18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Per Pedersen: Tips til 2. runde i Superligaen d. 24. – 26. juli 2021

Den 2. spillerunde i Superligaen venter forude, og i denne artikel giver den tidligere landsholdsspiller Per Pedersen sit bud på udfaldet af samtlige kampe, der afvikles fra lørdag d. 24. til og med mandag d. 26. juli.

Per Pedersen

Per Pedersen Superliga

Per Pedersen


Superligaen – runde 2

Så gik Superligaen da ellers lige i gang! Mange overraskelser allerede i første runde; OB-sejr i Herning, Viborg-sejr i Farum, og AaB-point i Parken… Resultaterne i de øvrige kampe var mere efter bogen… Så intet nyt under solen; alle kan åbenbart stadig slå alle. Kvaliteten er en del højere rundt om i Europa, men spændingen – på det område ligger ”Suppen” i top :-). Jeg håber, at det fortsætter sæsonen ud – det er i hvert fald startet godt!


AaB – FC Midtjylland 1 (2-1)

FC Midtjylland var langt fra tidligere tiders styrke i premieren mod OB, der vandt fortjent. Det der normale ”Ulve-udtryk”, hvor man nærmest overfalder modstanderen, manglede fuldstændig, og selvom FCM dominerede i faser af kampen, må premieren betegnes som en fiasko. Der er en masse arbejde, der skal gøres af Bo Henriksen – og en del salg og indkøb, der skal foretages inden 1/9…  Det skal klares, før FCM igen kan blive rigtigt gode. AaB overraskede mig i Parken, hvor de sagtens kunne ha’ vundet. De var virkeligt dårlige i foråret, men det de viste mod FCK, giver tro på mere. FC Midtjylland er naturligvis favoritter i den her kamp, men AaB med selvtillid og på hjemmebane… FCM kommer med den dårlige premiere i bagagen og en hård tur til Skotland i tirsdags, AaB vinder.

Per Pederson tror på: 1-tallet til odds 3,10 – SPIL HER >>*

FC Nordsjælland – AGF X (2-2)

FC Nordsjælland skuffede fælt i sidste uge mod Viborg. Nu får de chancen, igen på hjemmebane, for at revanchere sig mod AGF. Men, med respekt for Viborg, AGF er bare en endnu sværere modstander at besejre, og hvis ikke FCN spiller klogere end sidst, så taber de. De skal ikke spille ind i modstanderens pres – de skal sørge for at spille udenom! Det træner de helt sikkert på hele denne uge, og så skal de nok være klar til kamp :-). Og deres trup, der jo nærmest er intakt i forhold til sidste sæson, er til mere end det, de viste i søndags. AGF var forrygende i første halvleg mod Brøndby, men niveauet dalede i anden… De nye gjorde det godt, specielt Jesper Hansen, Bisseck og Oliver Lund så stærke ud. FC Nordsjælland var dårligere i premieren, end jeg havde ventet, mens AGF var det modsatte. Nordsjælland skal på tavlen, mens AGF kan leve med et point her. Den ender uafgjort i en underholdende forestilling.

Per Pedersen tror på: X’et + begge hold scorer til odds 4,50 – SPIL HER >>*

Randers – OB X (1-1)

Fantastisk sæsonstart af OB i Herning. De vandt fortjent, og jeg var specielt overrasket over, hvor mange chancer de skabte! Flot, flot! Kadrii var kanongod, men også forsvaret, der manglede Tverskov, imponerede. Nu skal den sejr følges op med endnu en udekamp – mod pokalmestrene fra Randers. Randers var, trods det at de ikke engang stillede i stærkeste opstilling, bundsolide i premieren i Vejle. Reelt var deres sejr aldrig i fare, og de kunne vel godt have vundet endnu større… Egho og Kamara fik begge scoret, og det makkerskab er virkelig vigtigt for kronjyderne, hvis de vil gentage den flotte sidste sæson. Topkamp i Randers, to hold der begge har selvtillid, det bliver en fed kamp at følge. Jeg ser en meget tæt kamp for mig, hvor de to mandskaber deler pointene.

