Snupper Silkeborg IF 3. pladsen for snuden af AaB?
De spiller om bronzen på JYSK Park, når Silkeborg mandag aften tager mod AaB. Begge mandskaber har leveret glimrende i foråret med flot og offensiv fodbold, og bare ét point skiller dem i tabellen med nordjyderne på tredjepladsen lige nu. Men for en uge siden vandt Silkeborg IF 2:1 i Aalborg. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Silkeborg IF – AaB. Der er kampstart mandag d. 2. maj 2022 kl. 19:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen.
Silkeborg IF – AaB: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Stadion: JYSK Park, Silkeborg
Vejret: 13° og jævn vind
Optakt til Silkeborg IF – AaB: Skader, karantæner og startopstillinger
Der er snart ikke flere superlativer i den store kasse med roser til Silkeborg IF. Det er et gennemsympatisk mandskab, træner Kent Nielsen har sat sammen, og de spiller en moderne og boldbesiddende fodbold, som er svær ikke at holde af. At de så samtidig har været i stand til som oprykker at sikre en plads i mesterskabsspillet og endda bide godt og grundigt fra sig, er bare ekstra imponerende.
VHS-båndet i front – for de yngre læsere var VHS-båndet en slags forløber for Blu-Ray-discs – med Vallys, Helenius og Sebastian Jørgensen har vist sig uhyre driftsikkert, og de fortsætter med at hamre mål ind og assistere hinanden efter behag. Helenius er både holdets og hele Superligaens topscorer med foreløbig 16 scoringer. Jørgensen med 11 og Vallys med 9 scoringer er på top 7 på ligaens topscorerliste.
Hos AaB har Louka Prip med 12 mål klemt sig ind på andenpladsen på listen over ligaens flittigste målskytter. Og der er brug for endnu flere mål fra det skarpe venstreben, for AaB har tabt tre af deres foreløbige fem kampe i mesterskabsspillet, og bliver det til endnu et nederlag til Silkeborg IF, ryger nordjyderne ned på fjerdepladsen.
De har fået Lucas Andersen klar igen, og senest huserede han på den centrale midtbane. Der er også skarp kamp om de offensive pladser med topscorer Prip, frontløber Makaric og en genfødt Kasper Kusk. Kan træner Lars Friis finde plads til Andersen også, vil der virkelig være mange spændende kort at spille, men det skal jo balanceres, så det ikke koster den anden vej. AaB har tabt deres to seneste kampe, og de har brug for at komme på tavlen hurtigst muligt igen.
Silkeborg IF:
- Andre Calisir (Forsvar, Fast) – Skadet
- Rasmus Carstensen (Back, Fast) – Tvivlsom
- Gustav Dahl (Back, Fast/Reserve) – Skadet
- Milan Massop (Back, Fast/Reserve) – Skadet
- Nicklas Røjkjær (Midtbane, Reserve) – Skadet
- Alexander Lind (Angreb, Reserve) – Skadet
AaB:
- Mathias Ross (Forsvar, Fast) – Karantæne
- Jakob Ahlmann (Back, Fast/Reserve) – Karantæne
- Magnus Christensen (Midtbane, Fast) – Skadet
- Pedro Ferreira (Midtbane, Fast) – Skadet
- Rufo Herraiz (Angreb, Fast/Reserve) – Skadet
Silkeborg IF forventet startopstilling: Larsen; Sonne, Salquist, Felix, Engel; Gojani, Brink, Klynge; Jørgensen, Helenius, Vallys.
AaB forventet startopstilling: Rinne; Granli, Thelander, Hagelskjær; Pallesen, Andersen, Fossum, Thorarinsson; Kusk, Makaric, Prip.
Odds på Silkeborg IF – AaB
Hjemmeholdet er favoritter ifølge oddsene på kampen.
Odds-forslag: Silkeborg IF fortsætter marchen mod medaljer
Fire sejre på stribe er det blevet til for Silkeborg IF. Og spillet bliver ved at være offensivt, flydende og charmerende. Trioen i front supplerer hinanden forrygende, så når topscorer Helenius ikke scorer – som i Aalborg i sidste uge – så stepper andre op, og det var Klynge og Sebastian Jørgensen, der scorede. Da de bankede FC København, kom Søren Tengstedt ind og scorede til 3:1, da der var allermest brug for det.
Det er kendetegnende for den medvind og den holdånd, der er over Silkeborg-holdet, som virkelig har vist sig vanskelige at tumle. Seks nederlag efter 27 runder. 46 scoringer har de hældt i nettet, og det er bare to færre end dansk fodbolds to førerhunde, FCK og FCM, indtil videre. AaB har et højt topniveau, når det virkelig flyder for dem, men det er trods alt oftest sket hjemme i Aalborg og helst i solskin.
Derfor kan sådan en mandagskamp i Silkeborg godt vise sig at være en træls omgang for nordjyderne. Det blev 0:0, da de mødtes tilbage i begyndelsen af sæsonen, men der er kommet betydeligt mere bund og gods i hjemmeholdets præstationer. Det ligner en kamp med en del mål, men anbefalingen går helt old school med sejr til Silkeborg IF.
Silkeborg IF – AaB: Statistik, topscorer og H2H
- Silkeborg IF er nummer 4 i mesterskabsspillet med 43 point efter 27 kampe.
- Tallene for Silkeborg IF siger 11-10-6 med scoren 46:27.
- Gæsterne fra AaB indtager 3. pladsen med 44 point for 27 runder.
- AaBs statistik er 13-5-9 med en måldifference på 41:31.
- Silkeborg IFs topscorer er også hele Superligaens topscorer. Nicklas Helenius er noteret for 16 scoringer.
- Hos AaB hedder den ivrigste målskytte Louka Prip, og han har været på pletten 12 gange.
Expected Goals: Silkeborg IF – AaB – de seneste tre kampe
Silkeborg IF | Resultat | xG | AaB | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
AaB – Silkeborg IF | (1-2) | 1,51 – 0,68 | AaB – Silkeborg IF | (1-2) | 1,51 – 0,68 |
Randers FC – Silkeborg IF | (1-2) | 1,42 – 2,79 | FC Midtjylland – AaB | (2-0) | 2,88 – 1,18 |
Silkeborg IF – FC København | (3-1) | 2,10 – 1,16 | Brøndby IF – AaB | (0-1) | 1,44 – 0,95 |
Silkeborg IF – AaB spilles mandag den 2. maj 2022 klokken 19:00.
Silkeborg IF – AaB spilles på JYSK Park i Silkeborg i Danmark.