18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Tyskland – odds på tyskernes EM

Hvor står Tyskland anno 2020? Det tyske landshold har gennemgået et større generationsskifte, og spørgsmålet er, om tiden nu er inde for, at man skal høste frugterne? Tyskerne spiller alle deres gruppekampe (bl.a. mod Frankrig og Portugal) på hjemmebane i München. Du finder odds, trup og kampe til Tysklands EM på denne side.

Tekst og odds herunder opdateres frem mod EM i fodbold.

Tyskland vinder EM: 9,00 – SPIL HER >>*

Topscorer ved EM
Timo Werner: 20,00 – SPIL HER >>*
Serge Gnabry: 25,00 – SPIL HER >>*
Kai Havertz: 41 – SPIL HER >>*
Marco Reus: 46 – SPIL HER >>*
Leroy Sané: 46 – SPIL HER >>*

Tyskland vinder gruppe F: 2,75 – SPIL HER >>*

Her er oddsene på Tysklands tre gruppekampe:

15. juni 2021
21:00 Frankrig – Tyskland (München): 2,88 – 3,10 – 2,60*
19. juni 2021
18:00 Portugal – Tyskland (München): TBA – TBA – TBA*
23. juni 2021
21:00 Tyskland – Ungarn (München): TBA – TBA – TBA*

Tyskland er kun næstfavorit til at vinde Gruppe F – efter de franske verdensmestre – men er faktisk svag favorit til at vinde førsterunde-opgøret mod selvsamme Frankrig. Dette nok fordi der spilles i München. Tyskerne har også fordel af hjemmebane mod de øvrige to modstandere i Dødens Gruppe og er umiddelbart favorit mod både Portugal og især Ungarn, men bookmakerne mener altså at de tyske chancer er lidt ringere end de franske.

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 7. maj kl. 18:50 (kampodds), d. 7. maj kl. 18:50 (gruppevinder) og d. 7. maj kl. 18:50 (vinder + topscorer).

Tysklands trup og startopstilling

Bruttotrup udtages 11. maj, nettotrup 1. juni.

Forventet opstilling: Neuer – Klostermann, Ginter, Rüdiger, Can – Kimmich – Goretzka, Kroos – Havertz, Gnabry, Sané

Formation: 4-1-2-3

Træner: Joachim Löw (2006)

Nøglespillere: Neuer, Kimmich, Gnabry

Stjerneskud: Havertz, Wirtz, Musiala, Sosa

Straffeskytte:
Kroos, Gündogan

Frisparksskytte: Kroos

Skader/tvivl: Süle, Hummels, Boateng, Müller

Tysklands EM chancer: Löws metaltræthed

Tyskland er turneringens fjerdefavorit og forventes at tage mindst andenpladsen i dynamitgruppe F. Hvorfor? Fordi tyskerne har en fantastisk talentfabrik (mangler dog ægte centreforwards) og en glorværdig turneringshistorie ved VM og EM. Og fordi Nationalelf har tre hjemmekampe i München. Men noget tyder på at den mangeårige landstræner Löw har været der for længe: Skuffende resultater i 2020 og 2021 samt mærkelige trup- og opstillingsvalg. Forsøget på at foretage et generationsskifte er ikke lykkedes godt nok (et par forkerte blev sat af, en anden burde måske droppes). Vinder tyskerne alligevel gruppen, ser 1/8-finalen overkommelig ud: en gruppetreer, fx fra Danmarks pulje. Men bliver det til en andenplads, venter vinderen af Gruppe D, dvs nok England. Bliver det til avancement via en tredjeplads, så venter en svær 1/8-finale mod vinderen af Gruppe B eller C. Nok Belgien eller Holland.

Holdanalyse af Tyskland

Joachim Löw har været cheftræner for det tyske landshold siden 2006. Tillægger man de foregående to år hvor han var indflydelsesrig assistent for Jürgen Klinsmann, er det altså snart 20 år med Joggi ved det tyske ror. Huleme længe.

For længe? Det ser sådan ud. Der er tegn på metaltræthed.

