18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Per Pedersen: Tips til 12. runde i Superligaen d. 15. – 18. oktober 2021

Vi er tilbage efter landskampspausen og det samme er Per Pedersen. Der er friske stænger hos de fleste hold i Superligaen, og spørgsmålet er om det får indflydelse på resultaterne denne runde. Vi kigger mod den 12. runde af Superligaen her.

Runde 12 i Superligaen

FCM, AaB og OB gik på landskamppause med et ordentligt boost efter storsejre. Men hvad betyder så det for de næste uger? Midtjylland ser uhyggelige ud, men deres største boost den forgangne weekend var måske at FC København nu har BÅDE Zeca og Falk skadet! Sikke en svækkelse.. Falk er tilbage (måske) inden jul, men Zeca er væk resten af sæsonen. Synd for den fremragende kriger…

AaB kvaste et pivringe Sønderjyske, der efter nogle uger med lidt fremgang, så skræmmende ringe ud. Vejle… Dem behøver jeg ikke skrive så meget om pt. men vi fynboer skal nok lade være med at være FOR begejstrede for OB, og så se, hvordan de næste uger forløber, hvor man møder holdene omkring sig i tabellen.

Randers så jeg selv på hjemmebane mod Brøndby. Randers var bedst! Synd med så fint et hold, et lækkert stadion og godt spil at de ikke kan trække flere tilskuere… Nordsjælland tabte for femte gang i træk – KRISE er det eneste man kan sige om dem… Landskamppausen heldigvis forbi – nu er der Superliga!

Viborg – Silkeborg 1 (2-1)

Viborg fik 1-1 i Parken – virkelig stærkt! Der er noget bund i det mandskab, faktum er dog at de ikke har fået point nok! De må ikke tabe den her, for så slår Silkeborg et alt for stort hul – og Silkeborg er vel et af de mandskaber, viborgenserne skal måle sig med… 3 x 1-1 de seneste kampe er for lidt – der skal tre point på kontoen, og det vil Viborg jagte. Seks point og otte mål scoret de sidste to kampe viser dog at SIF ikke er med for sjov – de er virkelig godt kørende! I den omvendte kamp vandt SIF 4-1 i en ellers tæt forestilling. Det gør de ikke denne gang – Viborg får revanche 

Per Pederson tror på: 1-tallet til odds 2,33 – SPIL HER >>*

FC Nordsjælland – FC Midtjylland 2 (0-2)

Fem nederlag i træk til hjemmeholdet. De er i krise, og en kamp mod FC Midtjylland lige nu er ikke det sjoveste. Det er på plastik i Farum, men uanset – ser FCM uhyggelige ud pt! Måden de smadrede AGF på var det mest imponerende jeg har set meget længe. Jeg er med på, at talenterne fra Farum kan drille de fleste i medgang, men den medgang har de ikke nu – og flere af spillerne virker overmatchede i ligaen pt. Pausen har nok gjort sjællænderne godt, men uanset – forskellen på de to mandskaber er for stor. Udesejr! Størst spænding for mig er, hvem der står på kassen for FCM.

Per Pedersen tror på: 2-tallet til odds 1,72 – SPIL HER >>*

OB – Randers FC X (1-1)

OB smadrede Vejle på reelt syv minutter. Vejle er dårlige ja, men det skal også siges, at OB spillede virkelig godt og hurtigt. Stadig synes jeg fynboerne mangler en stærk angriber (mærkeligt at sige efter seks scorede mål måske) eller at Kadrii kommer tilbage i form, men dejligt for dem at se Frøkjær tilbage i god form, og generelt var det bare en fed fynsk fodboldaften. Sabbi er ude med karantæne i denne kamp – stor svækkelse for fynboerne. Jeg var i Randers og se hjemmeholdet spille 1-1 mod Brøndby. Randers har et rigtig godt hold og burde have vundet! OB med nyvunden selvtillid mod solide Randers – det bliver tæt. Pointdeling!

Per Pedersen tror på: X’et til odds 3,54 – SPIL HER >>*


Brøndby – Vejle 1 (2-0)

En hjemmesejr i vente… Eller hvad?? Vejle er pivringe, har ikke vundet i sæsonen endnu og lukkede seks mål ind i Odense sidst, så alle forventer en klar Brøndby-sejr. Men Brøndby kører heller ikke for godt, kom skidt ud i Randers senest, og var ikke uheldige med at få point med hjem fra Kronjylland. Så en ”nem” kamp måske, men presset er kæmpe på Brøndby. Den her skal bare vindes, tre point og videre. Vejle har gode individualister, men de er helt væk, og den defensiv, som Peter Sørensen skulle få styr på, sejler fuldstændig. Selv en stærk keeper som Grytebust er magtesløs, når der ikke forsvares. Brøndby modstår presset og får en sikker sejr. Vejle mangler desuden Ezatolahi – det gør ikke opgaven nemmere.

Per Pedersen tror på: Brøndby -1,5 (AH) til odds 2,33 – SPIL HER >>*

Sønderjyske – FC København 2 (0-2)

Den spillemæssige fremgang de sidste par uger blev jævnet med jorden efter en katastrofal indsats af Sønderjyske i Aalborg… Kun fem scorede mål i 11 kampe siger det hele – blandt meget der skal rettes op, er det nok det allervigtigste. De skal producere flere chancer og score flere mål – ellers ryger de ud! FC København dummede sig i overtiden mod Viborg, men værre var det for dem at Zeca blev alvorligt skadet. Nu SKAL en skuffelse som Lerager steppe op og blive den leder, vi havde forventet fra starten – og andre skal følge trop. Uden Falk og Zeca er FCK markant svækkede. Sønderjyske vil givet stå dybt og afvente københavnerne, det bliver spændende at se, hvordan FCK vil løse det. Jeg tror de får problemer, men alt andet end en FCK-sejr vil være en overraskelse alligevel. Også selvom Khocholava er ude med karantæne.

Per Pedersen tror på: 2-tallet til odds 1,56 – SPIL HER >>*

AGF – AaB 1 (2-1)

Storkamp I Århus. AGF skal rejse sig efter ydmygelsen i Herning, og AaB kommer med en masse selvtillid – det her bliver en kamp med masser af intensitet og gang i den! Efter tre sejre i træk fik AGF set, at der er et stykke til toppen endnu. AaB spiller stærkt og knuste svage Sønderjyske, men på mit barometer har AaB fået lidt flere point end de har spillet til i denne sæson. Det ser lige ud mellem de to mandskaber. Jeg har AGF som små favoritter, og tror de vinder 2-1.

Per Pedersen tror på: Over 2,5 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Odds på Superligaen

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF.

Skriv første kommentar

Skriv et svar