Tidligere Man United-profil åbner op om racisme: Jeg blev mobbet

Nicholas AlbekPubliceret: 3. APRIL 2024 KL. 13:30Sidst opdateret: 3. APRIL 2024 KL. 23:43

Racisme har været et stort taleemne i fodbolden de seneste år, hvor der er sat ekstra fokus på at minimere diskriminationen mod mørke spillere, og nu åbner Paul Parker op om, hvordan han oplevede det på egen krop.

Det kan ikke siges nok, at enhver form for diskrimination er uacceptabelt, men alligevel florerer det i stor stil, og mange mørke spillere oplever i øjeblikket, at de bliver diskrimineret grundet deres hudfarve.

Særligt Vinicius Junior har talt højt om at være offer for det, og i seneste landsholds termin brød den brasilianske stjerne ud i gråd ved landsholdets pressemøde.

Nu taler Paul Parker, der tørnede ud for Manchester United i 90`erne, ud omkring, hvordan han oplevede racismen, ligesom han giver råd til, hvordan spillerne skal håndtere det.

“Jeg blev mobbet, når jeg gik på gaden. Jeg blev mobbet i skolen… Og på vej hjem fra skole. Jeg blev mobbet, da jeg startede med at spille fodbold – og af tilskuerne, da jeg spillede professionel fodbold”, indleder Parker til SpilXperten og fortsætter:

“Da jeg spillede professionel fodbold, var det altid, når vi spillede på udebane. Det var meget sjældent på hjemmebane fra udebane fansene, fordi de var i undertal. Det siger meget om, hvordan de var. Jeg spillede nogen forfærdelige steder, hvor der var nogen forfærdelige mennesker.”

“Kan jeg kalde dem alle racister? Nej, men de opførte sig allesammen som får. De var ignorante, og opførte sig kun sådan, hvis de var i overtal. Men det er på mange måder menneskeligt. Vi følger de andre, fordi vi tror, de har ret.”

Manchester United fys Jim McGregor griner med Paul Parker og Bryan Robson / Alamy

Aldrig giv dem en reaktion

Man kan altid diskutere, hvad der er den rigtige løsning. Treat it with silence? Det synes Parker, er den rigtige løsning, men han anerkender, at der formentlig er mange, der ikke er enige med ham.

“Jeg gav dem aldrig en reaktion, for så var det blevet meget værre. Vi ved alle, hvordan det er, når man bliver mobbet i skolen… Hvis man viser, at man bliver ked af det eller sur, så er det endnu sjovere, og så bliver man et let offer.”

“Jeg kommer helt sikkert til at støde nogle mennesker, men jeg er ikke stor fan af at give dem for meget opmærksomhed. Ja, nu taler jeg selv om det, men det der med at forlade en fodboldkamp, fordi der sidder en flok idioter på stadion? Aldrig i livet, om jeg ville gøre det.”

“Hvis du skal give dem en reaktion… Så tag en bid af den banan, de kaster efter dig. Vis, at du er ligeglad med, hvad de siger.”

Afgørende samtale og et vigtigt råd

Paul Parker fortæller om en samtale, han engang havde med sin daværende træner i Fulham Malcolm MacDonald, som fik en afgørende betydning for englænderen.

“Jeg havde engang en træner, hvor jeg talte om mine følelser omkring racisme med ham, fordi det var ret voldsomt på det tidspunkt.”

“Han sagde til mig, at jeg skulle bestemme mig for, om jeg gerne ville være professionel fodboldspiller, for hvis jeg ville det, så måtte jeg ikke lade nogen stå i vejen for min drøm.”

“Det vil også være mit råd til folk, om de er fodboldspillere eller ej. Lad aldrig nogen stoppe dig på din vej til at blive det, du gerne vil være.”

Parker siger afslutningsvis, at han er meget taknemmelig for, at han har fået det liv, han drømte om, i England, selvom der altid vil være folk, der fortæller ham, at han ikke hører hjemme i England grundet hans hudfarve.

“Man skal også huske på, at vores forældre kom til England for at give os de bedst mulige forudsætninger for at få et godt liv. Vi skal være taknemmelige for, hvad vi har fået af det her land, som har givet os alt.”

“Der vil altid være folk, der prøver at fortælle os, at vi ikke skal være her, fordi vi er mørke, men de må simpelthen ikke stå i vejen for vores drøm.”