18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Per Pedersen: Tips til 25. runde i Superligaen d. 16. – 19. april 2021

FCK kan efterhånden lugte sølvet i Superligaen, og spørgsmålet er, om denne 25. runde bringer københavnerne tættere på Brøndby i toppen af tabellen. Helt i front ligner FC Midtjylland en guldtager, mens luften er gået lidt af ballonen hos AGF. Den tidligere liga- og landsholdsspiller, Per Pedersen, har analyseret runden.

Vejle – AaB 1 (2-0)

Vejle vandt fortjent i Odense efter en kamp, hvor de kontrollerede OB fuldstændig. De var ikke selv gode, men scorede det nødvendige mål, og det var nok. Mucolli kom ind, og hvis Faghir også er ved at være klar, samtidig med at vi nu får bedre baner, så bør vejlenserne hæve det spillemæssige niveau og bevæge sig væk fra nedrykningstruslen… AaB var igen dårlige mandag mod Lyngby, men en formidabel Rinne og et klassemål af Fossum gjorde, at de fik point. AaB har individuel kvalitet, men de fungerer ikke som hold. De topper kvalifikationsspillet (eller nedrykningsspillet, kan man også kalde det), men spillemæssigt kører det ikke. På pløjemarken i Vejle vandt de sidst, men som nævnt er vejr og bane på vej til det bedre, og hjemmeholdet får revanche.

Per P. anbefaler: 1-tallet til odds 2,55

Horsens – Lyngby 2 (1-2)

Horsens lavede et formidabelt comeback i Haderslev – kæmpe respekt for deres måde at gå til tingene på. De er praktisk talt rykket ned, og alligevel vender de 0-2 til 3-2 – sindssygt flot! Men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene – ny sejr er påkrævet, hvis de vil bevare chancen for overlevelse. Lyngby spillede en fin kamp i Aalborg og burde ha’ vundet, men de var ikke effektive nok, og så kunne Fossum udligne til allersidst. Fortjent nej, men det er jo hvad der sker, når man ikke kan scorer nok. Begge hold skal fremad, Lyngby kommer mest på bolden her, men Horsens har vist, at de sagtens kan skabe chancer. Sidst de to mandskaber spillede i Horsens vandt Lyngby 2-1 – det gør de igen.

Per P. anbefaler: 2-tallet til odds 1,95

OB – Sønderjyske 1 (1-0)

OB uden en afslutning indenfor målrammen – på 90 minutter – mod Vejle… Tæt på lavpunktet for fynboerne i en dårlig sæson, det var en skræmmende oplevelse, når man nu er fan af de stribede… Defensivt holdt de Vejle fra ret meget, men offensivt mangler de i den grad fart og opfindsomhed. Fenger gjorde det flot på hans 10 minutter; jeg håber han snart er klar til flere minutter… Sønderjyske er vel den bedste modstander, OB kan få lige nu. Tabt 8 af de seneste 10 kampe, senest 2-3 hjemme mod Horsens efter at have ført 2-0 ved pausen – av, av… Desuden spiller Sønderjyske pokalkamp i midtugen. OB er små favoritter her, og det tror jeg, de lever op til. OB er uden Frøkjær, mens Sønderjyske mangler både Jeppe Simonsen og Banggaard. Til gengæld har jyderne vigtige Albæk retur, men det er ikke nok.

Per P. anbefaler: 1-tallet til odds 2,07

FC København – FC Nordsjælland 1 (2-1)

FC København vandt igen, og det var en fortjent sejr i Brøndby. Wilczek scorede igen, mon ikke han er med fremadrettet… ? Han viser ikke meget, men hvis man scorer hver gang, er det jo fuldstændig lige meget. Han er en fantastisk goalgetter, og i FCKs nye setup er han en vigtig opspilsstation, der gør, at Falk, Wind, Fischer etc. kan komme lidt længere frem på banen og true modstanderne! FC København havde fint styr på Brøndbys hurtigløbere, og det bliver en lignende opgave, der venter her. FC Nordsjælland spillede en underholdende, men ikke prangende, kamp i Randers, men de vinder altså kampene i øjeblikket. De er nu ubesejrede de seneste 9 kampe! Flot stime, men den stopper her, for nu øjner FCK medaljer, og den jagt fortsætter de med 3 point her.

Per P. anbefaler: 1-tallet til odds 1,53

Brøndby – AGF X (1-1)

Brøndby tabte igen. De spillede en tæt kamp mod FCK, men de lavede flere fejl end vanligt, og de sidste par uger har de vist en nedadgående formkurve. De har stadig masser af fart i støvlerne, men antallet af tekniske fejl skal mindskes, hvis de vil slutte helt fremme i tabellen. AGF siger selv, de er i krise, og kampen mod FCM bekræftede det. En fin første halvleg, men så blev de kørt over i anden… Igen en kamp, hvor det er Brøndbys fart mod AGFs fysik. Begge mandskaber skal ha’ prop i nedturen, så 1 point kan begge bruge. Frendrup er i karantæne for BIF, og Hvidt det samme for AGF.

Per P. anbefaler: X’et til odds 3,45

Randers – FC Midtjylland 2 (1-3)

Randers tabte igen, og ligner pt. holdet der ender sidst i medaljespillet. Retfærdighedsvis skal det dog siges, at de sparede et par spillere mod FC Nordsjælland grundet den vigtige pokalkamp mod AGF. Banen i Randers belastes af 3 kampe på en uge; det kan helt sikkert godt ses på den, og det gør flot fodbold vanskeligt. FC Midtjylland har også pokalkamp i midtugen, men de har en trup, der i langt højere grad kan tåle belastningen, og som FCM er kommet i gang nu, ligner de et hold der ikke ser sig tilbage mere… Det tror jeg også, vi får at se her – Randers har et fint niveau, men det rækker ikke til at drille FCM. Udesejr.

Per P. anbefaler: 2-tallet til odds 1,96

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af bet25.

Skriv et svar