Randers FC og Lyngby jagter sæsonens første sejr
Randers FC leder efter sæsonens første sejr, når de søndag tager mod oprykkerne fra Lyngby BK. Begge hold er noteret for hver ét point efter de første to runder, men Randers har bare formået at score ét mål, og det ser ud til, de har overført sidste sæsons scoringsproblemer til denne sæson. Randers FC – Lyngby BK går i gang kl. 16:00 søndag d. 9. august 2026, og du kan se kampen på TV2 Sport eller på TV2 Play.


Randers FC – Lyngby: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Morten Krogh
Stadion: Cepheus Park, Randers, Danmark
Vejret: 24° og let vind
Optakt til Randers FC – Lyngby
Efter en skuffende 10. plads i seneste sæson var forventningerne store til Randers FC forud for sæsonstarten.
Indkøb af Sankoh og Junker til den spagfærdige offensiv ligner rigtig gode indkøb, men efter to runder har Randers blot ét point og ét enkelt mål at vise frem.
Hos Lyngby har de flotte fire scoringer fra sæsonens to første runder, hvor de har mødt FCK og mestrene fra AGF.
Det er i sig selv imponerende, og at det kun er blevet til ét point, kan de sagtens tillade sig at være skuffede over hos oprykkerne.
Stribevis af de Kongeblå spillere har vist sig flot frem i de første runder, hvor vi for alvor har lært navne som Kochen, Fischer, Tytens, Fraulo og Dani at kende.
De bliver spændende at følge, når først de indledende runder er ovre, og Superligaen bliver til en form for hverdag. Kan Lyngby holde kadencen fra de første to kampe, ligner de absolut ikke en nedrykker.
Randers FC
Den australske VM-keeper, Izzo, og senegalesiske Fall Seck sad ude senest for Randers, for de er begge travlt optaget af at finde et andet sted at spille end Kronjylland.
Det har givet chancen mellem stængerne til Jannich Storch, der har gjort det glimrende i de første runder, hvor Randers har delt med Silkeborg og tabt knebent ude til FCN.
Umiddelbart er det ikke top 6-resultater, men når først Sankoh og Junker i offensiven for alvor falder til og kommer i form, er der masser af potentiale i dette Randers-hold.
Mon ikke Superligaens længstsiddende træner Rasmus Bertelsen stadig er fuld af optimisme og gå-på-mod?
Lyngby
Der har været heftigt gang i svingdørene på Lundtoftevej denne sommer, hvor små to håndfulde er kommet til, og tilsvarende mange er sendt af sted.
Indtil videre ser det ud til, at træner Mikkel Jespersen har god kontrol over det hele, og holdet virker både afstemt, velorganiseret og ekstremt spillelystent. Det bobler af boldglæde på mandskabet, og det er en fryd at iagttage.
Men nu gør glæde det jo ikke alene – desværre – for der skal også point på kontoen.
Efter to flotte kampe med ét point mod FCK og AGF hedder tre af de kommende fire modstandere Viborg, Horsens og OB, og det er nok mere hold som dem, hvor Lyngby skal hente deres point. Eller måske allerede her mod Randers.
Forventede startopstillinger Randers FC – Lyngby




| 5Oliver Jones |
| 9Amin Al-Hamawi |
| 14Frederik Lauenborg |
| 22Mert Demirci |
| 26Hector Lux |
| 31Felix Sommer |
| 33Cyril Edudzi |
| 44Nikolas Dyhr |
| 77Kasper Junker |
| 1Jonathan Ægidius |
| 4Cornelius Allen |
| 5Oliver Højer |
| 6Daníel Freyr Kristjánsson |
| 8Mathias Hebo Rasmussen |
| 9Malik Abubakari |
| 17William Steindorsson |
| 18Jens Jakob Thomasen |
| 26Frederik Gytkjær |
Randers FC – Lyngby: Skader og karantæner
Warren Caddy og Oliver Jones er skadesramte hos Randers, der i de seneste runder også har set bort fra Paul Izzo og Fall Seck, der begge leder efter en ny klub at spille for.
Lucas Lissens måtte udgå med en skade af seneste kamp. Der har ikke været en opdatering, så mon ikke han er klar til at spille igen.
Hos Lyngby sidder Oskar Snorre stadig ude med skade.

Lucas Lissens Ukendt Start januar 2027 |
Benjamin Örn Ukendt Start januar 2027 |
Frederik Lauenborg Ukendt Dag til dag |
Wessel Dammers Ukendt Omkring 1-2 uger |

Oskar Snorre Ledbåndsskade Dag til dag |
Randers FC – Lyngby: Indbyrdes kampe
De to klubber har i alt mødtes 12 gange i Randers i Superliga-regi.
Her har kronjyderne vundet syv gange, mens det fire gange er endt uafgjort. Lyngby har altså bare én sejr i Randers.
Odds på Randers FC – Lyngby
Værterne fra Randers FC er knebne favoritter i et opgør, der spås nogenlunde jævnbyrdigt.
Odds-forslag: Kan Randers tøjle den livlige Lyngby-offensiv?
Randers vil formentlig gribe fat i kampen og forsøge at være mest på bolden, men Lyngby giver den ikke fra sig uden kamp.
Det kan meget vel blive en duel mellem den stærke Randers-defensiv og den potente Lyngby-offensiv, der afgør kampen – eller også skal det være den omvendte: Den knap så potente offensiv hos Randers over for den trods alt flittigt indkasserende Lyngby-defensiv.
Målfest? Eller målfattigt? Hverken FCK eller AGF kunne styre Lyngby, men måske kan Randers?
Kronjyderne og træner Bertelsen er snu, og de har masser af tålmodighed. Måske er det her kampen, hvor Sankoh eller Junker får scoret sit første mål, og måske vil det ene mål være nok til at afgøre kampen?
Jeg siger, at Randers vinder i en kamp med højst to scoringer.
*Reklamelink
|
4,06
Randers FC vinder OG Under 2,5 mål
|
Gå til Vbet * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Denne optakt leveres i samarbejde med Vbet.
Se Randers FC – Lyngby i TV
Du kan se kampen mellem Randers FC og Lyngby på TV2 Sport.
Ligatabel
Randers FC – Lyngby spilles kl. 16:00 søndag den 9. august 2026.
Randers FC – Lyngby spilles på Cepheus Park i Randers i Danmark.