Sammen med Klinsmann fik Löw VM-bronze i 2006, og derefter hjemtog han EM-sølv i 2008, VM-bronze i 2010 og EM-semifinale i 2012 før det toppede i 2014 med guld ved VM i Brasilien. Men så begyndte det at gå gradvist nedad: Semifinale ved EM-2016, gruppespils-elimination ved VM-2018 og en sidsteplads i Nations League-gruppespillet samme år, efter Holland og Frankrig. Tyskland fik kun to point i fire kampe.

Löw fornyede sig, men fristen var stakket

Midtvejs i NL-gruppespillet i efteråret 2018 – efter en lunken 0-0 hjemme mod Frankrig og en pinlig 3-0-lussing i Holland – viste Löw at han stadig havde vilje til at forny sig og holdet. Han satte den aldrende og langsomme midterforsvarer Boateng af (et par kampe senere røg et par andre veteraner, Hummels og Müller), ændrede formation fra to til tre midterforsvarere, slankede midtbanen og skruede op for farten på kanterne og i offensiven.

Det tog lidt tid før det gav pote – NL-2018 kunne ikke reddes – men i 2019 vandt tyskerne deres EM-kvalifikationsgruppe med syv sejre ud af otte kampe. Inkl udesejr over Holland. Det blev også til nederlag mod hollænderne, men det i en kamp hvor Tyskland var skadesramt i forsvaret. Ikke desto mindre fik dét nederlag Löw til igen at skifte taktik og gå væk fra tremandsmidterforsvaret i resten af kvalifikationen.

Som gik glimrende. Men det betyder ikke at Löws landshold er på niveau med 2014, for i efteråret 2020 var den gal igen. En gruppeandenplads efter Spanien i Nations League-gruppespillet lyder ikke så slemt, men det gør resultatet i Sevilla i november hvor spanierne tævede tyskerne med 6-0.

I Nations League spillede Löw igen 3-4-1-2 eller 3-4-2-1, men kun i de første tre kampe: ingen nederlag, men usprudlende spil og kun een sejr. I de sidste tre runder brugte han 4-3-3/4-2-3-1. Inkl i 6-0-lussingen i Sevilla.

Handler næppe om formationen

Konklusionen er nok at det vigtigste er hvilke spillere der vælges, ikke hvilken formation der spilles.

Nations League-fadæsen fik mange i Tyskland til at forlange Löws afgang samt kræve Müller og Hummels tilbage på landsholdet, og kravet blev ikke mindre efter VM-kvalifikationen åbnede i marts i år.

Her slog tyskerne (4-3-3-formation) Island og Rumænien, men tabte 1-2 til lille Nordmakedonien. Pinligt. Især fordi det ikke var synderligt ufortjent. Vel brændte Tyskland et par store chancer (Werner!), men de tilspillede sig faktisk ikke ret mange muligheder.

Tre hjemmekampe ved EM


Men Löw er der stadig. Han annoncerede i marts at han stopper, men først efter EM. For sent, vil mange mene, men forbundet har altså ikke villet ty til fyring.

Metaltræthed til trods skal Tyskland holdes øje med ved sommerens slutrunde. Pga det store talentmateriale, pga landets notoriske turneringsstyrke og fordi Die Nationalelf har tre hjemmekampe i München.

Her hører diverse (om end færre end før) af landsholdsspillerne hjemme til dagligt hvor de tørner ud for Bayern München. Eksempelvis klassekeeper Manuel Neuer der har fundet sig selv de sidste par sæsoner efter længere tids formnedgang. Han er stadig nr 1 selv om Barcelonas ter Stegen utålmodigt banker på.

Midterforsvar: Hummels tilbage?

Foran Neuer blev Hummels, et par kampe efter sin gamle VM-makker Boateng, droppet efter Nations League i 2018, og de foretrukne midterforsvarere var i et stykke tid Ginter (27), Süle (25) og Rüdiger (28). Ikke så opspilsstærke som Boateng og Hummels var i gamle dage, men dygtige folk fra henholdsvis Gladbach, Bayern og Chelsea. Det er bare ikke gået særligt godt.

Store, men teknisk forbavsende dygtige, Süle (langsom på de første par meter, vældigt hurtig når oppe i omdrejninger) har haft en tung sæson i Bayern-forsvaret og blev ikke udtaget til Löws martstrup. Derefter blev han skadet for klubholdet, og han gik glip af det meste af april. Der er andre bomstærke midterforsvarere i fx Tah fra Leverkusens (er dog temmelig tung), Koch fra Leeds og Stark fra Hertha Berlin, men Löw forsøgte sig mod Nordmakedonien med en anden løsning, nemlig aggressive og opspilsstærke Can fra Dortmund. Egentlig midtbanemand, men vældigt fleksibel.

