Tidligere Man United-spiller: Erik ten Hag i fare uden Højlund i startopstillingen
Den tidligere engelske Manchester United- og landsholdsspiller, Paul Parker, mener allerede at kunne se stort potentiale i nyankomne Rasmus Højlund.

Den danske angriber gjorde i weekenden sin officielle debut for Manchester United, da han blev indskiftet efter 67 minutter af udebanekampen mod Arsenal.
“Jeg er faktisk ikke enig i, at man ikke allerede kan dømme Rasmus Højlund ud fra de minutter, han fik mod Arsenal. Det kan man sagtens, fordi han gjorde en kæmpe forskel, da han blev skiftet ind.”
59-årige Paul Parker var glad for at se Højlund på banen, da han bestemt ikke er imponeret af spilleren som danskeren afløste, Anthony Martial.
“Det var det bedste, der kunne ske for ham, at han skulle erstatte Martial, fordi han vidste, at han ikke kunne gøre det dårligere end ham. Da han kom på banen, brugte han sin fysik og skubbede Gabriel, så han næsten fløj ud af Emirates. Det har Martial aldrig gjort. Han lægger sig ned på jorden og græder”
Stærkt indhop af det nye United-håb
“Han løb dybt med sin voldsomme fart, og det har Martial heller aldrig gjort. Martial er som en greyhound, fordi en greyhound aldrig løber forbi haren, og det er sådan, Martial er.”
Englænderen roser 21-årige Rasmus Højlund for hans store villighed til at knokle for holdet, og med lidt mere held, kunne danskeren have haft en kampafgørende indflydelse.
“Han kæmpede røven ud af bukserne, og han skulle have haft et straffespark. Uden tvivl. Gabriel troede, at det var en regulær slåskamp, og Højlund forsøgte at blive på benene, fordi han ønskede at score et mål. Desværre var både dommeren og VAR faldet i søvn, for det var et tydeligt straffe. Alle andre områder på banen var der blevet givet et frispark, så det giver ingen mening. Hvis det var amerikansk fodbold, fint, men det er rigtig fodbold det her.”

Det var, tilsyneladende, ikke kun Parker, som var imponeret af den tidligere Atalanta-spillers indsats. Manchester Uniteds hårde hund på midtbanen, Casemiro, havde fat i kraven på Højlund ved et hjørnespark, hvor det så ud til at brasilianeren var stærkt begejstret.
“Casemiro tog fat i Højlund på hjørnesparket, og det viser virkelig, hvad Casemiro synes om knægten. Det er en stor anerkendelse at få, fordi det er medspillerne, der er forskellen for succes eller fiasko for alle spillere, og det viser, at medspillerne har store forventninger til Højlund.”
Han skal starte inde
Manchester Uniteds manager Erik ten Hag vil formentlig være i både fans og mediernes skudlinje, hvis ikke han har danske Højlund i sin startopstilling, når Manchester United møder Brighton, efter landsholdspausen.
“Hvis han ikke starter mod Brighton, så vil alle fans ønske Erik ten Hag fyret, og det vil nærmest være med rette. Det ville på ingen måde give mening, hvis han starter på bænken. Martial burde ikke engang være på bænken. Der må simpelthen være en ungdomsspiller, der er bedre, som kan sidde på bænken, og så kan Højlund være førsteangriberen.”
“Alle Manchester United fans er dødtrætte af at se en spiller med den elendige atitude, som altid surmuler og brokker sig, og det er en velsignelse, at Man United endelig har fået en angriber, der spiller med entutiasme.”
Læs også:
-
Premier League 12. AUGUST 2025 KL. 09:59
Transferjournalist: Højlund vil blive i Manchester United
Rasmus Højlund har længe været rygtet væk fra Manchester United, men nu fortæller den italienske transferjournalist eksklusivt til SpilXperten, at den danske angriber ønsker at blive i Manchester United. Rasmus Højlund ankom til Manchester United i sommeren 2023, og efter en godkendt første sæson er danskerens stjerne falmet en anelse efter en skuffende sidste sæson. Det har storklubben taget konsekvensen af og hentet RB Leipzigs stjerneangriber Benjamin Sesko, hvilket har sat kog i rygterne om, hvorvidt den danske angriber har en fremtid i klubben.Interview -
Premier League 22. JULI 2025 KL. 10:31
Dorgu udpeget som nøglen til Man United succes
En tidligere Manchester United-profil har udset sig Patrick Dorgu, som værende en potentiel åbenbaring for storklubben i den nye Premier League-sæson. Patrick Dorgu ankom til Manchester United i janiuars transfervindue, og den danske wingback fik pænt med spilletid for klubben siden sin ankomst, men nu forventes det, at han tager endnu et skridt op. I hvert fald peger Paul Parker på danskeren som en af nøglerne til, at den faldne storklub kan få succes i den næste udgave af Premier League.Interview -
Premier League 24. APRIL 2025 KL. 15:14
Melder Højlund færdig i Man United
Rasmus Højlund fik sit helt store drømmeskifte, da den danske angriber skiftede til Manchester United, men det endelige gennembrud er udeblevet, og derfor melder tidligere Manchester United-profil Paul Parker danskeren færdig i klubben. Rasmus Højlund skiftede i sommeren 2023 til Manchester United. Den store drøm blev realiseret for Højlund, der altid har holdt med Manchester-klubben i rødt.Interview




