Belgien senest slog Wales 1:0. 

Det er kun blevet til ét nederlag i de første syv kval-kampe for træner Gill Swerts og hans Jong Duivels, der senest var med ved en EM-slutrunde i 2023, hvor de sluttede sidst i gruppen med bare to point. 

Ved seneste kvalifikation til EM 2025 blev Belgien nummer to i puljen efter Spanien, og så røg de ud i playoffs med samlet 1:3 mod Tjekkiet. 

Forventede startopstillinger Danmark U21 – Belgien U21

Danmark U21 – Belgien U21: Skader og karantæner

Max Ejdum sad ude med en lille skade, da danskerne fredag delte 1:1 i Wien, og her sad også Lucas Riisgaard med sygdom. Efterfølgende har det vist sig, at Ejdum ikke bliver klar til kamp, så han er rejst hjem, mens Charly Nouck fra Viborg er indkaldt i stedet.

Julius Askou er i karantæne efter sine to gule kort i overtiden i kampen i Østrig. 

Belgien er uden deres næstflittigst scorende (3 mål) i kvalgruppen, Lucas Stassin, der er skadet.

Danmark U21 – Belgien U21: Indbyrdes kampe

For knap et år siden var holdene på vej mod 0:0 i belgiske Westerlo, men to scoringer i kampens sidste 10 minutter gav sejr til Belgien. 

I alt har holdene spillet fem betydende kampe mod hinanden, og det er endt med tre belgiske sejre og to gange remis.

Odds på Danmark U21 – Belgien U21

Der er en lillebitte favoritværdighed til de belgiske gæster i bookmakernes odds.

Vinder Udbyder Odds
Danmark Unibet
2,80
Uafgjort Betsson
3,25
Belgien Betsson
2,65
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 5. okt. 16:39.

Odds-forslag: Danske EM-billetter kommer i hus i Nørreskoven

Det er jo egentlig helt simpelt for danskerne. Sejr i Nørreskoven tirsdag aften udløser billetter direkte til næste sommers EM-slutrunde i Albanien og Serbien. 

Uafgjort eller nederlag vil betyde en omvej via playoffkampe, og det kan blive noget bøvlet stads. Det er meget bedre at sikre kvalifikationen i trygge rammer på hjemmebane i den sidste gruppespilskamp. 

Belgiens tre udekampe i kvalgruppen har givet nederlag i Østrig på 1:0 og en skuffende uafgjort ude mod Belarus samt en voldsom sejr i Wales på 7:0. 

Kampen i Wales er den eneste af belgiernes foreløbige syv kvalkampe, der er endt med mere end to scoringer, mens de danske drenge i fem af deres syv kampe også kun har budt på samlet to mål.

Det behøver altså ikke blive en målfest i Vejle, og i de foregående fem betydende indbyrdes kampe har fire af dem også højst budt på to scoringer per kamp og bare seks mål i de fire i alt. Den femte var en ren målfest i belgiske Mechelen tilbage i 1995, der endte 2:2. 

Det dufter for en gangs skyld ikke af mål i Nørreskoven, men vi skal jo altså også bare bruge en lillebitte dansk sejr for at sikre kvalifikationen. Det tror jeg, Lars Knudsens kuld klarer.  

*Reklamelink

Unibet
2,80
Danmark vinder
Gå til Unibet *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Se Danmark U21 – Belgien U21 i TV

Du kan se kampen mellem Danmark U21 og Belgien U21 på DBU TV.

Ligatabel

Hvornår spilles Danmark U21 – Belgien U21?

Danmark U21 – Belgien U21 spilles kl. 18:30 tirsdag den 6. oktober 2026.

Hvor spilles Danmark U21 – Belgien U21?

Danmark U21 – Belgien U21 spilles på på Vejle Stadion i Vejle i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar