18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Per Pedersen: Tips til 8. runde i Superligaen d. 2. – 5. september 2022

Vores Superligaekspert, tidligere landsholdsspiller og Superliga-bomber, Per Pedersen er stærkt begejstret for Superligaen, for transfervinduet og for udsigten til 8. runde.

Per Pedersen

Per Pedersen Superliga

Per Pedersen

Runde 7 i Superligaen

Så lukker transfervinduet, og hvad gjorde de sidste dage ved Superligaen? Et endeligt svar har jeg ikke i skrivende stund, men mon ikke de formodede tophold har handlet efter deres dårlige start på sæsonen. Der er et hav af rygter – og for danske forhold er det også ret store beløb, der tales om.

Men nu må vi se, hvad der bliver realiteter. Det er super spændende. I hvert fald 4 af de nederste 6 klubber i tabellen har jeg selv i top 6, så de skal snart i gang med at vinde! Jeg tror dog stadig på, at stillingen ”retter sig til”.

FCM har fået ny træner, der i mandags debuterede med en super sejr i Brøndby. Den skal de kunne følge op på hjemmebane mod AaB. FC København SKAL komme ud med blod på tænderne og en enorm vilje til at revanchere blamagen i Farum. Det går ud over Silkeborg. Brøndby er giga-pressede, men de ”letter trykket lidt” med en sejr i Horsens, og Randers fortsætter deres imponerende stime!

Vores underholdende Superliga bliver igen spændende at følge i runde 8

Odds på Superligaen

*Reklamelink


FC København – Silkeborg 1 (2-0)

En helt igennem pinlig indsats af FC København i Farum. Og der blev uddelt verbale tæsk til spillerne fra egne fans efter kampen. Det var helt fortjent.  Det er simpelthen for dårligt ikke at kunne sætte sig op til superliga-kampe, når man så mod Trabzonspor, hvor gode spillerne rent faktisk er.

FCK har i 7 kampe allerede tabt 4, og det er samme antal som hele sidste sæson! Taler rygterne sandt, er Pep Biel solgt og Cornelius hentet inden denne kamp. Der sker virkelig noget i hovedstaden.

Silkeborg tabte også sidste weekend, og det var til OB. Måske ikke helt fortjent, men det virker, som om SIF er læst en smule af modstanderne. OB trak tempoet ud af kampen, og så var Silkeborg pludselig ikke så farlige. Silkeborg er stadig et tophold, men spillet flyder ikke, som det gjorde i sidste sæson. FC København er under pres for at præstere, og det, tror jeg, de gør: De moser Silkeborg!

Per Pedersen tror på: 1-tallet til odds 1,86 – SPIL HER >>*


OB – Viborg X (1-1)

OB har nu vundet 2 kampe i træk. Flot, imponerende og lækkert? NEJ! Men måske kommer det gode spil i takt med, selvtilliden stiger hos spillerne. Stadion er i hvert fald fyldt; opbakningen er stor på Fyn, og nu mangler fansene bare, at spillerne betaler tilbage.

OB har hentet offensivspilleren, Tongya, i denne uge. Jeg kender ham ikke, men med en fortid i Juventus og Marseille ser det da spændende ud.

Viborg fik vendt et truende nederlag til sejr i hjemmekampen mod Lyngby, og Viborg har ikke tabt i de seneste 8 kampe på eget græs. Men i den her kamp er de på udebane, og det er ikke helt det samme. De har spillet 3 udekampe hidtil i denne sæson og tabt dem alle.

OBs Sander Svendsen, der er startet inde i alle 7 Superliga-kampe hidtil, er solgt. Det virker lidt pudsigt at sælge en stamspiller, men OB må ha’ fået en god pris. OB har et højere topniveau end Viborg men et lavere bundniveau, så det bliver spændende at se på dagen, hvem der får overtaget. For mig ligner det en uafgjort!

Per Pedersen tror på: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*


Lyngby – Randers 2 (1-3)

Lyngby tabte efter en fin kamp i Viborg, men hvad værre er, at Bjelland er ude resten af sæsonen (mindst) Forfærdeligt uheld og katastrofalt for både ham selv og Lyngbys sportslige muligheder. Lyngby ligner mere og mere klart den ene nedrykker.

