Per Pedersen: Tips til 6. runde i Superligaen d. 25. – 28. august 2023
Der er dugfriske vurderinger og nyheder fra Superligaen leveret af vores altid veloplagte og velinformerede ekspert, Per Pedersen. Løjerne begynder fredag aften i Randers.
Serginho og Viborg åbner 6. runde i Superligaen mod Randers FC. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)
Superligaens 5. runde
Der var mange dårlige fodboldkampe i runde 5, men spænding var der til gengæld nok af.
Randers er hårdt ramt på selvtilliden, så det er til at forstå, hvis man i Kronjylland frygter, det kan ende helt galt i denne sæson.
Hvidovre og Vejle er, heldigvis for Randers, heller ikke ligefrem godt kørende.
Rundens bedste kamp blev spillet i Odense, hvor der var fed underholdning, da OB og AGF spillede 1-1.
Denne runde byder på en del kampe mellem hold fra top 6 mod bund 6, og ender det med sejre til ”topholdene”, er der allerede slået et hul mellem top og bund, men vinder ”bundholdene”, er rækken igen utrolig tæt.
”Topkampen” i runden er i Farum, hvor FCM kommer på besøg, men spændende bliver det altså også at se, om Vejle endelig får point, og om Randers og Hvidovre kan få deres første sejr.
Randers FC – Viborg FF 2 (1-2)
Fredag d. 25. august 2023 kl. 18:30
Randers var pivringe i Lyngby. Ja, det var Lyngby også, men Randers tabte altså og har fået en forfærdelig sæsonstart.
De mener selv, at truppen er ret god. Jeg siger: “de rykker ikke ud, men truppen er ikke specielt god.”
De har mistet mange og har en del skader – ja, men Søren P., har heller ikke vist, at erstatningerne er gode nok – endnu…
Viborg gled ind i top 6 med sejren over Vejle. Efter en fantasiforladt første halvleg kom der mere fart over feltet i anden halvleg, og et par af Viborgs nyindkøb var medvirkende til sejren.
Det var fortjent nok, at Viborg vandt, og de kan nu kalde deres sæsonstart for godkendt.
Randers skal altså ha’ point her, men de er meget sårbare på backpositionerne. Og da det er der, Viborgs offensiv er bedst, tror jeg, de grønblusede løber med sejren.
Per Pedersen tror på: 2-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*
FC København – Silkeborg IF 1 (2-0)
Lørdag d. 26. august 2023 kl. 16:00
FC København havde ændret på 9 (!) positioner til kampen i Hvidovre, og selvom HIF var farlige i perioder, var det en fuldt fortjent, og overvejende kontrolleret, sejr.
Tirsdag var københavnerne en tur i Polen, og der er helt sikkert størst fokus på den kamp, der skal spilles i Parken i næste uge, for den kan betyde 250 – 300 millioner kroner i klubkassen.
Silkeborg spillede en fin kamp mod FC Nordsjælland, og specielt på baggrund af en meget stærk anden halvleg vandt de fortjent.
Silkeborg er stadig et hold i udvikling med en del spillere uden megen Superligaerfaring, og en kamp mod FCK er, uanset hvem københavnerne stiller med, en for stor mundfuld.
Per Pedersen tror på: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*
AGF – Lyngby BK 1 (2-1)
Søndag d. 27. august 2023 kl. 14:00
AGF var fremragende i Odense men kun i første halvleg. I anden halvleg tabte de momentum, og 1-1 var et fair resultat.
8 point er nogenlunde ok for AGF indtil videre, men skal starten på ligaen godkendes, skal de besejre Lyngby på hjemmebane.
AGFs offensiv ser god ud, men defensiven med TK og Tingager har hidtil ikke overbevist om, at denne sæson bliver endnu én med fremgang i Aarhus.
Lyngby har med sejren over Randers fået en super start på Superligaen. Og i en dårlig kamp var de bedre end kronjyderne, som de nu har slået et pænt hul til.
Finnbogason er solgt, så der er meget pres på Gytkjær i offensiven. I Aarhus bliver Lyngby lagt under et tungt, fysisk pres, og det tror jeg ikke, de holder til.
De kan spillemæssigt sagtens være med, men i en udmarvende kamp ender det med, at hjemmeholdet trækker det længste strå. Hjemmesejr!!
Per Pedersen tror på: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Hvidovre IF – OB 2 (2-3)
Søndag d. 27. august 2023 kl. 16:00
5 kampe og 0 sejre er status for Hvidovre. Jaja, præstationerne har været ok og bla-bla-bla.
Faktum er, der skal point på kontoen, og dem er der ikke kommet nok af! Mod OB føler de dog helt sikkert, de har en chance.
Fynboerne har 5 point, og de ved godt, at skal de med i top 6, skal de vinde i Hvidovre. Det har de budgetteret med, og OB vil jagte sejren.
Jeg tror, det bliver rigtig tæt med Hvidovre mest på bolden, men OB vil være farligst. Kadrii & Co. får scoret en enkelt mere end Hvidovre.
Per Pedersen tror på: 2-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*
FC Nordsjælland – FC Midtjylland X (1-1)
Søndag d. 27. august 2023 kl. 18:00
FC Nordsjælland er ligaens mest målfarlige hold, men de var ikke skarpe i Silkeborg.
Osman, Ingvartsen med flere fik ikke scoret trods enorme chancer. I anden halvleg var de ikke gode, og derfor tabte de fortjent sæsonens første 3 point.
Nuamah er solgt, og pludselig blæser der ikke så positive vinde over FCN som for bare en uge siden.
FC Midtjylland tabte også, og det var endda på hjemmebane mod Brøndby. Ulvene skabte alt, alt for lidt, og de virkede meget mærket af det hårde program, de er igennem i øjeblikket.
Det har ikke været bedre i denne uge, hvor der også er været Europa Cup-kamp torsdag, og det samme er gældende for næste uge.
Så det er en presset trup, der nødig skal tabe igen, for så er der pludselig mange point op til FCK og FCN i ligaen.
FCN spiller dog også europæisk torsdag, så de er også ramte. 2 hold, der træder en smule på bremsen, deler i porten.
Per Pedersen tror på: X’et til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Vejle Boldklub – Brøndby IF X (0-0)
Mandag d. 28. august 2023 kl. 19:00
Vejle ville, for enhver pris, have point med hjem fra Viborg og stillede op i en velorganiseret 4-5-1. Det holdt dog ikke, og Vejle har stadig ingen point.
5 kampe tabt og alle med bare ét mål. Vejle er godt organiseret, men der er ikke meget at skyde med i front.
Vallys blev, igen, helten for Brøndby, da de vandt i Herning. Femte kamp i streg han scorer. Det er fantastisk bedrift.
Flot, flot sejr i en lige kamp, der var mere præget af intensitet end af godt spil.
Vejle skal snart på pointtavlen, hvis de skal bevare optimismen, og for Brøndby tæller kun 3 point i Nørreskoven. Klart er Jesper Sørensens tropper favoritter, men jeg tror, den ender uafgjort.
Per Pedersen tror på: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Superligaen sponsoreres af Expekt.