AGF er rendt ind i to nederlag i streg efter en ellers lovende start på sæsonen. Søndag skal Uwe Röslers tropper forsøge at vende skuden, når de gæster Silkeborg, som har tabt tre kampe i streg på tværs af turneringer. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Silkeborg – AGF. Der er kampstart søndag den 11. september 2022 kl. 18:00. Se kampen på TV3 Sport eller Viaplay.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen.
Silkeborg – AGF: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Stadion: JYSK Park i Silkeborg
Vejret: 17° og svag vind
Optakt til Silkeborg – AGF: Skader, karantæner og startopstillinger
Silkeborg tog Superligaen med storm i sidste sæson, hvor de sikrede overraskende, men fortjente bronzemedaljer. Starten på indeværende sæson har også været godkendt med en aktuel 4.plads i Superligaen, mens exit til HJK i Europa League-kvalen ryger i den mere skuffende kategori. Som forventet er der blevet solgt ud af et par af profilerne fra sidste sæson, nærmere bestemt Carstensen og Vallys, som er draget videre i karrieren. Hjemmeholdets offensiv lider lidt for tiden, de gør mange ting rigtigt, men skarpheden mangler. Torsdag var Silkeborg i aktion i Conference League, hvor det blev til et 1-0 nederlag til Anderlecht efter en ellers flot indsats, men også her manglede skarpheden, blandt andet fra sidste sæsons Superliga-topscorer, Nicklas Helenius, som nu er uden mål i de seneste otte kampe. Værterne har tabt tre kampe i streg, og spørgsmålet er, om de kan få vendt skuden, nu hvor de også skal bruge en del kræfter i Conference League i midtugen?
AGF ser langt skarpere ud nu end da de gik på sommerferie med 1 point ned til Vejle under nedrykningsstregen. Den tyske træner Uwe Rösler har fået banket noget mere energi og iver ind i spillerne, som virker til at have fået selvtilliden tilbage. Sæsonen startede ud med fire sejre i de første seks kampe, hvilket var en kæmpe forbedring i forhold til sidste sæsons deroute. Som man så ofte ser det, så vokser træerne dog ikke lige luks ind i himlen. Aarhusianerne har tabt de to seneste kampe til henholdsvis Horsens og FC Nordsjælland, og skal hurtigst muligt tilbage på pointtavlen, hvis de skal holde sig i den øvre del af tabellen. AGF havde det svært senest mod de unge gutter fra Nordsjælland, men her bør der være muligheder for at komme tilbage på sporet. Gæsterne har hentet flere interessante navne henover sommeren som Haugen, Mads Emil Madsen, Mølgaard og Grønning, sidstnævnte lagde ud med mål i sin debut i sidste weekend, og ligner en spændende tilføjelse til det allerede stærke angreb.
Silkeborg:
- Gustav Dahl (Back, Reserve) – Skadet
- Robert Gojani (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
- Alexander Lind (Angreb, Reserve) – Skadet
- Niclas Holm Pedersen (Midtbane, Reserve) – Skadet
AGF:
- Ingen kendte fravær
Silkeborg forventet startopstilling: Larsen; Sonne, Salquist, Felix, Engel; Klynge, Brink, Thordarson, Jørgensen, Helenius, Adamsen
AGF forventet startopstilling: Hansen; Mølgaard, Kristensen, Tingager, Bisseck, Kahl; Anderson, Poulsen, Madsen; Mortensen, Haugen
Odds på Silkeborg – AGF
Oddsene indikerer, at bookmakerne tror mest på Silkeborg.
Odds-forslag: De Hvii’e stempler ind igen
Dampen virker til at være gået lidt af ballonen for Kent Nielsens mandskab i de seneste kampe. Spillemæssigt leverede hjemmeholdet egentlig fint mod både FCK og Anderlecht, men den skræmmende offensiv fra sidste sæson ser ikke længere så skræmmende ud. Carstensen er røget til Genk, Vallys til Brøndby, Helenius er løbet tør for mål, mens Sebastian Jørgensen heller ikke har leveret på samme høje niveau som i sidste sæson. Fem nederlag i de seneste syv kampe vidner om et mandskab, som ikke er knivskarpe for tiden.
Silkeborg er for første gang nogensinde med i et europæisk gruppespil, så der venter et par hårde måneder med masser af fodboldkampe, og det bliver derfor svært at holde energien oppe i alle kampe. Netop det må være AGF’s chance her. Aarhusianerne har haft seks dages hvile siden seneste kamp, mens Silkeborg blot har haft tre, så hvis gæsterne tropper op med energi og fysik, så tror jeg kampen tipper deres vej. Der er masser af kvalitet på begge mandskaber, men hjemmeholdet fremstår ikke helt skarpe nok for tiden. Anbefalingen lyder på sejr til AGF, som råder over tre angribere med mål i støvlerne.
Silkeborg – AGF: Statistik, topscorer og H2H
- Silkeborg er 4’er i Superligaen med 13 point i otte kampe. Statistikken er på 4-1-3 og målscoren 13:9.
- AGF er 5’er, ligeledes med 13 point i otte kampe. Statistikken er på 4-1-3 og målscoren 11:8.
- Nicklas Helenius er Silkeborgs topscorer med fire ligamål.
- Patrick Mortensen er topscorer for gæsterne, ligeledes med fire mål.
- AGF skrabede 4 point sammen i de to indbyrdes opgør med Silkeborg i sidste sæson.
Expected Goals: Silkeborg vs. AGF – de seneste tre kampe:
Silkeborg | Resultat | xG | AGF | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Anderlecht – Silkeborg | (1-0) | 2,23 – 0,28 | AGF – Nordsjælland | (2-3) | 3,07 – 2,26 |
FCK – Silkeborg | (1-0) | 2,05 – 1,32 | Horsens – AGF | (2-1) | 1,9 – 2,59 |
Silkeborg – OB | (1-2) | 0,83 – 1,78 | Midtjylland – AGF | (0-2) | 1,45 – 0,37 |
Silkeborg – AGF spilles søndag den 11. september 2022 klokken 18:00.
Silkeborg – AGF spilles på JYSK Park i Silkeborg.