Randers besejrede AaB og holder fast i toppen efter en super sæsonstart. Randers er stadig ubesejrede, og det bør de også være efter denne kamp. Specielt hvis de slipper helskindet gennem transfervinduet, og med det mener jeg, at de helst ikke skal miste Lasse Berg Johnsen, Filip Bundgaard og måske flere, som der går rygter om i øjeblikket.

Lyngby må være ramt både af Bjellands skade og også af nederlaget i Viborg. At føre efter 90 minutter og så alligevel tabe: Den gør nas! Jeg kan godt se en tæt start på kampen, men i anden halvleg viser Randers, at de er et bedre hold.

Per Pedersen tror på: 2-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*


Horsens – Brøndby 2 (1-2)

Horsens imponerer fortsat, og sejren i sidste runde over AGF var fortjent. Fed energi på Horsens-holdet, og de spiller faktisk også fin fodbold. De er stadig blandt favoritterne til nedrykning, men det ses altså ikke på hverken spil eller resultater lige nu. AK fik taget revanche for den dårlige kamp i Odense, og ham får “Gule” også brug for her, hvis der skal hentes 3 point.

Brøndby spillede i mandags hjemme mod FC Midtjylland. De tabte igen og hænger fast i den nedre halvdel. For Gud ved hvilken gang spillede Brøndby fint mellem felterne, men det kommer du altså ikke i top 6 af.

De skal i gang, men Horsens er ingen walkover. Omoijuanfo er hentet til vestegnen, og der er allerede stort pres på ham. Han kom i midtugen og er nok allerede – mindst – på bænken her. 

De to hold spiller en tæt kamp, men Brøndby vinder. Fordi de er pressede til det, men også fordi de har klart bedre spillere.

Per Pedersen tror på: 2-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*


FC Midtjylland – AaB 1 (2-0)

Onyedika er ikke med mere. Forrygende salg, Ulvene fik lavet med ham. Han var heller ikke med i Brøndby i mandags, og det gik jo alligevel. FCM fik et heldigt straffe, synes jeg, men ellers var de hurtige, aggressive og skarpe, som de ikke er set længe. Super debut for Capellas på trænerbænken.

AaB tabte igen, og denne gang var det på et drop af den 17-årige debutant-målmand. AaB har fået en horribel start på sæsonen. Og efter OBs 2 sejre i træk må Lars Friis være den mest fyringstruede træner i ligaen lige nu. Det kan hurtigt vende, men det kræver, nordjyderne kommer i gang.

En tur til Heden er ikke det nemmeste, selvom FCM jo ikke har været overbevisende hidtil. De har ikke vundet på hjemmebane endnu, hvilket er helt vildt. Men det gør de nu. Hjemmeholdet kommer med ny selvtillid, og det kan AaB ikke modstå. 

Per Pedersen tror på: FC Midtjylland -1,5 til odds 2,50 – SPIL HER >>*


AGF – FC Nordsjælland X (2-2)

Sidste fredag tabte AGF i Horsens, og det gjorde de endda efter at have været foran. Aarhusianerne blev overmatchet på energi og vilje, selv om det var en tæt kamp, og AGF var tæt på at udligne til sidst. Men overordnet var det ikke godt nok! Jeg synes, Rösler er en fed type, og med tiden tror jeg, at aarhusianerne kun bliver bedre.

FC Nordsjælland drev gæk med FCK, og kunne ha’ vundet større end 3-1. FLOT! Jeg er ikke i tvivl om, at sjællænderne vil overlade bolden til AGF og lure på kontra og omstillinger. 

AGF bør rejse sig efter skuffelsen i Horsens, men kampen ligger rigtig godt til FCN, så den ligner en åben affære. Jeg tror dog på, at AGFs tyske træner har talt med store bogstaver i løbet af ugen, og det betyder en bedre præstation af hjemmeholdet end i Horsens. God underholdning og en uafgjort kamp.

Per Pedersen tror på: X til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Odds på Superligaen

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF.


Skriv et svar