18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Sønderjyske snupper sejr mod travle FC Nordsjælland

| Sidst opdateret:


Sønderjyske leder stadig efter sæsonens første sejr i Superligaen, og måske finder de den til frokost søndag, når de får besøg af FCN. For gæsterne er fuldt optaget af deres europæiske playoff-kampe mod schweiziske St. Gallen, og der venter et meget, meget vigtigt returopgør i Alpelandet på torsdag. Så kan Farum-flokken fokusere i grænselandet allerede søndag? Sønderjyske – FC Nordsjælland går i gang kl. 12:00 søndag d. 23. august 2026, og du kan se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay. 

superliga odds

Sønderjyske – FC Nordsjælland: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Morten Krogh
Stadion: AL Sydbank Park, Haderslev, Danmark
Vejret: 13° og svag vind

Optakt til Sønderjyske – FC Nordsjælland

Sønderjyske har spillet fire kampe i sæsonen. De har fået ét point, og det var i den kamp, hvor de reelt var mest udspillet af modstanderen, da de delte 0:0 med Viborg.

For i premieren mod FCM (2:3), i Odense mod OB (0:1) og senest på Brøndby Stadion (2:3) har de været fint med i hvert fald i fem af de seks halvlege. 

For det var en nat-og-dag-forestilling på Vestegnen, hvor Sønderjyske var nede 3:0 ved pausen efter en jammerlig 1. halvleg, mens de reelt kunne have fået point med til slut efter to scorede mål efter pausen og meget, meget bedre spil. 

FC Nordsjælland savner næppe medvind. De har vundet to af sæsonens tre kampe i Superligaen, og de har kun lukket det ene mål ind, de tillod Horsens i deres 1:1-kamp i premieren. 

Siden har FCN vundet to gange 1:0 mod først Randers FC og derefter Silkeborg. Samtidig er de stormet frem i Conference League-kvalen med samlet 6:1 mod svenske GAIS og 7:0 mod islandske Valur. 

Men schweiziske St. Gallen er en noget mere genstridig lakrids i playoffrunden.

Sønderjyske

De er godt og grundigt udfordret i Haderslev. Ikke af stigende priser på grænsehandlen, men på salg og skader til Superligatruppen. 

Tobias Sommer smuttede tidligt i transfervinduet. Så røg Olti Hyseni til Brøndby, Simon Wæver til B.93 og Magnus Jensen til FC Midtjylland. 

Og som om det ikke var nok, nåede nyindkøbte Mathias Olesen kun at spille 64 minutter, før han blev langtidsskadet. 

Deres nye cheftræner, Fatah Abdirahman, har altså meget, meget svære betingelser at være træner under. 

FC Nordsjælland

Er det svært at være træner i Sønderjylland, så ligner det omvendt den rene svir at være træner hos FC Nordsjælland. 

Jens Fønsskov har et overflødighedshorn af dygtige fodboldspillere at vælge imellem, og det endda selv om de har solgt den mest markante af dem alle, Caleb Yirenkyi, denne sommer for et rekordbeløb på mere end 200 millioner kroner. 

Senest var Alexander Lind klar til en halv times tid mod St. Gallen torsdag, og han kan så stille sig kø sammen med de mange, mange andre offensive profiler, klubben råder over. 

De skal måske nok rotere en anelse med henblik på returkampen i Schweiz i den kommende uge, men det plejer reelt ikke at svække holdet, når de blander brikkerne.

Forventede startopstillinger Sønderjyske – FC Nordsjælland

Sønderjyske – FC Nordsjælland: Skader og karantæner

Sønderjyske må klare sig uden den skadede trio Mathias Olesen, Rasmus Vinderslev og Pachanga Kristensen

Hos FC Nordsjælland er Souleymane Alio og Araphat Mohammed skadet.

Sønderjyske – FC Nordsjælland: Indbyrdes kampe

FC Nordsjælland har vundet de tre seneste indbyrdes kampe med samlet 8:2, mens de i seneste duel i forårets mesterskabsspil vandt 4:1 i Haderslev. 

Odds på Sønderjyske – FC Nordsjælland

Det er gæsterne fra Farum, der er forhåndsfavoritter i denne duel.

Odds-forslag: Målfattigt i Haderslev

To af Sønderjyskes kampe indtil nu har samlet budt på 10 mål. De to andre har bare haft en enkelt scoring. 

FC Nordsjællands tre kampe har i alt haft fire mål. Men i Europa har Farum-drengenes fem foreløbige kampe indeholdt 15 scoringer. 

Så hvilken version kan vi forvente at få i Haderslev? Den ivrige og målsøgende version af de to hold? Eller den noget mere målfattige?

I hele 2026 har Sønderjyske spillet ni hjemmekampe, og i dem har de scoret 11 mål. Det dufter ærlig talt ikke af mål, når de mødes til frokost søndag. 

Buddet her bliver, at der højst bliver scoret to gange i opgøret.

*Reklamelink

Quick Sport
2,71
Under 2,5 mål
Gå til Quick Sport *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne optakt leveres i samarbejde med Quick Sport.

Se Sønderjyske – FC Nordsjælland i TV

Du kan se kampen mellem Sønderjyske og FC Nordsjælland på TV3 Sport.

Ligatabel

Hvornår spilles SønderjyskeFC Nordsjælland?

Sønderjyske – FC Nordsjælland spilles kl. 12:00 søndag den 23. august 2026.

Hvor spilles SønderjyskeFC Nordsjælland?

Sønderjyske – FC Nordsjælland spilles på AL Sydbank Park i Haderslev i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar