Per Pedersen: Tips til 8. runde i Superligaen d. 15. – 18. september 2023
Der har været landskampsspause, og vores ekspert Per Pedersen forudser, at det vil betyde endnu tættere kampe i en i forvejen meget tæt Superliga. Er det ikke herligt?

Der er topkamp i Farum lørdag, når Superligaens aktuelt 2 bedste hold – FCN og FCK – mødes. (Foto: IMAGO / Gonzales Photo)
Runde 7 i Superligaen
Så skal vi i omdrejninger igen efter landskampspausen. De indkøb, der blev foretaget de sidste dage, inden transfervinduet lukkede, har haft et par ugers træning med de nye holdkammerater, og nu bliver det spændende at se, hvad det er for nogle ”granater”, der er blevet hentet.
FCK er med i Champions League og mod fantastiske modstandere. Det er høj klasse, og jeg glæder mig helt vildt.
FCN er i Conference League, og det ser både flot og spændende ud.
FCM er ikke med, og det er en skuffelse, men nu kan de til gengæld fokusere 100% på Superligaen, og det gør jo bare det hele mere spændende herhjemme.
I ræset om top 6 forventer jeg FCK, FCN, AGF, Brøndby og FCM. Det efterlader én plads tilbage at slås om for Silkeborg, Viborg og OB, mens jeg ser Lyngby, Randers, Hvidovre og Vejle som rækkens fire dårligste hold.
Hvordan er status så for de tre “bejlere”? OB har igen haft et vildt transfervindue, hvor 13 spillere er kommet ind og 16 gået ud.
Bjørn Wesström har været i Odense halvandet år, og det er fair at stille krav til ham nu. OB skal i top 6, ellers er han bare endnu en sportsdirektør i rækken, der ikke for alvor har flyttet fynboerne.
Viborg har, som jeg skriver nedenfor, ikke udnyttet et forholdsvis mildt startprogram, så de skal løfte sig. Vi har været vant til at se et højt bundniveau fra dem, men det har ikke været tilfældet i efteråret hidtil.
Silkeborg har til gengæld præsteret rigtig flot, men der er jeg til gengæld meget i tvivl, om det holder på den længere bane.
De har trods alt solgt rigtig meget kvalitet fra, og de er startet forfra i opbygningen med talenter, der stadig skal bevise sig på højeste danske niveau.
Nå, men ovenstående var bare mine tanker. Der sker sikkert, som altid i Superligaen, noget uventet, og vi kan se frem til de næste 15 runder i grundspillet, inden fårene skilles fra bukkene.
Mine analyser denne uge indeholder 4 X’er og 2 étmåls-sejre. Det fortæller alt om Superligaen. Den er tæt i de fleste kampe, men specielt denne runde synes jeg, det ligner virkelig tætte kampe!
Viborg FF – FC Midtjylland X (1-1)
Fredag d. 15. september 2023 kl. 19:00
Efter et startprogram med lettere modstandere (men uden de forventede point) tog Viborg i sidste runde hul på de, på papiret, sværere modstandere.
I sidste runde mødte de FCK ude, og denne gang gælder det FCM hjemme, og så venter Silkeborg ude, AGF hjemme, Brøndby ude og FCN hjemme.
Det kan da kaldes en test af evnerne! I Parken slap de billigt ved kun at tabe 0-2, for de var spillet ud af banen og så ikke godt ud.
FC Midtjylland spillede en intens kamp mod AGF. En kamp uden mange chancer, men den var stadig fed at se, for der blev virkelig gået til stålet.
Den nye norske angriber fik scoret, Bech startede inde i forsvaret, og så var Römer tilbage på holdkortet. Det gjorde noget godt for holdet.
Det her bliver en intens forestilling mellem to hold, der ikke kan li’ hinanden. De deler point.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,50 – SPIL HER >>*
FC Nordsjælland – FC København X (2-2)
Lørdag d. 16. september 2023 kl. 16:00
Storkamp i Farum! Efter lejeaftalen med Schjelderup kan FCN stille med Osman, Ingvartsen og Schjelderup i front.
Efter dansk målestok er det jo vanvittigt! Og FCN kørte ret godt allerede, inden super-nordmanden kom tilbage.
Men de skuffede i runde 7 trods 70% boldbesiddelse, for de fik ikke skabt meget og måtte nøjes med 1-1 i Lyngby.
FC København kørte Viborg over, og havde de været skarpere på dagen, var den blevet 5-0. FCK ser virkelig stærke ud, og de er også stærkere end FCN pt.
