18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Tidligere Man United-stjerne: Eriksen er nøglen mod Man City

På SpilXperten talte vi med den tidligere Manchester United spiller Paul Parker, der fremhæver Christian Eriksen som en potentiel nøglespiller forud for derbyet mod Manchester City.

Søndag den 2. oktober brager Manchester City og Manchester United sammen på Etihad, og hvis man spørger Paul Parker, kan det blive med en dansker i hovedrollen.

Christian Eriksen kan blive nøglen til en sejr, når Man United møder Man City, siger Paul Parker. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

“Eriksen er en af nøglerne mod Manchester City. Hvis United skal vinde kampen, handler det om, at Eriksen skal have bolden og finde de rette afleveringer”, indleder Parker.

“Der hviler et stort ansvar på Eriksen om, at han skal sætte de andre offensive spillere i scene. Det bliver altafgørende for kampens udfald.”

Paul Parker har ved flere lejligheder rost den danske kreatør for sine flotte præstationer på Manchester Uniteds midtbane, men den tidligere højre back er også meget imponeret af det mod, Eriksen havde, da han valgte at skifte til Man United, slår han fast. 

“Han tog en stor chance ved at skifte til Manchester United. Fra dag ét satte han sig selv under et voldsomt pres ved at skifte til verdens største fodboldklub.”

“Det er dét, han bør blive respekteret for. Ja, han har været fantastisk for klubben, men det mod han havde, da han valgte Man United, er beundringsværdigt”, afslutter Parker. 

Du kan se Christian Eriksen og Manchester United i aktion på søndag kl. 15:00. 

Skriv et svar