18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sønderjyske – Vejle Boldklub: Odds og optakt den 26. juli 2021

Foto: Bildbyrån

Hverken værterne fra Sønderjyske eller gæsterne fra Vejle Boldklub fik en sejr i første runde af Superligaen, så det er et par sultne mandskaber, der mødes mandag aften i Haderslev. Begge hold gik ind til sæsonen med nye trænere på bænken, og ingen af dem så ud til helt at have fået deres ideer overført til mandskaberne endnu. Hvem er mon nået længst i ugen, der er gået? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Sønderjyske – Vejle Boldklub. Der er kampstart mandag d. 26. juli 2021 kl. 19:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay. 

GÅ TIL


Sønderjyske – Vejle Boldklub: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Michael Tykgaard
Stadion: Sydbank Park, Haderslev
Vejret: 25° og let vind


Optakt til Sønderjyske – Vejle Boldklub: Skader, karantæner og startopstillinger

Umiddelbart virker det til, Sønderjyske har vundet i “Det store tyske trænerlotteri”, hvis man sammenligner med landsdelsrivalerne fra Esbjerg FB. Indtil videre har Sønderjyskes nye mand på linjen, Michael Boris, i hvert fald allermest rusket i strukturen og tingene på banen. De skal presse højt og stresse modstanderen, og i perioder på kunstgræsset i Silkeborg i sidste uge kunne man se tegningen til noget lovende for Sønderjyske.

Men det indfører man ikke succesfuldt på et par opstartstræninger, så det vil være en længerevarende proces for Sønderjyske, der dog også skal fokusere på at skrabe point sammen, for grundspillet er kort, og pludselig bliver rækken delt i to. Det du’r ikke at indlede sæsonen med alt for mange pointtab. Og da slet ikke til umiddelbart forventede hold fra den tunge ende af rækken som Silkeborg IF og Vejle Boldklub. 

Det kan derfor forventes, Sønderjyske vil gå benhårdt efter alle tre point her, og selv om de må undvære Haji Wright – hvad er det dog for en cirkus-historie? – har de rigeligt med spillere rundt om topscorer Anders K. Jacobsen, som kan hjælpe med at få puttet bolden i nettet. Marc Dal Hende var farlig i Silkeborg på dødbolde, hvor han frygtløst kaster sig ind i alt for at komme først på bolden, og både Jeppe Simonsen og Emil Frederiksen har fart og pågåenhed, der er irriterende for ethvert forsvar. 

Sådanne typer har Vejle Boldklub også i form af for eksempel Wahid Faghir, Allan Sousa og Arbnor Mucolli. De har alle evnerne til at afgøre en kamp med en enkelt individuel aktion. Dét er noget, træner Carit Falch kan lide. Han hylder de individuelle færdigheder, og hvis han kan flytte Vejle Boldklub lige så langt, som han fik flyttet Lyngby Boldklub i foråret – trods nedrykningen! – så bør vejlenserne ikke komme i klammeri med nedrykningskampen i denne sæson.

Det så ikke godt ud i premieren mod Randers FC. Nuvel, det må indrømmes, Randers FC er et vanvittigt vanskeligt hold at spille mod, men det ændrer nu ikke på, at Vejle Boldklub i lange perioder så helt forvirrede og rundtossede ud. Nu har de fået en uge mere med Carit Falch, så måske har de rykket sig så meget, at de både kan komme på mål- og pointtavlen.

Sønderjyske:

  • Patrick Bangaard (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Haji Wright (Angreb, Fast) – Afsøger nye græsgange

Vejle Boldklub:

  • Tobias Mølgaard (Back, Fast) – Skadet

Sønderjyske forventet startopstilling: Thomas; Holm, Gartenmann, Tchamba, Dal Hende; Vinderslev, Ekani, Albæk; Frederiksen, Jacobsen, Simonsen.

Vejle Boldklub forventet startopstilling: Brunst; Yamga, Kolinger, Greve, Engel; Schoop, Ezatolahi, Mucolli; Sousa, Faghir, Jensen.


Odds på Sønderjyske – Vejle Boldklub

Bookmakernes odds peger i retning af sejr til Sønderjyske men i et meget lige opgør.

Odds-forslag: Solide Sønderjyske snupper sejren

Det blev ikke til sejr i Silkeborg i premieren for Sønderjyske. Men det blev heller ikke til nederlag, og sønderjyderne forsvarede sig bravt i det meste af kampen, og når de bevægede sig frem på banen med bolden, så det fornuftigt ud. 

Nu skal de forvente at få mere boldbesiddelse i løbet af kampen, og det kommer til at kræve mere af midtbanen og særligt Mads Albæk, som får ansvaret for at sætte tempo og fordele spillet i forhold til kampens temperatur. Det kan han godt. Han er rutineret og en dygtig boldspiller, så det magter han. Det vil give mange muligheder til de tre forreste, og spørgsmålet er, om Vejle Boldklub kan stå mod det tryk i 90 minutter. Det er svært at forestille sig. 

Derfor tror anbefalingen, at det ender med sejr til Sønderjyderne. Blandt andet fordi de to hold har det med at udkæmpe opgør, der ender med hjemmesejr. Det er sket i 9 af de 11 seneste møder, og det tror vi også sker igen i dette opgør. Sejr til Sønderjyske. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
2,28
Sønderjyske
Gå til Unibet *


Sønderjyske – Vejle Boldklub: Statistik, topscorer og H2H

  • Sønderjyske sluttede som nummer 8 i sidste sæsons Superliga med 44 point for 32 kampe. 

  • Statistikken for sønderjyderne blev 13-5-14, og scoren lød på 45:48.

  • De åbnede den nye sæson med en lidt træg 0:0-kamp på kunstgræsset i Silkeborg.

  • Vejle Boldklub endte som Superligaens 10’er sidste sæson, og vigtigst af alt betød det jo altså overlevelse og endnu en Superligasæson i Nørreskoven. De fik 38 point i deres 32 kampe. 

  • Vejle Boldklubs samlede tal for sæsonen var 9-11-12 og en måldifference på 42:50.

  • De indledte denne sæson med nederlag på hjemmebane mod Randers FC, som rejste hjem med en 2:0-sejr. 

  • Sønderjyskes topscorer i sidste sæson blev Haji Wright med 11 scoringer. Det kan man vist roligt sige, han ikke bliver igen i denne sæson. Men så må de forlade sig på Anders K. Jacobsen, som stod for 10 træffere.

  • Hos Vejle Boldklub var farligste mand Allan Sousa, som nettede 10 gange i sæsonens løb. 


Expected Goals: Sønderjyske vs. Vejle Boldklub– de seneste tre kampe

SønderjyskeResultatxGVejle BoldklubResultatxG
Silkeborg IF – Sønderjyske(0-0)1,06 – 1,15Vejle Boldklub – Randers FC(0-2)0,59 – 2,59
Sønderjyske – Viborg FF(1-4)0,79 – 0,74Vejle Boldklub – Lyngby Boldklub(2-2)1,84 – 2,02
Sønderjyske – AaB(0-4)1,31 – 1,96AaB – Vejle Boldklub(2-1)1,46 – 0,46
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar