18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Silkeborg har revanche til gode mod FC København

| Sidst opdateret:


Silkeborg er spået en meget vanskelig sæson, men de åbnede med 1:1 ude mod Randers, og nu kan de så prøve kræfter med FCK, der bankede Silkeborg samlet 11:0 i seneste sæsons to opgør. Gæsterne er favoritter, men det kan altid blive tricky på kunstgræsset i bilbyen. Silkeborg IF – FC København går i gang kl. 18:00 søndag d. 2. august 2026, og du kan se kampen på TV3+ eller på Viaplay. 

superliga odds

Silkeborg IF – F.C. København: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Lasse Graagaard
Stadion: JYSK Park, Silkeborg, Danmark
Vejret: 22° og let vind

Optakt til Silkeborg IF – F.C. København

Det solide anker i buret, Nicolai Larsen, og den pålidelige målskytte i front, Tonni Adamsen, er væk hos Silkeborg til denne sæson. 

Det er også træner Kent Nielsen, der nu er assistent for landsholdet, og hvordan skal det dog gå stakkels Silkeborg uden Kent i havestolen på sidelinjen? 

Tjaeh, det var temmeligt opmuntrende i sæsonpremieren ude mod Randers, hvor den nye træner, Kjærgaard, havde sat et ungt og rapt mandskab sammen, der hentede 1:1 på Cepheus Park. 

FC København har så sandelig også brugt sommeren på at sige mere farvel end goddag, for de har blandt andre solgt de to keeper-reserver Trott og Sander, og de har sagt farvel til Hatzidiakos, Achouri, Claesson, Buta og Richardson. Blandt andre. 

Så det er nok med en vis bæven, at FCK-fansene går ind til sæsonen, hvor der ellers er rigeligt at revanchere efter nul trofæer, nedrykningsspil og en tabt pokalfinale i den seneste sæson. Træner Bo Svensson har nok at gøre.

Silkeborg IF

Silkeborg stillede modigt op i den første betydende kamp med Morten Dahm Kjærgaard på linjen. Unge Andresen i målet og debuterende William Møller i midterforsvaret gjorde det glimrende. 

Der blev løbet, spillet og fightet hele vejen, og hvis Silkeborg kan holde samme intensitet, fejlmargin og koncentration, er det ikke sikkert, de behøver blive en del af bundkampen. 

De får formentlig Ganchas tilbage fra skade, og han kan tilføje ekstra erfaring til forsvaret, hvor Østrøm godt nok har både mange år og kampes rutine, men han er altså stadig bare 23 år. 

F.C. København

Det var en succesoplevelse for FCK, da de onsdag aften vandt 2:1 hjemme mod ukrainske Polissya. Efter 3:3 ude rakte det lige akkurat til avancement, og i den kommende uge venter så 3. kvalrunde mod Debrecen. 

Løverne kom pointmæssigt godkendt fra land i Superligaen med 3:2 i Parken mod Lyngbys oprykkere, men præstationen var så vakkelvorn, at en gentagelse i Silkeborg meget vel kan føre til nederlag. 

Så den går jo ikke. Rygterne om transfers går stadig mest på spillere ud hos Byens Hold, men de har nok stadig brug for en forstærkning eller to. Mindst.

Forventede startopstillinger Silkeborg IF – F.C. København

Silkeborg IF – F.C. København: Skader og karantæner

Silkeborg er hårdt ramt på de defensive pladser, hvor de senest manglede Ganchas, Rödin, Busch og Poulsen, ligesom de også manglede Freundlich og Øxenberg.

Hos FC København har de indtil videre været uden Mattsson, Huescas, Sarapata, Nemeth og Dadason.

Silkeborg IF – F.C. København: Indbyrdes kampe

Det var hård kost for Silkeborg i de indbyrdes møder i seneste sæson, hvor FCK vandt samlet 11:0. 7:0 i kjøwenhawnske Parken og 4:0 på JYSK Park. 

Så var det sjovere at være Silkeborg i forrige sæson, hvor tre af opgørene endte remis, mens jyderne vandt det fjerde opgør 3:1.

Odds på Silkeborg IF – F.C. København

Gæsterne fra København er favoritter i opgøret i Søhøjlandet.

Odds-forslag: JYSK Park byder på – endnu en – målfest, når FCK er på besøg

Noget af historien fra sidste års to øretæver mod FCK er væk fra Silkeborg med keeper Larsen og – i de kampe – målløse Adamsen, mens træner Nielsen altså også er væk.

Her kan de komme med al det ungdommelige vovemod og livslyst, de præsenterede i Randers, og som træner Kjærgaard også implementerede i Aarhus Fremad. 

Det kan meget vel blive en David-mod-Goliath-forestilling, hvor David slår og slår og slår for at vælte kæmpen. 

Og jeg tror, det lykkes i hvert fald delvist, så vi får værterne på tavlen. Men jeg tror også, at de skarpe offensive individualister hos FCK kommer til fadet og på måltavlen i en kamp, hvor der falder mindst tre scoringer. 

Der er faldet 41 mål i de seneste 10 indbyrdes opgør. Det er mere end fire mål i snit. Der kommer mindst tre, når de mødes søndag aften.

*Reklamelink

Vbet
2,43
Begge hold scorer OG Over 2,5 mål
Gå til Vbet *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne optakt leveres i samarbejde med Vbet.

Se Silkeborg IF – F.C. København i TV

Du kan se kampen mellem Silkeborg IF og F.C. København på TV3+.

Ligatabel

Hvornår spilles Silkeborg IFF.C. København?

Silkeborg IF – F.C. København spilles kl. 18:00 søndag den 2. august 2026.

Hvor spilles Silkeborg IFF.C. København?

Silkeborg IF – F.C. København spilles på JYSK Park i Silkeborg i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar