18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Transferjournalist: Højlund vil blive i Manchester United

Rasmus Højlund har længe været rygtet væk fra Manchester United, men nu fortæller den italienske transferjournalist eksklusivt til SpilXperten, at den danske angriber ønsker at blive i Manchester United. 

Rasmus Højlund ankom til Manchester United i sommeren 2023, og efter en godkendt første sæson er danskerens stjerne falmet en anelse efter en skuffende sidste sæson. 

Det har storklubben taget konsekvensen af og hentet RB Leipzigs stjerneangriber Benjamin Sesko, hvilket har sat kog i rygterne om, hvorvidt den danske angriber har en fremtid i klubben.

Et skifte tilbage til Serie A har været nævnt på rygteplan, men Gianluca Di Marzio fortæller dog til SpilXperten, at Højlunds eget ønske er at blive i klubben.

Alamy

Tror fortsat på muligheder i Manchester United

Di Marzio slår fast, at Højlund aldrig har ytret et direkte ønske til sin agent om et skifte væk, på trods af Seskos ankomst til klubben.

“Højlund ønsker virkelig at blive i Manchester United, og selvom Benjamin Sesko er ankommet til klubben, vil han virkelig gerne blive, og han har aldrig kontaktet sin agent for at fortælle ham, at han vil væk fra Manchester United”, indleder Di Marzio til SpilXperten.

Den italienske transferjournalist fortæller dog, at AC Milan stadig prøver at overbevise danskeren om et skifte. 

Desuden fortæller han, at det udelukkende er op til Højlund nu, da de to klubber uden problemer vil nå til enighed, hvis den blonde angriber beslutter sig for at skifte Manchester ud med Milano.

“Han tror på, at han kan få sine muligheder i Manchester United, men AC Milan prøver selvfølgelig på at overbevise ham ved hele tiden at sige til ham, at han ikke kommer til at få den samme spilletid i Manchester United, som AC Milan kan love ham.”

“AC Milan arbejder stadig på at få Højlund, men de venter på, at han træffer en beslutning. Lige nu er problemet at overbevise ham, fordi hvis han beslutter at skifte til Milan, så skal klubberne nok finde en løsning. Det er helt sikkert”, afslutter Di Marzio. 

Foreløbigt er Rasmus Højlund dog stadig at finde i Manchester United, hvor han skal forsøge at overbevise manager Ruben Amorim om at give danskeren spilletid, og indtil videre er det da også blevet til et enkelt mål i opstarten mod Bournemouth.

Første mulighed for at komme i aktion i en officiel kamp i den nye sæson er mod de forventede titelaspiranter fra Arsenal, når London-klubben gæster Old Trafford den 17. august. 

Alamy

Skriv første kommentar

Skriv et svar