18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Per Pedersen: Tips til 24. runde i Superligaen d. 9. – 12. april 2021

FC Midtjylland er nyt tophold i Superligaen forud for den 24. runde, men spørgsmålet er, om Brøndby kan tilbageerobre duksepladsen allerede her. Per Pedersen kigger nærmere på en runde, der byder på både AGF – FC Midtjylland og New Firm.

OB – Vejle X (1-1)

OB overraskede for anden runde i træk – denne gang i negativ forstand… Katastrofal indstilling og indsats i Horsens, hvor fynboerne havde fortjent at tabe. Forsvaret sejlede og angrebet var tandløst. Og glem snakken om hårdere træning: Michael H. havde dem måske nok ude i 1 time og 45 minutter dagen før Horsens-kampen, men manden er højt uddannet og tæsker dem ikke fysisk igennem sådan en dag. Tænker bare der er meget at arbejde med, og OBs sæson hidtil bekræfter vel det… OB er blandt forhåndsfavoritterne til syvendepladsen, men så skal de altså vise en anden attitude – hvis de spiller som søndag skal de nærmere kigge sig over skulderen efter bundholdene… Vejle kontrollerede en 0-0 hjem tirsdag aften i Lyngby uden for alvor at være pressede. Defensivt så de solide ud, men klart offensiven halter, når Mucolli og Faghir er væk. De er forhåbentlig ved at være med igen, og så kan Vejle godt drille. VB har allerede besejret OB to gange i denne sæson, og jeg tror også, de får point her. Ojala er fortsat i karantæne for Vejle.

Per P. anbefaler: X’et til odds 3,25

Randers – FC Nordsjælland 1 (2-1)

Randers tabte i Parken, og det var forventet. Kronjyderne har allerede præsteret mere end forventet i denne sæson, så jeg forventer, at de skal slås med FCN om femtepladsen i turneringen. På hjemmebanen (og normalt græs) vil de være en udfordring for de vævre sjællændere – det her ligner en meget tæt forestilling. ”Hestene” taber, hvis de ikke er bedre end i Parken, men det tror jeg også, de er. Nordsjælland var det næstbedste hold mod AGF, men vandt over århusianerne for tredje gang i denne sæson (og med en gennemsnitsalder på 20 år på holdet). FCN havde færrest chancer, men var effektive, og rent mentalt er de ikke mere ”skræmte” af at møde en fysisk stærkere modstander; de tror på, at de kan klare sig på deres måde. Der er sket noget på det parameter. Begge mandskaber skal selvfølgelig ramme en stime, hvis det her forår for alvor skal blive sjovt. FCN er for øvrigt allerede i gang med en stime (ubesejret i 7-8 kampe) ?, men den skal forlænges rigtigt meget, hvis de skal avancere… Det her er og bliver kampen om femtepladsen, Randers vinder en hjemmesejr. Kopplin er i karantæne for Randers.

Per P. anbefaler: 1-tallet til odds 1,95

Sønderjyske – Horsens 2 (0-1)

Horsens havde fortjent sejren mod OB – de gik på med krum hals, fuld indsats mere end godt spil – men igen blev de dukket til sidst. Synd for Horsens, der har brug for sejre, hvis de skal avancere i tabellen. De ligner dog et hold, der stadig tror på miraklet. De giver fuld gas, og respekt for det. Det rækker ikke til overlevelse (siger jeg), men de kæmper til det sidste. Sønderjyske tabte igen, og ligger langt nede på formbarometeret pt. De spillede godt i første halvleg i Aalborg og burde have ført med 2, men mærkeligt og bekymrende de så leverer SÅ ringe en anden halvleg. Spiller for spiller er sønderjyderne bedst, men bedømt på den nuværende forfatning kan der lure en overraskelse her. Begge mandskaber skal bruge en sejr, jeg tror bundholdet overrasker og får en sjælden en af slagsen her. Albæk er i karantæne for Sønderjyske.

Per P. anbefaler: 2-tallet til odds 3,25

Brøndby – FC København X (1-1)

Brøndby tabte i Herning. Tredje nederlag til FC Midtjylland, og tredje gang 0 point ikke var helt i overensstemmelse med spil og chancer… Men mod FCM kan de åbenbart ikke vinde. De kan dog tage masser af positivt med fra kampen, og jeg er sikker på, de ikke er ramt på selvtilliden, selvom de mistede førstepladsen. Jeg er stadig imponeret af BIF, både spillere og trænerteamet gør det super godt. Jess Thorup lavede noget af et skifte på sit hold, både opstilling og system var ændret. Første halvleg var imponerende god, total dominans og flot spil. I anden halvleg kom nogle af de gamle ”børnefejl” tilbage, og de kunne ha’ tabt point til Randers… Bottom line – FCK skal bygge videre på første halvleg – kan de det får de mange point. Den her kamp bliver tempofyldt; Brøndbys kampe er bare sådan, og FCK har spillere, der også gerne vil (og kan) være med på det. Jeg tror, det bliver super intenst og underholdende – og 1-1.

[b]Per P. anbefaler: [link;https://www.spilxperten.com/besoeg/bet25.aspx;_blank]X’et til odds 3,35 – SPIL HER >>[/link][/b]

==[b]AGF – FC Midtjylland X (0-0)[/b]
Snart er det ikke kun Randers, der er ”angstgegner” for AGF… Nederlaget til FCN var århusianernes tredje i denne sæson til netop den modstander – ikke godt… Kampe mod FC Nordsjælland i slutspillet er kampe der skal gi’ point(s), hvis man vil ha’ medaljer, må man formode. Spillemæssigt var AGF bedst i Farum, men effektiviteten på sidste tredjedel var alt for dårlig. Det går selvfølgelig ikke mod Midtjylland. FCM vandt over Brøndby – i en kamp, hvor de (på hjemmebane) bare havde 30 % boldbesiddelse… Vildt nok… Det er vi ikke vant til at se. FC Midtjylland har utroligt stor kvalitet, men sprudlende er de ikke, selvom de ligger nummer et. Ikke som vi er vant til at se dem… De to mandskaber spiller traditionelt meget tætte opgør, og det her ligner også et af slagsen. Hurtigløberen Diks er i karantæne for AGF.

Per P. anbefaler: X’et til odds 3,25

Lyngby – AaB 1 (2-1)

Lyngby var ikke gode hjemme mod Vejle. Slet ikke som i kampene før landskamppausen… Vil de redde sig, skal de tilbage til det mere fandenivoldske. Clean sheet og ét point mod Vejle kan de bruge til for lidt – de skal frem over isen igen og ha’ sejre, hvis de vil overleve. Og det tror jeg, Carit Falch har fortalt dem. Han vil se mod fra spillerne, og det er jeg sikker på, de forstår. Problemet er rækkens dårligste defensiv med 43 mål imod, så ja – de skal angribe, men hvis de fortsat lukker 1,86 mål ind pr kamp, så bliver det altså Mission Impossible. AaB steppede op i anden halvleg mod Sønderjyske og vandt fortjent, men jeg synes stadig, det er et meget skrøbeligt og usikkert AaB-hold, der præsenterer sig. AaB fører nedrykningsspillet, men godt kørende synes jeg bestemt ikke, de er. Lyngby har alt at vinde i den her kamp, og de vil lægge pres på jyderne fra start. Det giver en sejr til hjemmeholdet, der i 2021 er rækkens fjerdebedste hold og blandt andet i 10 kampe har hentet 5 point mere end AaB.

Per P. anbefaler: 1-tallet til odds 2,90

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af bet25.

Skriv et svar