Per Pedersen: Tips til 32. runde i Superligaen den 25. – 26. maj 2024
Det er finaletid i Superligaen. Nedrykningen afgøres lørdag, mens mesterskabet placeres søndag. Brøndby snupper guldet, og i bunden rykker OB ned, siger vores ekspert Per Pedersen
Brøndby IF har det hele i deres hænder før sidste spilledag. Der dufter af guld på Vestegnen. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)
Guldet havner hos …
Ta-daaaa… Spændingen er intakt helt indtil sidste runde i Superligaen.
Det har været en fantastisk sæson i begge ender af tabellen, og nu skal resultatet altså gøres op.
Først lå det til FCK, så var det FCM, og nu ligger det til Brøndby, der “bare” skal slå AGF for at få guldmedaljerne om halsen.
Kampen i Farum mellem FCN og FCM var magisk! Helt vanvittig altså.
FCKs nederlag i Aarhus betyder, at københavnerne kan ende som nummer 4 og dermed helt uden for europæisk – av, av, av.
I bunden ser det ud til at være afgjort, hvem der skal følge Hvidovre ned.
OB skal overgå miraklet fra Madrid, hvis de skal overleve, for de skal selv vinde i Viborg, samtidig med Lyngby taber i Hvidovre. Det tror jeg ikke sker.
En krølle på det hele er, at hvis Vejle vinder i Randers, og OB vinder i Viborg, ender vejlenserne som nummer 7 og får en kamp om at skulle spille europæisk i næste sæson.
Et Vejle-hold, der havde et pointsnit på 0,9 indtil runde 28! Helt forrykt sæson, der desværre ender med afslutningen af denne runde.
Det hele slutter selvfølgelig med en række dramaer, og i INGEN af kampene er der ingenting på spil. God fornøjelse.
Hvidovre IF – Lyngby Boldklub X (2-2)
Lørdag den 25. maj 2024 15:00
Hvidovre stillede et anderledes hold i Vejle, og det var ingen god idé.
Enorme fejl gjorde, at kampen nærmest var tabt efter 10 minutter, og Fredslund blev flået ud efter 18 minutter.
Virkelig sløj indsats af nedrykkerne generelt, og de er vist allerede gået på ferie.
Lyngby fandt 7-8 magiske minutter mod Viborg og vandt en vital sejr. Generelt leverede de en solid indsats, men det var altså de minutter, der afgjorde det hele.
Lyngby skal bruge ét point for at sikre sig en ny sæson i Superligaen.
Det får de mod et hold, der nok gerne vil slutte med en god oplevelse og hellere have Lyngby med ned end OB, men som de præsenterede sig i Vejle, er det svært at se Lyngby dumme sig.
Lyngby kommer til at starte kontrolleret ud og fraviger kun det, hvis resultaterne gør, at de skal forcere.
Christian “Greko” Jacobsen er i karantæne for Hvidovre.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Randers FC – Vejle Boldklub 1 (3-1)
Lørdag den 25. maj 2024 15:00
Randers blev i Odense overmatchet på fysik og vilje, og derfor tabte de til OB.
Det er tydeligt at se, at Randers har stor kvalitet på mange positioner, og de kunne sagtens have scoret, men uden tilstrækkelig fysisk indsats gik det altså ikke.
Det skal der ændres på, når Vejle kommer på besøg, for det er et Vejle-hold, der kan ende på syvendepladsen efter den overbevisende sejr over Hvidovre.
Den chance vil de selvfølgelig forfølge, men i bund og grund har de opfyldt sæsonens mål, og jeg tror, man vil kunne se det på indsatsen.
Coulibaly er tilbage for Randers, og hans fart kommer til at blive afgørende.
Randers vinder og sikrer sig syvendepladsen.
Per Pedersen tror på: Randers FC til odds 1,83 – SPIL HER >>*
Viborg FF – OB 1 (2-1)
Lørdag den 25. maj 2024 15:00
Viborg spillede ikke dårligt i Lyngby, men godt var det heller ikke. Og 8 minutters nedsmeltning gør, at viborgenserne skal vinde den her, hvis de vil holde fast i håbet om en playoff-kamp.
