Per Pedersen: Tips til Superligaens 6. runde 23. – 26. august 2024
Vores Superliga-ekspert, Per Pedersen, gennemgår alle 6. rundes kampe i Superligaen. Han forventer heftig transferaktivitet i den kommende tid, og det kan måske forskyde de indbyrdes styrkeforhold.
Filip Bundgaard scorede 2 gange, da Brøndby udspillede AaB i Aalborg. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)
Livlig transferaktivitet i udsigt
Det var ikke til at se på hverken Silkeborg eller Brøndby, at de havde spillet europæisk i midtugen og med skuffelser til følge. Begge var strålende mod henholdsvis FCN og AaB.
Jeg er ikke ude på at skabe debat om Neestrup, men i forhold til trup og økonomi præsterer FC København virkelig dårligt.
AGF er til gengæld rækkens bedst spillende mandskab i øjeblikket og ydmygede Vejle i mandags. Det er fedt at se aarhusianerne slippe tøjlerne og spille offensivt.
Vejle er helt væk. Mister de Provstgaard og/eller Onugha, tror jeg, de bliver den ene nedrykker.
Der er halvanden uge tilbage af transfervinduet, og nu kommer der virkelig til at ske noget i klubberne.
Brøndby, FCN, FCK, Lyngby, Randers og måske Silkeborg er alle klubber, hvor jeg forventer pæn aktivitet.
Men mister nogle af de øvrige klubber spillere som førnævnte Vejle eksempelvis, skal de jo også handle.
Både på og udenfor banen er det altså spændende. Som altid i Superligaen.
God fornøjelse med kampene.
AaB – AGF 2 (1-3)
Fredag den 23. august 2024 19:00
AaB blev kørt på røv og albuer ud af et udsolgt stadion i hjemmekampen mod Brøndby.
De fik kort og godt en fodboldlektion af et Brøndby-hold, der straffede den sympatiske, men til tider naive, spillestil, som AaB hver uge praktiserer.
Jeg vil undre mig, hvis nordjyderne, når nu der igen kommer et af rækkens bedste hold på besøg, ikke modererer stilen lidt.
AGF smadrede Vejle 5-1 i mandags, og de er i øjeblikket rækkens bedst spillende hold.
Aarhusianerne er ret store favoritter i denne jyske klassiker, og med den soliditet, de viser, er det svært at se AaB hente point(s).
AGF har scoret 13 mål, og AaB har indkasseret 12.
Der er lagt op til en underholdende kamp med masser af chancer og mål. AGF vinder 3-1.
Per Pedersen tror på: AGF til odds 1,60 – SPIL HER >>*
FC Midtjylland – Sønderjyske 1 (2-0)
Lørdag den 24. august 2024 16:00
FC Midtjylland havde roteret på seks pladser til kampen i fredags mod Lyngby, og selvom de ikke overbeviste, vandt de alligevel.
Det er stærkt, men det skal de selvfølgelig også med den trup, de har.
Ulvene spiller onsdag aften mod Bratislava, og kampene mod dem er simpelthen så vigtige, at FCM med garanti ikke stiller deres stærkeste startellever til denne kamp.
Sønderjyske vandt sæsonens første sejr og gjorde det flot ude mod Randers FC.
Mads Agger blev den store helt, men det var den generelle gode organisation, der gjorde det for sønderjyderne.
FCM kan vinde deres fjerde kamp på stribe og således stå med 14 point efter 6 kampe. Det er en fin start.
Sønderjyske vil forsøge at forhindre det med deres indarbejdede koncept, hvor alle kender deres opgaver, men mestrene mod en oprykker på hjemmebane? Hjemmesejr.
Også selvom Christian Sørensen nu også er skadet.
Per Pedersen tror på: FC Midtjylland til odds 1,44 – SPIL HER >>*
Vejle Boldklub – Silkeborg IF X (0-0)
Søndag den 25. august 2024 14:00
Vejle er startet forfærdeligt skidt, og de har nul point efter 5 kampe.
De var nærmest til grin i Aarhus i mandags, og jeg forestiller mig, Prelec fokuserer på defensiven til denne kamp.
VB SKAL have point, og det får de bedst ved at stå dybt og parere Silkeborgs angreb og satse på kontraer.
Silkeborg smadrede FC Nordsjælland på hjemmebane med en virkelig stærk indsats.
Der var mange fine præstationer, men stærkest i billedet stod Bakiz, der var decideret fremragende.
Silkeborg har mistet flere spillere og har været belastet af europæisk fodbold, men de præsterer stadig flot og ligger fortjent i toppen. Det er meget imponerende.
Silkeborg IF med 60-65% boldbesiddelse, men de får svært ved at skabe mange chancer. Vejle får sit første point, for det ender 0-0.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,50 – SPIL HER >>*
FC Nordsjælland – FC København X (1-1)
Søndag den 25. august 2024 16:00
FC Nordsjælland så skidt ud i Silkeborg. De kom foran, men derfra var det ned af bakke.
FCN er dårligere kreativt end set i mange sæsoner, og det er virkelig længe siden, man har kunnet sige, de mangler spillere med fart.
De er uden tvivl i markedet efter et par spillere, inden vinduet lukker.
FC København præsterede heller ikke godt på hjemmebane mod Viborg.
Efter en træg start fik de dog mere greb om kampen, men godt blev det aldrig mod bundholdet, og 1-1 var endnu en skuffelse.
FCK spiller europæisk torsdag, og jeg synes, de bliver klart dårligere, når de roterer, så den her kamp bliver virkelig tæt.
Den ender 1-1.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,60 – SPIL HER >>*