18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Per Pedersen: Sådan går foråret 2024 i Superligaen

På fredag begynder Superligaen igen. Vi skal have afviklet de sidste 5 runder af grundspillet, og så venter slutspillene om medaljer og om nedrykning. Per Pedersen glæder sig helt vildt og kommer her med sin vurdering af holdene netop nu – og med et langsigtet bud på en slutstilling i Superligaen.

FCK versus FCM i efteråret 2023 i Superligaen 23/24.

(Foto: Gonzales Photo / Rune Mathiesen)

Superliga-foråret 2024 ifølge Per Pedersen

Bum! 4. december – midt mellem snedriver og i frostvejr – spillede FC Midtjylland sig på førstepladsen i Superligaen, og det er nu holdet, der skal jagtes!

En fantastisk stime med blandt andet sejr i de 6 seneste runder retfærdiggjorde den placering til Ulvene!

Et ret kedeligt transfervindue (indtil den sidste uge) er slut, og på baggrund af det kommer her mit bud på top og bund. Top 6 og bund 6 er defineret, men i det følgende kan du læse lidt mere om holdene i de to halvdele.

Der er masser af spænding tilbage i Superligaen, og vi har et fedt forår i vente.

TOPPEN

Mesterskabsspillet hvor det handler om guld, sølv, bronze og europæiske pladser

FC Midtjylland har nu haft yderligere 10 uger til at sammenspille det i forvejen stærke hold.

FCK, må man formode, er ude af Champions League lige om lidt, og med de indkøb, de har lavet, ser de virkelig skræmmende ud. Neestrup godkendte ikke selv Superliga-efteråret hos Løverne, og det er jeg enig i.

Specielt afslutningen med 1 point i 3 kampe var skidt. Jeg er ikke i tvivl om, at Superligaen er førsteprioritet hos FCK; den er adgangsbilletten til (chancen for) Champions League, og FCK skal simpelthen vinde “Suppen” hvert år!

Brøndby ligger godt til i ligaen og har købt et par spændende spillere i vinduet, men de er på en eller anden måde gået, og går stadig, under radaren og regnes ikke for favoritter på samme niveau som FCK og FCM. Og jeg ser dem heller ikke som værende helt på niveau.

Jeg læste, at en eller anden computer har regnet det hele ud. FCM vinder foran FCK, men det vil jeg gerne udfordre. FCM spiller godt nok ofte en stærk forårssæson, så det skal nok blive tæt, men som skrevet: FCK har altså en vild trup, som bør hive mesterskabet hjem.

FCN, AGF og Silkeborg, forudser jeg, kommer til at spille biroller i slutspillet, og den nemmeste vej til europæisk fodbold for et af de tre hold bliver at vinde pokalturneringen.

BUNDEN

Det primære i den tunge halvdel af Superligaen er at undgå nedrykning

Lyngby ligger lige nu nummer syv, men tabet af Kikkenborg, og ikke mindst deres trænerteam, kommer til at koste. De rykker ikke ud, men de bliver heller ikke nummer syv.

Viborg står solidt rustet, specielt defensivt, men med en forholdsvis ny træner (Poulsen), er det alligevel spændende at se, hvor stærke de er. Og keeper Lund ude i lang tid er en udfordring for dem.

Randers har handlet lidt ind, som vi ikke rigtigt kender til, men tabet af Bundgaard er en enorm svækkelse. Kamara til FCM; tjah, han leverede ikke ret godt den sidste tid, men nu er det meste lagt på skuldrene af Egho og Odey, der heller ikke ligefrem har brilleret.

OB har forstærket sig defensivt, siger de, med ny keeper og James Gomes. Fynboerne mener, at den skrøbelige defensiv er stærk nu, men jeg vil se det, før jeg tror det – de har lukket et utal af mål ind i træningskampene og givet masser af chancer væk.

Vejle: Respekt for deres transfervindue. De har handlet godt ind, og jeg er sikker på, de tror på overlevelse. Det rækker dog desværre ikke for VB.

Hvidovre: Ja, jeg ved det godt. De skal møde alle de dårligste hold to gange, bolden er rund og bla bla bla – DE RYKKER UD – FÆRDIG PUNKTUM!

Matched freebet op til 600 kr.
18 +. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudeluk via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Kun for nye spillere Min. indsats på 100 kr til odds 1,80 Maks freebet op til 600 kr. Aktiveres under “mine tilbud” og skal bruges inden 60 dage. Skrill og PaySafeCard indbetalinger er ikke bonusberettigede. Freebet gælder kun som et livebet. Alle regler og vilkår

Sådan ender Superligaen 2023/2024

Per Pedersen lægger fingrene på den brændende kogeplade og leverer sit bud på de 12 holds endelige placering i tabellen.

  1. FC København
  2. FC Midtjylland
  3. Brøndby
  4. FC Nordsjælland
  5. AGF
  6. Silkeborg
  7. Viborg
  8. OB
  9. Lyngby
  10. Randers
  11. Vejle
  12. Hvidovre

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Superligaen sponsoreres af Expekt.

SpilXperten: Disclaimer

Tips fra Superligaen

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar