Per Pedersen: Tips til 26. runde i Superligaen d. 19. – 22. april 2024
Sideoversigt
Puha. Blev guldkampen lige udvidet med et ekstra hold? Og er bundkampen omvendt reduceret, så Randers og Viborg næsten er fri? Per Pedersen stiller spørgsmålene og leverer selv svarene i hans optakt til Superligaen 26. runde.
FC Midtjylland spiller topkamp efter topkamp. I denne runde gæster de Brøndby Stadion. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)
Superligaen bliver ved med at levere intensitet, drama og spænding
Superligaen bliver bare ved med at give. Endnu en dramatisk runde at berette om.
Det er så tæt i bunden, at når holdene vinder en kamp, kigger de opad, og taber de så næste kamp, kigger de nedad.
Det er fantastisk for os, der kigger på udefra. Superligaen er for vild.
OB “undergik” sig selv igen og leverede under al kritik mod Viborg. Fynboerne var rundens ringeste hold, og de skal steppe op NU, hvis de skal overleve i Superligaen.
Jeg var selv i Nørreskoven, hvor Randers fortsatte pointhøsten mod et skuffende Vejle-hold.
Lyngby blev bundholdenes vinder denne runde, når man tæller point, men 1-1 hjemme mod Hvidovre er jo langtfra godt nok.
I toppen spillede Brøndby uafgjort for anden uge i træk og for anden uge i træk på en sen scoring af modstanderen..
Storkampen i Herning var fed. Masser af tempo, intensitet og chancer. Det var god propaganda for dansk topfodbold.
Og i mandags vandt FCN igen, og er pludselig en del af medaljekampen – flot.
FCK er ikke ude af det endnu, men det er helt sikkert, at skal de have chancen for guld, skal de vinde de næste 3 kampe, hvor de møder Silkeborg to gange og AGF.
Vanvittig spænding venter os forude – god runde.
Randers FC – OB 1 (2-1)
Fredag den 19. april 2024 19:00
Randers brændte ikke banen af i Vejle, men de var klart bedst og i kontrol stort set hele kampen.
Fuseini scorede igen og var farlig, og det var generelt tydeligt, at Randers i øjeblikket er et hold med stor selvtillid og tro på tingene.
De er utroligt boldsikre og har en voldsom fart i offensiven.
OB startede godt og kom foran mod Viborg, men derfra gik det støt ned af bakke, og fynboerne styrtbløder simpelthen.
Har man ikke set dem som værende i nedrykningsfare, kan man roligt begynde at gøre det nu. De sejler rundt.
Både offensivt og defensivt. Specielt anden halvleg var uhyggelig svag og ikke på Superliga-niveau.
Heldigvis for OB er de på udebane i denne runde, og der klarer de sig markant bedre end på hjemmebane.
Randers er store favoritter og vil være mest på bolden i denne kamp, mens OB vil lure på omstillinger.
Fynboerne vil være glade for at slippe fra Randers med et point, men hjemmeholdet fortsætter storformen.
Per Pedersen tror på: Randers FC til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Hvidovre IF – Vejle Boldklub X (1-1)
Søndag den 21. april 2024 14:00
Hvidovre fik et enkelt point i Lyngby. Isoleret set ok, men fuldstændig ubrugeligt i deres situation.
På hjemmebane er Hvidovre ikke gode til at få point, men lige netop i denne kamp bør der være en god chance.
Vejle har offensivt ikke Superliga-klasse, og i den her kamp kan de ikke forlade sig på den oftest solide defensiv.
Den her SKAL vindes af jyderne, hvis de vil gøre sig seriøse forhåbninger om at passere OB eller Lyngby i tabellen.
Onugha scorede en flot kasse mod Randers, og nu må han da for pokker starte inde.
Han har niveauet til at gøre ondt på Hvidovre, men hjemmeholdet spiller godt rundt med bolden og er i min optik små favoritter her.
Men de forærer nærmest hver gang et mål væk, og det koster. Derfor ender kampen 1-1.
Gemmer er i karantæne for Hvidovre.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Viborg FF – Lyngby Boldklub 1 (2-0)
Søndag den 21. april 2024 14:00
Viborg vandt en flot og fortjent sejr i Odense i fredagskampen.