Det gik ikke. Rüdiger og Can var elendige i midterforsvaret, og Ginter var næsten lige så dårlig ude på højrebacken (hvor han har spillet nogle gange under Löw; næsten hver gang temmelig dårligt).

Tyske fans vil have Hummels, der gør det godt i Dortmund, tilbage på landsholdet. Ja, nogle kræver sågar Boateng tilbage (hvilket siger noget om den tyske desperation, for han er altså for langsom nu). Og Löw afviser det faktisk ikke; siger at det overvejes.

Backs: Solidt, men offensivt tyndt

Löw har som nævnt brugt Gladbach-midterforsvarer Ginter som højreback i en del kampe. Han har dog også brugt hurtige Klostermann fra Leipzig, og det giver mere mening. Han er ganske vist mest højremand i et tremandsmidterforsvar i Leipzig, men han er bedre på backen end Ginter. Der er også kompromisløse Kehrer fra PSG (han kan også bruges i midterforsvaret). Kehrer har dog dummet sig diverse gange i Paris i denne sæson. Mange fejl, især i opspillet.

I den anden backside var den foretrukne kval-starter Schulz, men han gør det ikke ret godt i Dortmund hvor han er meget på bænken. En tidligere landsholds-venstreback, den erfarne Köln-mand Hector, spiller ikke længere venstreback på klubholdet og har ikke været med landsholdet siden 2019. Skudstærke Phillip Max fra PSV fik to NL-kampe i efteråret, men gjorde det skidt. Han var også med i marts, men forblev på bænken.

Der er også Leipzigs solide Halstenberg. Men nr 1 ser såmænd ud til at være førnævnte Can der kan spille hvorsomhelst. Han fik to venstreback-starter i martskampene og gjorde det nydeligt. Det gjorde Atalanta-venstreback Goosens derimod ikke: dårlig indsats mod Nordmakedonien.

Men i startmaj kom endnu en mulighed på bordet: Stuttgarts knalddygtige venstreback Borna Sosa (stærke indlæg). Han er egentlig kroat, men i en alder af 23-årig har han kun spillet U-landskampe for sit fædreland, og nu har han fået tysk statsborgerskab (ved siden af det kroatiske). Löw kan altså i princippet udtage ham!

Bør Kroos ofres?

Det mest oplagte starter på midtbanen er Bayerns oprydder og dynamo Joshua Kimmich, omskolet fra højreback a la den pensionerede Bayern-kollega Philip Lahm.

Ved siden af ham, som dybtliggende spilfordeler, har i de seneste år ligget Real Madrids erfarne Toni Kroos. Han gik glip af martskampene pga en skade, men er stadig idealstarter, melder Löw. Men spørgsmålet er om det er smart – eller endnu et tegn på at landstræneren på visse punkter hænger fast i fortiden. Kroos er stadig dygtig, gode afleveringer, men han mangler efterhånden en del tempo.

Tempo, fremadrettethed og målfarlighed får man fra Gündogan fra Man City og Goretzka fra Bayern (hvor han sammen med Kimmich udgør et fremragende midtbane-makkerpar). De var ikke gode mod Nordmakedonien, men det samme kan siges om det meste af holdet – inkl Kimmich.

Både Goretzka og Gündogan kan også ligge længere fremme som 10’er. Her vil tyske fans dog vældigt gerne have Thomas Müller tilbage – og som med Hummels og Boateng vil Löw ikke afvise muligheden. Müller gør det nemlig fremragende i Bayern. Intelligent, gode førsteberøringer og en uovertruffen fornemmelse for at stå det helt rigtige sted.

Offensiv-midtbaneboblere er Gladbach-folkene Neuhaus og Hoffmann samt purunge Musiala (18 år, Bayern) og Wirtz (17, Leverkusen). De to stortalenter kan også ligge på kanten.  Samt superdribler Amin Younes fra Eintracht. Han fortjener faktisk en EM-billet efter et fremragende forår i Frankfurt (om end han fik færre starter i april og maj).

