18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Per Pedersen: Tips til 11. runde i Superligaen d. 30. september – 3. oktober 2022

Superliga-connaisseur og tidligere goalgetter og topspiller Per Pedersen er tilbage med Superligafif, indsigt og analyser. Han har tiltro til FC København og FC Midtjylland, mens han forudser pointdeling i topopgøret i Farum, hvor Randers FC er på besøg. Der er også tætte kampe i vente både i Aalborg og i Silkeborg, siger han.

Runde 10 i Superligaen

Mere end 25% af sæsonen er spillet nu, og selvom det stadig er meget tæt, må man efterhånden tro på, at nogle af tendenserne kommer til at holde længere ind i sæsonen. Landskampspausen har givet mulighed for at træne efter en periode med mange kampe, og specielt for hold UDEN mange landsholdsspillere kan det være godt. 

AaB fik, synes jeg, trykket på panikknappen inden pausen og hentede Erik Hamren tilbage. Det er deres tredje træner på ni måneder. Han debuterede mod AGF, og den kamp viste med al tydelighed, at AaB virkelig har meget arbejde foran sig. De var helt væk. Nu har AaB så også fyret sportchefen. Jamen, så ved man da, at alle beslutningskompetencer i den klub ligger i bestyrelsen.

I Herning var det en fremragende fodboldkamp, der efterlod FC København med nu seks nederlag i 10 kampe. Modsat, hvad vi er vant til, giver både FC Midtjylland og FC København mange chancer væk i denne sæson, og det skal begge mandskaber have ændret på. FC København nu med Neestrup som træner. Panik vil jeg ikke kalde fyringen af Thorup, men efter Sevilla-kampen og kampen i Herning havde jeg troet, der var mere is i maven på direktionsgangen i København. Ok, Neestrup har jo et fantastisk ry, og de må virkelig tro på ham, når de giver ham næsten fire års kontrakt.

I bunden er Lyngby BK nærmest allerede væk. Går vi ud fra, at Brøndby IF og FC København ikke rykker ned, er der nu 10 point til redning for de Kongeblå. 

Der har været fem trænerfyringer i sæsonen allerede. Hvis Brøndby IF ikke besejrer Lyngby BK, er Niels Frederiksen måske den næste. Der er dælme gang i Superligaen. Både på banen og absolut ikke mindst udenfor banen.

Odds på Superligaen

*Reklamelink


AaB – OB X (1-1)

AaB var elendige i Aarhus. De skabte absolut intet, og som Superligaen spilles i øjeblikket, ligner de absolut en nedrykker. Der er stadig mange kampe tilbage, så de skal ikke begraves endnu. Men det er klart, at de snart skal vinde igen, og i en hjemmekamp mod OB, der heller ikke ligefrem har sprudlet hidtil, er det da muligt.

I Odense blæser der mildere vinde efter to sejre i træk. OB var i fuld kontrol i Lyngby, og de vandt sikkert 2-0. Fire af de sidste 5 kampe i ligaen har OB vundet, så varmen i sædet under Alm er nok skruet gevaldigt ned i øjeblikket. Vinder OB her, er der slået et stort hul til AaB, men uafgjort vil være fint nok for fynboerne.

Alt presset er på AaB, der mest af alt minder om en kaos-klub pt. Men de vinder ikke. Den ender uafgjort. 

Per Pedersen tror på: X til odds 3,65 – SPIL HER >>*

OB og Bashkim Kadrii er godt kørende med fire sejre i de seneste fem kampe. Kan fynboerne også vinde i Aalborg? (Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix)


FC Midtjylland – Viborg FF 1 (2-0)

FC Midtjylland vandt sæsonens første hjemmekamp, da de slog FC København i sæsonens hidtil bedste Superliga-kamp. Det må give et kæmpe boost til midtjyderne, der stadig hænger efter i ligaen, men som trods alt er på vej i den rigtige retning.

Viborg FF spillede en jævn kamp mod Brøndby IF. Det var ikke godt, men det var heller ikke helt skidt. Deres bundniveau er højt nok til, at de fik et point og ligger på plads tre i tabellen. Dét bundniveau får de brug for i kampen mod “ærkefjenden”. Justin Lonwijk er pludselig solgt, og det er en stor svækkelse, selv om Viborg FF plejer at have erstatninger til at klare sådan noget. 