De spillede en strålende udekamp, og selvom Mantl droppede, var der så mange gode præstationer, at selvtilliden må være steget betragteligt i domkirkebyen.
Specielt Serginho var vanvittig og gjorde præcis, hvad han havde lyst til overfor OB.
Indsatsen må lette presset på Jacob Poulsen, for i Odense kunne man virkelig genkende Viborg.
Lyngby skuffede igen og måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Hvidovre; endda efter to straffespark.
De spiller skidt og skaber alt for lidt fremadrettet, og det er svært at se dem få point her. David Nielsen-effekten er stadig ikke indtruffet.
Viborg er klare favoritter, og det lever de op til. 2-0.
Per Pedersen tror på: Viborg FF til odds 1,80 – SPIL HER >>*
FC København – Silkeborg IF 1 (3-0)
Søndag den 21. april 2024 16:00
FC København er ramt af skader, men de spillede en flot kamp i Herning og kom derfra med et enkelt point på en overtidsscoring.
Efter mange uger med modgang leverede københavnerne stærkt, og den følelse, de må være taget fra Herning med, kan betyde vendepunktet for dem.
De har landets stærkeste trup, og hvis de kan vise deres sande niveau, skal de ikke afskrives endnu.
Silkeborg mødte FC Nordsjælland i mandagskampen og tabte.
SIF er slutspillets “prügelknabe”, og selvom de møder stærk modstand, er det lidt komisk, at både Viborg og Randers fra bund 6 har flere point end SIF.
13 kampe i træk uden sejr. Igen var det en kamp, hvor SIF kunne have fået point, men for øjnene af mindre end 2.900 tilskuere (Det er Nordicbet Liga-tilstande!), lykkedes de altså igen ikke.
For FCK er det her en “must win”. En hjemmekamp mod SIF skal give tre point, og det gør den også.
Per Pedersen tror på: FC København -1,5 til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Brøndby IF – FC Midtjylland X (1-1)
Søndag den 21. april 2024 18:00
Brøndby leverede ikke mesterspil i Aarhus, og specielt anden halvleg, hvor de burde have sat tryk på trætte AGF’ere, var skuffende.
Brøndby har problemer med at få iscenesat Vallys, og det koster på kreativiteten.
FC Midtjylland kunne have ligget i spidsen for Superligaen og sendt FCK ud af guldkampen.
Men straffesparket i overtiden gjorde, at FCM stadig jagter Brøndby, og at FCK stadig hænger på.
Begge hold var impliceret i store kampe i søndags; bedømt på dem ser FCM pt bedst ud.
På et propfyldt Brøndby Stadion bliver der knald på, og jeg er sikker på, det bliver en seværdig kamp.
Masser af intensitet og fight og de to hold deler pointene.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,50 – SPIL HER >>*
FC Nordsjælland – AGF 1 (2-1)
Mandag den 22. april 2024 19:00
FC Nordsjælland vandt i Silkeborg. Ikke en af deres bedre kampe, men en god keeper (Andreas Hansen) tog fra på de rigtige tidspunkter, og Schjelderup scorede, og derfor er det tre sejre på stribe og en plads i spillet om medaljer.
Foråret generelt har været 5 sejre og en uafgjort. Det er klasse!
AGF er igennem et hårdt program i øjeblikket, og i en Superliga, hvor de ikke har meget at spille for, var det imponerende, at de i overtiden fik kæmpet sig til et point.
Og i en tæt kamp, var det heller ikke ufortjent. AGF har mange skader og må desuden spare spillere (senest igen Patrick Mortensen og også Frederik Tingager).
Der er ingen tvivl om, at Uwe Rösler har størst fokus på at stille et stærkt hold til pokalfinalen.
Tobias Anker afsoner sin sidste karantænedag for aarhusianerne.
FC Nordsjælland er favoritter, men de skal hæve niveauet fra i mandags. Det tror jeg også, de gør, og derfor vinder de.
Per Pedersen tror på: FC Nordsjælland til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Superligaen sponsoreres af Expekt.