Offensiv med mange små & kvikke

Tyskerne råder over små, lynsnare folk i Leroy Sané og Serge Gnabry fra Bayern. Med sidstnævnte som den mest effektive. Et tredje kuglelyn er Timo Werner, men han har i denne sæson, efter sommerskiftet fra Leipzig, mest gjort sig bemærket i disciplinen ”at brænde kolossale chancer”.

Derimod kan en startplads i den tyske offensiv gå til lange Havertz – det såkaldte Jahrhunderttalent på 21 år – der også spiller i Chelsea. Det tog ham tid at falde til i det engelske, men han er kommet efter det, og han giver Nationalelf en ekstra dimension via sin kreativitet og hovedspilsstyrke (trods spinkelhed).

Der er også kvikke og velsparkende Waldschmidt (Benfica), men han kom ikke med i Löws martstrup. En tidligere Löw-yndling, den snedige kantspiller Julian Draxler fra PSG, var også fraværende. Prisen for at være reserve i Paris. Samme med Julian Brandt. Han gør det skidt i Dortmund.

I det hele taget har Tyskland masser af kvikfodede offensivfolk, men mangler til gengæld en kropsstærk og træfsikker centreforward a la Mario Gómez eller Miroslav Klose. Se blot Bundesligaens topscorerliste. De øverste seks samt otte af de første ni er udlændinge. Den øverste tysker er Gladbach-offensivmand Lars Stindl, og seks af hans 12 mål er sat ind på straffe. Dortmund-stortalent Moukoko ligner fremtidens mand – hurtig, kropsstærk og et godt spark – men knægten er altså kun 16 år og indskifter hos borusserne. Næppe moden til sommerens slutrunde. Han er desuden skadet.

Uden for Bundesligaen er der Kevin Volland i den franske liga hvor han sprudler for Monaco. Han er dog bedst som hængende del af et tomands-angreb eller på kanten. Han burde stadig være del af det tyske landshold, men har ikke været med siden 2016. Mærkeligt.

Som det ser ud, er den bedste angrebsløsning nok at være at bruge Gnabry som ”falsk” nier.

Historien om Tyskland ved EM i fodbold

Bortset fra de tre første slutrunder, har Tyskland været med til hvert eneste EM, dvs fra 1972 og fremad.

Beckenbauer & Co vandt guld i 1972 (topscorer: Gerd Müller) og sølv i 1976. I 1980 blev det igen til guld, nu med folk som Bernd Schuster, Klaus Allofs og Karl-Heinz Rummenigge. Og målmand Harald Schumacher der to senere trådte i karakter som fuldblods psykopat da han overfaldt franske Battiston.

I 1984 blev tyskerne elimineret i indledende gruppespil, men i 1988 nåede de i semifinalen efter bl.a. at have tævet Danmark. Heldigvis fik danskerne som bekendt revanche i 1992, i Sverige, hvor Brian Laudrup, Flemming Povlsen, Peter Schmeichel & Co (Kim Vilfort var nok i virkeligheden den vigtigste i finalen) løb med guldet efter finalesejr på 2-0. Kohler, Sammer, Effenberg, Klinsmann… Det vrimlede med stjernenavne, men lige lidt hjalp det mod de minigolf-spillende danskere…

Typisk for tyskerne vendte de ufortrødent tilbage fire år senere, EM-1996 i England, og tog titlen. Der skulle forlænget spilletid til i finalen mod Tjekkiet, men Oliver Bierhoffs andet mål i opgøret afgjorde affæren. “Il Solito Bierhoff” (det sædvanlige Bierhoff-mål), som de stort set hver uge sagde i Italien hvor han nettede flittigt for Udinese og Milan.

I 2004 og 2008 var der trange tider – Tyskland måtte nøjes med indledende gruppespil – men i 2008 var der påny finale på menuen. Spanierne var dog for stærke; Fernando Torres udnyttede sin speed, overhalede Phillip Lahm og udplacerede Jens Lehmann.

I både 2012 og 2016 nåede Tyskland semifinalen. I 2012 blev de, trods et mål af Özil, slået ud af Italien (Balotelli), og i 2016 blev det 0-2 mod de franske værter.


Læs om andre deltagere ved EM i fodbold