18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Per Pedersen: Tips til 13. runde i Superligaen d. 14. oktober – 17. oktober 2022

Vi kommer tættere og tættere på et mesterskabsspil uden de seneste to sæsoners mestre fra FC København og Brøndby IF. De mødes i weekenden, og så får mindst én af dem jo point, men der er også mindst én, der sætter til. Der er ekstremt vigtig bundkamp i Lyngby allerede fredag. Vores ekspert Per Pedersen gennemgår hele runden og giver sine bud på vindere og tabere.

Runde 12 i Superligaen

Superligaen blev så lige en smule tættere. Holdene fra nederste halvdel klarede sig absolut bedst i runde 12, og det ser ud til, kampen om top 6 bliver et hundeslagsmål, der kommer til at trække ud.

Alle kampe i alle runder er supervigtige, men nogen er bare lidt vigtigere end andre. AaBs kamp i Lyngby er en gyser. Jeg så AC Horsens – AaB live i mandags, og jeg kan simpelthen ikke huske at have set en ringere Superliga-kamp! Jeg var heldigvis inviteret af en god kammerat, så det var hyggeligt (#fodboldskalsespåstadion), men av kvaliteten af spillet var dårlig. AaB ER i nedrykningsfare, som de spiller lige nu.

Derbyet i Brøndby bliver en fed kamp med masser af tænding, og generelt kan forskellen på sejr og nederlag i de fleste kampe i denne runde betyde pæne forskydninger i tabellen. Fed weekend i vente foran skærmen.

Odds på Superligaen

*Reklamelink


Lyngby BK – AaB 1 (2-1)

Lyngby BK viste igen fin moral i sidste rundes fredagskamp, da de kom tilbage fra at have været bagud og faktisk var det bedste hold i kampen mod Viborg FF. Men de vandt igen ikke, og de hænger uhjælpeligt fast i bunden. Og de har Finnbogason ude resten af året.

Jeg har hele tiden kaldt Lyngby BK for nedrykker, og hvis de taber den her kamp, er det vist nærmest 100% sikkert. Men gør de så det? AaB i mandags i Horsens! Det var ufatteligt ringe. Intet hænger sammen for nordjyderne. Dog så Lucas Andersen ud til at være i bedring. De få gange, AaB havde optræk til at skabe noget, var han involveret. Og han skal fortsætte fremgangen, for AaB er det hold i ligaen, der scorer mindst.  

Lyngby BK rykker ud. Nu siger jeg det igen. Men de vinder deres første kamp her og gør AaBs problemer endnu større.

Per Pedersen tror på: 1 til odds 2,55 – SPIL HER >>*


Brøndby IF – FC København X (0-0)

Brøndby IF vandt i Randers og har nu ikke tabt i 5 kampe. Det giver selvtillid, også selvom spillet ikke ligefrem skriger tophold. Specielt defensiven sejler. Brøndby IF har lukket 20 mål ind i 12 kampe! 

FC København er stadig mange point efter førerholdene, efter de måtte nøjes med 1-1 i Parken mod FC Nordsjælland. Ros alligevel til FC København: Trods mange skader (og flere kom til med Cornelius og Vavro) dominerede de den ret tætte kamp og havde fortjent sejren. Københavnernes program er vanvittigt de næste måneder, og med de førnævnte skader in mente skal de hive noget ekstraordinært frem af posen, hvis de ikke vil hægtes yderligere af topfeltet inden VM-pausen.

Et tæt derby i vente med masser af intensitet. Den ender 0-0. Tshiembe er i karantæne for Brøndby IF, mens Haraldsson er det samme for FC København.

Per Pedersen tror på: X til odds 3,68- SPIL HER >>*

Der er New Firm på Vestegnen, og hverken Brøndby IF eller FC København er aktuelt i top 6. Der bliver helt sikkert gået til stålet. Igen. (Foto: Bildbyrån)


Viborg FF – OB 1 (2-0)

Viborg FF imponerede ikke i Lyngby. Efter at have domineret første halvleg gik de ned, og de var decideret dårlige i anden halvleg. Horribel kaldte Jacob Friis deres indsats. Der skal selvfølgelig rettes op på den indsats i kampen mod OB, hvis de komfortabelt skal holde fast i top-6.

OB havde perioder i hjemmekampen mod Silkeborg IF, hvor de spillede ok, men generelt var fynboerne heldige med at få point. OB er midt i en god stime af pointgivende kampe, men den bryder Viborg FF. Hjemmesejr!

Per Pedersen tror på: 1 til odds 1,72 – SPIL HER >>*


FC Nordsjælland – AGF 1 (3-1)

FC Nordsjælland var næstbedst i Parken men kun lige akkurat. De spiller med en flot modenhed, når man tænker på deres unge alder. Den heldige udligning i overtiden mod FC København holder dem i en super position i ligaen. Med den selvtillid, de spiller med, er de favoritter i den her hjemmekamp mod AGF.

Et AGF, der ikke er godt kørende og ikke har vundet længe (har tabt 5 af de sidste 6 kampe), har virkelig brug for en sejr. Frederik Tingager er ude med karantæne, og det gør ikke opgaven mod topholdet lettere.

FC Nordsjællands hurtigløbere vinder en komfortabel hjemmesejr, selv om de også har en mand i karantæne i skikkelse af Jacob Steen Christensen.

Per Pedersen tror på: FC Nordsjælland -1,5 til odds 4,10 – SPIL HER >>*

FC Nordsjælland topper Superligaen og har masser af gode grunde til at juble. (Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix)


FC Midtjylland – AC Horsens 1 (2-0)

FC Midtjylland fik en uhyggeligt vigtig sejr i Aarhus. Godt spil? Nej, men kampen blev ødelagt af Frederik Tingagers røde kort, så lad os fokusere mere på, at FC Midtjylland fik tre gode point og nu er i top 6.

En hjemmekamp mod AC Horsens skal selvfølgelig vindes, men Ulvene har svært ved at skabe chancer mod lavtstående hold, så den her kamp bliver svær. Specielt fordi det kreative omdrejningspunkt, Evander, er i karantæne. Store stærke Kaba bliver vigtig for FC Midtjylland i denne kamp.

Ulvene har været et smut i Holland torsdag aften (Feyenoord), men de skal kunne motivere sig til at besejre AC Horsens. Et AC Horsens-hold, der de seneste kampe har spillet virkelig dårligt. De skabte nærmest intet i mandags mod AaB, og det kommer de heller ikke til her. FC Midtjylland vinder 2-0. 

Per Pedersen tror på: FC Midtjylland -1,5 til odds 2,40 – SPIL HER >>*


Silkeborg IF – Randers FC X (1-1)

Silkeborg IF spillede 1-1 i Odense. Det var en lige kamp i perioder, men med tre forsøg på stolperne havde Silkeborg IF fortjent de tre point.

Randers FC tabte igen – denne gang til Brøndby IF på hjemmebane. Man kan ikke sætte noget på indsatsen, men kvaliteten er dalet en smule de sidste par uger. Randers FC skal nok komme i top 6, men hvis de vil have medaljer, skal de tilbage på sporet. Godt spillende Silkeborg IF er ikke at spøge med, selvom de er igennem et hårdt program med europæisk fodbold.

Det her bliver en fed kamp, som ender 1-1. Det er et resultat, begge mandskaber kan leve med. 

Per Pedersen tror på: X til odds 3,82 – SPIL HER >>*

Odds på Superligaen

*Reklamelink

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF.


Skriv første kommentar

Skriv et svar