Mestrene er favoritter i denne kamp, men det er en max udfordring at møde Nordsjælland i Farum. Fed kamp i vente mellem rækkens to bedste hold.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,70 – SPIL HER >>*
Vejle Boldklub – Randers FC 1 (2-1)
Søndag d. 17. september 2023 kl. 14:00
Vejle fik sæsonens første sejr i udekampen i Odense.
VB stod fint på banen og fik scoret et par flotte mål, og da OB ikke var super farlige, lykkedes det vejlenserne at hive sejren hjem.
Det var et godt tidspunkt at få en sejr på, for til denne kamp mod Randers er det vigtigt at tage noget selvtillid med på banen.
Randers er nemlig et af de hold, Vejle skal og kan måle sig med i denne sæson.
Randers var dårlige igen i Brøndby i sidste runde, hvor to dødboldsscoringer i de første 20 minutter reelt afgjorde kampen.
Bertelsen, Randers’ træner, overlevede i landskampspausen, men taber de den her, så tror jeg, han ryger.
Jeg kan egentlig godt lide ham, men siden han overtog, har resultaterne været virkelig dårlige, og så ender det oftest med trænerfyring.
Jeg er ”bange for”, det er hans sidste kamp som cheftræner i Randers. Vejle vinder en snæver sejr.
Per Pedersen tror på: Vejle Boldklub til odds 2,40 – SPIL HER >>*
Hvidovre IF – Lyngby Boldklub 2 (1-2)
Søndag d. 17. september 2023 kl. 16:00
Hvidovre tabte igen i Silkeborg og igen efter en godkendt indsats. Bortset fra OB-kampen har Hvidovre spillet ok, men de mangler bare kvalitet og specielt i front.
Jeg synes, det er samme analyse nærmest hver uge: Hvidovre er simpelthen bare ikke gode nok, og de er en stensikker nedrykker.
Lyngby spillede fint i hjemmekampen mod FC Nordsjælland og fik 1-1. Udeholdet kan slå et kæmpe hul til Hvidovre på sidstepladsen, mens Hvidovre vel SKAL vinde den her, hvis de vil gøre sig håb om overlevelse.
Lyngby på hjemmebane skal gi’ 3 point. Men der er bare meget bund i Lyngby i denne sæson, hvilket de senest fik vist i hjemmekampen mod FCN, hvor de fortjent fik 1-1.
Lyngby ligner et superligahold i denne sæson, og det viser de igen på Pro Ventilation Arena.
Per Pedersen tror på: Lyngby Boldklub til odds 2,10 – SPIL HER >>*
AGF – Brøndby IF X (2-2)
Søndag d. 17. september 2023 kl. 18:00
AGF fortjente det ene point, de fik i Herning. De var ikke gode i første halvleg, men deres handlekraftige træner, Rösler, fik ændret kampens forløb med gode indskiftninger.
Jesper Hansen må være tæt på at få sin plads i målet tilbage, for Peacock-Farrell så ikke god ud.
Brøndby kom med masser af aggressivitet i hjemmekampen mod Randers senest, og det tog dem ikke lang tid at afgøre kampen.
Brøndby spillede en fin og kontrolleret kamp, og Ohi scorede igen, så der var meget positivt at tage med videre fra den kamp.
Men det her er en modstander af en helt anden kaliber, og i Aarhus bliver der knald på til denne kamp.
Hjemmeholdet er svage favoritter, men en underholdende kamp ender 2-2.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,30 – SPIL HER >>*
OB – Silkeborg IF X (1-1)
Mandag d. 18. september 2023 kl. 19:00
OB skuffede i sidste runde. Vejle på hjemmebane SKAL gi’ 3 point, og det gjorde det ikke.
OB fik i perioder lagt et ok tryk, men selvom Al Hajj var godt spillende, fik striberne ikke scoret de nødvendige mål.
Det var klart et stort tilbageslag i kampen om top 6. Hvis OB vil med i det selskab, skal de altså præstere bedre.
6/9 var jeg i Ådalen og så på deres træning. Köhler blev båret ud med en skade og er væk nogle uger. Det er virkelig en svækkelse for fynboerne.
Silkeborg vandt i hjemmekampen mod den anden oprykker, Hvidovre. SIF sejrede fortjent, selvom de ikke ligefrem imponerede.
Silkeborg har 13 point, og OB har 8, så det er åbenlyst, at fynboerne ikke kan tåle at tabe den her kamp.
Silkeborg kan spille mere frit og lade OB komme. Jeg tror, det bliver en underholdende affære, og det bliver pointdeling.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,65 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Superligaen sponsoreres af Expekt.