Randers FC – Lyngby: Odds og optakt den 23. februar 2024
19.spillerunde af Superliga-sæsonen lægger fra land med et spændende opgør fra den nedre del af rækken, når Randers fredag tager imod Lyngby. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Randers – Lyngby. Der er kampstart fredag d. 23. februar 2024 kl. 19:00. Se kampen på TV3 Sport eller Viaplay.
Mohammed Fuseini fik en lovende start i Randers-trøjen med både mål og assist mod Hvidovre. Foto: IMAGO/Tobias Jørgensen
Randers FC – Lyngby: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Aydin Uslu
Stadion: Cepheus Park, Randers
Vejret: 6°, let vind
Randers FC – Lyngby preview
Superliga-bolden ruller igen, når Randers og Lyngby fredag aften åbner 19.spillerunde med et vigtigt opgør fra den nedre del af rækken. Inden opgøret er de to klubber adskilt af blot 1 point på 9. og 8.pladsen, hvorfra der endnu ikke er slået et ordentlig hul til Vejle under stregen.
Randers fik en fin start på foråret med en yderst vigtig sejr ude over Hvidovre. Det startede ellers lidt sløvt ud i 1.halvleg, da Superligaens bundprop hurtigt bragte sig foran med 1-0 på et tilfældigt straffespark. Efter pausen satte hestene dog tingene på plads med tre hurtige scoringer efter tvivlsomt forsvarsspil af Hvidovre, og dermed blev det til 3 vigtige point i premieren. Opgøret bød blandt andet på debut til Fuseini, som blev kampafgørende med både mål og assist.
Lyngby spillede en udmærket kamp søndag eftermiddag på kunstgræsset i Farum, men det rakte ikke til mere end et forventet og fortjent nederlag til lokalrivalerne FC Nordsjælland i Magne Hoseths debut. Vel at mærke uden Bjelland og Gytkjær. Især sidstnævnte var savnet, da afløseren Otoo ikke viste den fornødne koldblodighed foran kassen på de glimrende muligheder han tilspillede sig i 1.halvleg. Til gengæld vist Gudjohnsen igen målnæsen med en fremragende scoring.
Randers FC: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Randers FC – karantænefare:
Wessel Dammers får karantæne ved næste gule kort.
Lyngby: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Lyngby – karantænefare:
Casper Winther får karantæne ved næste gule kort.
Forventede startopstillinger Randers FC – Lyngby
4Wessel Dammers |
15Björn Kopplin |
17Mads Albæk |
19Tammer Bany |
23Muamer Brajanac |
24Sabil Hansen |
25Oskar Snorre |
27Oliver Olsen |
Odds-forslag: Tilfredshed med en deler i Kronjylland
Der er vigtige point på spil, når Randers og Lyngby fredag aften tager hul på 19.spillerunde af Superligaen. En sejr vil betyde en del i forhold til at slå et hul til Vejle under stregen, men et enkelt point vil formentlig også være godtaget i begge lejre.
Randers fik godt nok den bedste start på foråret med en 3-1 sejr over Hvidovre, men det bør man ikke lægge alt for meget i, da Superligaens bundprop jo taber langt størstedelen af deres kampe. Omvendt leverede Lyngby en ganske pæn indsats i en svær udekamp mod FC Nordsjælland. Det er ikke meget, som adskiller de to hold. Hverken styrkemæssigt eller i tabellen.
De seneste tre indbyrdes opgør har været uhyre jævnbyrdige med tre 1-0 sejre på stribe til hjemmeholdet i alle tre tilfælde, men denne gang kunne man snildt forestille sig en vis tilfredshed med en pointdeler.
Det vil være uhyre vigtigt ikke at tabe dette opgør, og jeg har svært ved at forestille mig, at nogle af de to mandskaber jagter sejren med hovedet under armen, hvis stillingen er lige, når vi går ind i kampens afsluttende fase. Anbefalingen lyder på et point til hver.
Randers FC – Lyngby: Statistik, topscorer og H2H
- Randers er nummer 9 i Superligaen med 19 point.
- Randers’ statistik lyder på 4-7-7 og målscoren 21:32.
- Odey og Nordli deler topscorerværdigheden for Randers med 3 mål hver.
- Lyngby er nummer 8 i Superligaen med 20 point.
- Lyngbys statistik lyder på 5-5-8 og målscoren 23:30.
- Andri Gudjohnsen er topscorer for Lyngby med 7 mål.
- Lyngby vandt med 1-0 i sæsonens første indbyrdes opgør på en sen scoring af Gytkjær.
- Kampens dommer Aydin Uslu har dømt Randers 13 gange (5-7-1). Undervejs i de 13 kampe blev der uddelt 19 gule kort og 1 rødt kort, og dømt 4 straffespark
- Aydin Uslu har dømt Lyngby 10 gange (4-4-2). Undervejs i de 10 kampe blev der uddelt 21 gule og 0 røde kort, og der blev dømt straffespark 1 gang.
Expected Goals: Randers FC vs. Lyngby – de seneste tre kampe:
Randers | Resultat | xG | Lyngby | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Hvidovre – Randers | (1-3) | 1,81 – 1,91 | Nordsjælland – Lyngby | (3-2) | 1,92 – 1,1 |
Sirius – Randers | (0-3) | 0,3 – 1,55 | Lyngby – Fredericia | (0-1) | 1,11 – 2,77 |
Randers – Vejle | (0-0) | 2,75 – 0,64 | Fredericia – Lyngby | (3-2) | 2,37 – 1,12 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Superligaen – Table of Justice
Expected points | Faktiske point (placering) | |
33.6 | 36 (#3) | |
32.9 | 36 (#2) | |
32.7 | 30 (#4) | |
29.9 | 27 (#6) | |
29.9 | 37 (#1) | |
27 | 29 (#5) | |
– | ||
22.6 | 20 (#8) | |
22.6 | 19 (#9) | |
20.6 | 19 (#10) | |
19.8 | 20 (#7) | |
16.1 | 15 (#11) | |
13.6 | 7 (#12) |
Randers – Lyngby spilles fredag den 23. februar 2024 klokken 19:00.
Randers – Lyngby spilles på Cepheus Park, Randers