Per P.: Tips til Superligaens 4. runde 8/8-11/8
Vores ekspert til Superligaen, Per Pedersen, er begejstret for de første tre runder, og han har store forventninger til weekendens seks kampe.



(Foto: Ritzau / Alamy Live News)
Europa får indflydelse på Superligaen
De klubber, der spiller europæisk, er igennem et vanvittigt program i juli og august.
Kun FCK formåede at holde snuden i sporet og vinde i sidste runde, og “Europa-toget” kører videre allerede i denne uge for de fire danske deltagere.
Det vil uvilkårligt påvirke Superliga-startopstillingerne i de respektive klubber i disse uger, for der er stadig masser af runder til at indhente eventuelle pointtab, mens det i de europæiske kampe er vind-eller-forsvind.
Viborg og Sønderjyske fik senest sæsonens første sejre og mødes i Viborg.
OB og Brøndby skal forsøge at rejse sig efter meget dårlige kampe i sidste weekend.
Silkeborg og AGF er begge kommet forfærdeligt dårligt fra start, og min analyse siger, at det bliver der ikke ændret på i denne runde.
FC København – AGF 1 (1-0)
Fredag den 8. august 2025 18:00
Neestrup stillede et rigtig stærkt hold i Fredericia i fredags, og FCK fik en kontrolleret og ret sikker sejr i Superligaen.
Og Larsson? Sindssyg kasse igen.
Københavnerne spillede igen allerede tirsdag mod Malmö, men, som jeg har skrevet tidligere, de skal kunne klare alle kampe i alle turneringer med den trup, de har.
Moukoko blev skadet i tirsdags, og Cornelius spiller ikke tre kampe på en uge, så skal han spille mod Malmö i næste uge, spiller han ikke her.
FCKs offensiv er udfordret til denne kamp og får svært ved at nedbryde den aarhusianske defensiv.
AGF spillede godt mod FC Midtjylland og burde have vundet.
Men de manglede skarpheden, og det kræver efterhånden et stærkt stykke mentalt arbejde for Poulsen og hans stab, for de mange kampe uden sejr MÅ sidde i spillernes hoveder.
AGF har i den grad brug for igen at kunne synge sejrssang. Men det bliver ikke her.
FCK er naturligvis kæmpe favoritter. De vinder igen i en fysisk kamp, og AGF får sat en tyk streg under deres dårlige sæsonstart, der således kun har givet to point i fire kampe.
Der er en tæt kamp i vente, hvor FCK får klemt en enkelt i kassen, holder nullet igen og vinder en kneben sejr.
Per Pedersen tror på: FC København til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Viborg FF – Sønderjyske 1 (2-1)
Fredag den 8. august 2025 20:00
Viborg fik endelig en sejr i Superligaen i tredje forsøg og hvilken en af slagsen!
Det var fantastisk flot at vinde i Brøndby, og det er noget, der virkelig booster selvtilliden hos De Grønne.
Specielt Ementa var flyvende og fik både scoret og lavet assist. Særligt hans mål var godt lavet og viste god teknik.
Generelt var VFF bare bedst over hele kampen, og det var STÆRKT på en svær udebane.
Sønderjyske vandt også sæsonens første sejr, da de spillede hjemme over FC Nordsjælland, så de møder frem med stor tro på tingene.
Deres sejr var knap så overbevisende, for FCN dominerede i store dele af kampen.
Men i begge felter var Sønderjyske bedst, og det er jo der, kampene afgøres.
En åben kamp, men hjemmebanen gør udslaget.
Per Pedersen tror på: Viborg FF til odds 1,86 – SPIL HER >>*
FC Midtjylland – FC Fredericia 1 (2-1)
Søndag den 10. august 2025 14:00
Ulvene fik kæmpet sig til et point i Aarhus, og efter mere end en time i undertal var det absolut godkendt.
Thomasberg havde roteret på nogle pladser, og det kommer han også til i denne kamp.
FCMs trup er stærk nok til at håndtere flere turneringer, men selvfølgelig er det en belastning fysisk og ikke mindst i hovederne.
Fredericia har vist, at de ikke må undervurderes. De tabte forventeligt til FCK, men selv med deres reservekeeper mellem stængerne gjorde de en fin figur.
De var bare oppe mod overmagten. Det er de også i denne kamp.
FC Midtjylland vinder qua deres bedre fysik, men de får mere modstand, end de bryder sig om.
Chilufya er i karantæne for hjemmeholdet.
Per Pedersen tror på: FC Midtjylland til odds 1,40 – SPIL HER >>*
Silkeborg IF – FC Nordsjælland 2 (1-3)
Søndag den 10. august 2025 16:00
Silkeborg havde skiftet seks spillere til kampen i Randers, men det kunne man ikke se. De leverede sæsonens bedste præstation.
Men det rakte igen end ikke til en scoring, og gutterne fra Søhøjlandet har endnu både deres første point og deres første scoring til gode.
De spiller europæisk torsdag, hvilket ikke gør tingene lettere.
FC Nordsjælland har en enkelt sejr – over Fredericia – og de er bestemt heller ikke for godt kørende.
Spillemæssigt var det dog ikke så skidt i Haderslev, men der mangler altså skarphed i felterne.
To hold, der begge er svækkede i forhold til foråret, er kommet skidt i gang.
FCN får rettet op på tingene med en sejr her, mens Silkeborg hænger fast i bunden.
Per Pedersen tror på: FC Nordsjælland til odds 2,16 – SPIL HER >>*
Brøndby IF – Vejle Boldklub X (1-1)
Søndag den 10. august 2025 18:00
Vejle har spillet flot i starten af sæsonen, og det hele gik op i en fortjent højere enhed, da de fuldstændig rundbarberede OB.
Det var simpelthen en fremragende præstation.
Fra bagerst til forrest var de fynboerne overlegne, og VB skal håbe, at Duelund, Hjulsager, Sørensen og Nielsen holder sig skadesfri.
De har virkelig tilført Vejle noget ekstra i denne sæson.
Brøndby spillede skidt og tabte 2:0 til Viborg på hjemmebane.
Det var en kamp, hvor Viborg var klart bedst i mere end en time.
Et nyt pointtab her er NO-GO for værterne.
BIF er selvfølgelig store favoritter, men europæisk belastning torsdag, Vejles hurtigløbere i front og jydernes dygtige boldspillere på midten kan godt gøre livet surt for hjemmeholdet.
Og det gør de. Den ender uafgjort.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 4,50 – SPIL HER >>*
OB – Randers FC 2 (1-3)
Mandag den 11. august 2025 19:00
OB måtte stille op i Vejle uden tyske Jann-Fiete Arp.
Det skal dog ikke alene være grunden til, at de i den grad blev kørt rundt i manegen af et oplagt hjemmehold.
Fynboerne var helt væk, og nederlaget kunne være blevet på mere end de fire mål, det endte med.
Randers er bundsolide, og de vandt en smal sejr over Silkeborg.
Det var ikke super overbevisende, men tre point er tre point, og Randers ligger nu nummer to.
I Odense kan de stille sig tilbage og lade fynboerne komme i deres hidsige pres, og så kan Randers sende sine hurtigløbere af sted.
Jeg forventer, at OB er bedre end i Vejle, men Randers straffer dem på omstillinger.
Per Pedersen tror på: Randers FC til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.