Men FC Midtjylland med medvind er for stor en mundfuld for de grønblusede. Det bliver hjemmesejr.

Per Pedersen tror på: 1 til odds 1,74- SPIL HER >>*


Silkeborg IF – AC Horsens 1 (2-1)

AC Horsens kom tilbage på sejrskurs, da de besejrede FC Nordsjælland. Jeg havde lige skrevet, at AC Horsens kun er farlige, når Magnus Jensen kastes frem i front. Det var han så fra start mod FC Nordsjælland, og han var pivfarlig og kampafgørende. Det er selvfølgelig lidt af en falliterklæring for de øvrige angribere i truppen, men samtidigt er det en lille genistreg af Jens Berthel Askou. 

Alle ved det: At komme bagud mod AC Horsens er virkelig en dum idé. Så Silkeborg IF skal undgå at angribe som hovedløse kyllinger. Nøgleordet er kontrol. Silkeborg IF er ikke, som vi så dem for seks måneder siden, men kontrol på bolden er noget af det, de kan. Silkeborg IF vil være en masse på bolden, og de kører AC Horsens trætte og vinder en snæver sejr. 

Per Pedersen tror på: Silkeborg (0-1) X til odds 3,60 – SPIL HER >>*


Brøndby IF – Lyngby BK 1 (3-0)

Brøndby IF spillede ikke godt i Viborg. Defensivt var det ok, og det er godt for Brøndby IF, at Hermansen er tilbage. Offensiven haltede dog gevaldigt og skabte meget lidt. Den del skal være bedre, for tre point er kravet mod bundproppen.

Lyngby BK tabte til OB efter en dårlig kamp. De har spillet fine kampe i sæsonen, men nu er vi der, hvor vi nærmest hver weekend konstaterer, de ikke er gode nok. Dette er sidste chance for at holde en smule fat i Brøndby IF i bunden. Med en sejr er der “kun” fem point mellem de to mandskaber, mens Brøndby IF med sejr har 11 point mere end Lyngby BK. Og det bliver en sikker hjemmesejr. 

Per Pedersen tror på: 1 til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Mads Hermansen kunne ikke redde U21-landsholdet, men han kan formentlig godt løfte Brøndby IF i Superligaen. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)


FC København – AGF 1 (2-1)

FC København spillede en super kamp i Herning, men de var ikke helt skarpe nok i felterne, og så tabte de. Der er ikke plads til flere svipsere, og sejrene skal komme på stribe nu. Det er helt sikkert derfor, københavnerne har valgt at skifte træner. Der skal ske noget NU! Som skrevet øverst oppe havde jeg nok ikke skiftet lige nu, men resultaterne har ikke været på normalt FC København-niveau.

AGF smadrede AaB i en overbevisende kamp og gik på landskamppause med smil og selvtillid efter tre nederlag i træk. Det gør en verden til forskel før denne kamp. AGF vil møde med hovederne hævet, og selvom FC København i Parken ser svært ud, vil de tro på deres chance.

Men jeg tror altså, FC København er for gode. Mon ikke både Zeca, Falk og Cornelius er med fra start, selv om der er Champions League få dage efter denne kamp? OG med fyringen af Thorup er ansvaret på spillerne: Nu skal de altså i gang! 

Per Pedersen tror på: 1 til odds 1,76 – SPIL HER >>*


FC Nordsjælland – Randers FC X (1-1)

FC Nordsjælland skuffede i Horsens, og ellers rolige Flemming Pedersen var helt tydelig vred og skuffet. Det var et træls nederlag at gå på landskamppause med (det kun andet i sæsonen for Farum-holdet), men selvom FC Nordsjælland var meget på bolden, var det ikke ufortjent, de tabte. Randers FC vandt omvendt helt fortjent over Silkeborg IF, og de fortsætter den fantastiske sæson, de hidtil har spillet.

Topkamp i Farum efter 10 kampe havde ikke mange forventet, men det er præcis, hvad vi får. Det er da fedt. Kampen mellem to gode hold ender uafgjort. 

Per Pedersen tror på: X til odds 3,94 – SPIL HER >>*

Odds på Superligaen

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF.


Skriv første kommentar

Skriv et svar