Per Pedersen tror på: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*


FCK – Silkeborg 1 (3-0)

FC København var ikke gode mod AaB. Jeg havde forventet meget mere, specielt defensivt. Men de lukkede igen to mål ind (mod et hold, der ellers ikke er super målfarligt), og det var billigt sluppet. FCK er holdet, der har handlet mest ind til nu i transfervinduet, men indkøbene er ikke spillet ind endnu. Grabara fejlede ved det ene mål, Khocholava er stærk, men så tung ud, og Diks kostede et mål, da han kom ind… Pres på allerede i København; holdet blev pebet ud i søndags, og man tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis de ikke vinder her… Da jeg så Silkeborgs holdopstilling i mandags, tænkte jeg, at de ikke får mange point. Men de spillede godt, og havde bestemt fortjent sejren mod Sønderjyske. Men Mattsson solgt og Helenius skadet er virkelig mange mål at måtte se bort fra i forhold til sidste sæson. Nelsson og Boilesen begge væk med karantæne for FCK – det betyder endnu større udfordringer til den i forvejen vaklende defensiv. At de spiller europæisk i midtugen er nok bare godt for dem, for holdet trænger til at blive spillet sammen. Uanset at Silkeborg overraskede positivt og FCK negativt i sidste runde, så KAN jeg ikke se andet end en sikker hjemmesejr her.

Per Pedersen tror på: FCK -1,5 (AH) til odds 2,50 – SPIL HER >>*

Brøndby – Viborg 1 (2-0)

Man kunne på forhånd frygte for Brøndby efter tabet af mange spillere, og i første halvleg var de også fuldstændig skilt ad i kampen mod AGF. De rejste sig efter pausen og fik 1-1, men tilbage står, at mestrene ikke var gode. Fint at Niels F. og CV giver de unge en chance for at vise, de skal spille, men specielt en spiller som Corlu ser ikke ud til nogensinde at blive fast på Brøndbys hold. Han og Slimane fik aldrig sat Uhre og Hedlund i scene, og det er det, de kreative midtbanespillere skal sørge for. Og Børkeeiet i forsvaret… Havde der ikke været en tribune bag ham, var han bakket helt ud af Aarhus-kommune ved 1-0-målet… Han skal ikke spille i forsvaret, hvis han skal spille (efter min mening). Et lyspunkt var den unge keeper, Mads Hermansen; han så sikker og stærk ud. Viborg fik en flot start med sejren i Farum, og efter en hakkende begyndelse på kampen, viste de både smartness og modenhed, og de så altså overraskende solide ud! Sejren over FCN var meget fortjent og har givet en masse selvtillid, som de tager med til Vestegnen. Brøndby har Frendrup med igen, og på hjemmebane SKAL de besejre Viborg. Det gør de også – de vinder nemlig 2-0.

Per Pedersen tror på: 1-tallet til odds 1,93 – SPIL HER >>*

Sønderjyske – Vejle X (1-1)

Vejle skuffede stort i kamp ét under Carit Falch. De var, bortset fra en ok start, hele tiden efter Randers-spillerne, og hjemmebanenederlaget var helt fortjent. Der var slet ikke det flow, man så i dele af sidste sæson hos vejlenserne, og trods fraværet af et par spillere, burde de have præsteret bedre. Ezatolahi er heldigvis for Vejle tilbage her. I kampen mod Sønderjyske, der ikke lige frem ligner en klub i harmoni, skal de gerne hente point. De næste par kampe er nemlig mod Brøndby og FCM, så det kan hurtigt komme til at se lidt ”pointfattigt” ud for VB. Sønderjyske fik 0-0 i Silkeborg, men var, set gennem mine briller, pivringe. Mod oprykkerne var de underligt passive og defensive, og det kan da godt undre med mange gode navne i startopstillingen. To hold, der er kommet skidt fra land – den her kamp ligner en langgaber – den ender dog med mål til begge – 1-1.

Per Pedersen tror på: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*


Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF.

Skriv et svar