OB fik kortvarigt troen tilbage og leverede stærkt i søndags mod Randers.
Højt pres, masser af vilje og aggressivitet var nok til at besejre Randers.
Men de røg i kulkælderen igen mandag, da Lyngby vandt, og der er nok ikke mange OB’ere, der inderst inde tror på overlevelse.
OB har ikke et topholds kvalitet, men når indsatsen er som mod Randers, giver det ofte point(s).
Kjerrumgaard scorede for fjerde kamp i træk, og han er det nye fynske førstevalg i front.
Han kan score igen, men det rækker ikke for OB, for de taber 2-1.
Per Pedersen tror på: Viborg FF til odds 2,05 – SPIL HER >>*
FC Midtjylland – Silkeborg IF 1 (3-0)
Søndag den 26. maj 2024 17:00
FC Midtjylland lavede et fantastisk comeback i kampen i Farum. Respekt! Men det var ikke nok til at vinde.
Sølvet (og europæisk fodbold) er sikret, og nu skal de vinde den her kamp og så afvente, hvad der sker i Brøndby.
Silkeborg tabte hjemme til netop Brøndby efter en sløj indsats, og mon ikke de bare skal have kampen overstået, så de kan komme på ferie?
Tændingen er selvfølgelig størst hos hjemmeholdet på et fyldt MCH Arena og med åbning af den nye (møgfede) fanzone.
Selvfølgelig bliver det her en hjemmesejr.
Per Pedersen tror på: FC Midtjylland til odds 1,33 – SPIL HER >>*
FC København – FC Nordsjælland 1 (3-1)
Søndag den 26. maj 2024 17:00
FC København blev smadret af AGF i Aarhus i tirsdags. Det var jammerligt, hvad FCK præsterede, og Neestrup, som jeg ellers godt kan lide, må efterhånden være på vippen.
Sikke en trup, han har, men han kan ikke få dem til at levere de resultater, der er kravet.
Jeg tænker dog, han overlever, hvis FCK klarer at blive nummer 3 og vinde playoff-kampen.
FC Nordsjælland spillede på et fantastisk niveau i 35 minutter og førte 3-0 over FC Midtjylland.
Men de blev overmatchet på fysik og kunne ikke stå imod presset fra et desperat kæmpende FCM-hold.
FCN er ude af guldkampen, men de kan med en sejr kravle på tredjepladsen og skubbe FCK helt ud af europæisk fodbold.
Det vil være en kæmpe skandale for FCK.
Jeg tror dog heller ikke, det ender sådan, for FCK tager sig sammen og vinder en nødvendig hjemmesejr.
FCN er svækket med fraværet af Frese, der er i karantæne.
Per Pedersen tror på: FC København til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Brøndby IF – AGF 1 (2-1)
Søndag den 26. maj 2024 17:00
FINAAAALE! Brøndby kan som i 2021 slutte sæsonen af med at få hængt guldet om halsen på hjemmebane.
Denne gang skal AGF besejres, og hvis man ser den forfatning, AGF har været i de seneste uger (indtil i tirsdags), bør det være en overkommelig opgave.
Stærk indsats i Silkeborg i mandags, og det bliver en fed træningsuge på Vestegnen denne uge.
Brøndby vil møde toptændte frem til et elektrisk og propfyldt stadion, og de vil lægge et stort tryk på AGF.
AGF vil elske at stikke en kæp i hjulet på netop Brøndby, som de har en slags “hadeforhold” til, men det vil de ikke lykkes med.
Heller ikke selvom aarhusianerne møder op med nyvunden selvtillid efter den flotte sejr i tirsdags.
Hjemmesejr og tillykke til Brøndby med det danske mesterskab!
Per Pedersen tror på: Brøndby IF til odds 1,37 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Superligaen sponsoreres af Expekt.