SpilXperten har talt med den tidligere Manchester United-stjerne Paul Parker, der sammenligner Christian Eriksen med Andrea Pirlo, Teddy Sheringham og Michael Carrick.
Pirlo lavede heller ikke hårde tacklinger
Paul Parker har før rost Christian Eriksen, men det er alligevel helt ny gloser, når han sammenligner den danske midtbanespiller med så store navne.
Men Parker tror på, at Eriksen har en lang karriere foran sig, da han er en spiller, der vil kunne tilpasse sig mange forskellige roller.
“Man kan sammenligne ham med Andrea Pirlo, der heller ikke lavede hårde tacklinger, men derimod formåede at forny sekserpositionen”, indleder Parker.
“Eriksen kan sagtens spille som defensiv midtbanespiller, og det vil han nyde godt af, når han bliver ældre.”
Parker drager også paraleller til to tidligere engelske landsholdsspillere, når snakken falder på den danske kreatør.
“Han minder på mange områder om Teddy Sheringham og Michael Carrick, der heller ikke var de hurtigste spillere. Men deres fodboldhjerne var på et andet niveau, og hjernen vil altid være hurtigere end fødderne. Derfor er det en stærk egenskab at have, når man bliver ældre og mindre mobil”, tilføjer Parker.
Eriksen er en vigtig spiller og kan spille mange år endnu
“Eriksen er helt klart den slags spiller, der kan spille i mange, mange år på topniveau, fordi han har evnen til at tilpasse sig nye roller. Han er en vigtig spiller i Premier League, og det vil han være de næste mange år”, afslutter Parker
Christian Eriksen kan komme i aktion igen, når Manchester United torsdag møder Sheriff Tiraspol i Europa League, og når klubben søndag møder West Ham i Premier League.