Per P.: Tips til Superligaens 23. runde 28/3 – 31/3
Landskampspausen er slut. Superligaen er delt. Og vores faste ekspert, Per Pedersen, er klar med sin optakt til 1. runde i både mesterskabsspillet og nedrykningsspillet.



Kan FCK trække sig sejrrigt mod Randers? Foto: Ritzau/Alamy Live News
Det mest spændende slutspil nogensinde
Så går det løs – og det her slutspil ser mere spændende ud end nogensinde.
I toppen er FC Midtjylland guldfavoritter, men FC København MÅ da snart hæve deres niveau, for de har virkelig spillet under par.
I bunden er Lyngby og Vejle bedre kørende end Sønderjyske og AaB, så det der lignede en afgjort nedrykning til nytår, er pludselig blevet en åben affære.
Der er, i alle slutspilsrunder, kampe med masser af betydning.
I runde 1 er Lyngby – Vejle en nøglekamp i bunden, og i toppen er der et kæmpe brag i Herning, når Brøndby kommer på besøg.
Der er også et par trænere, der er pressede.
Neestrup kan ikke (endnu) få sit hold til at præstere, og Nørgaard i Sønderjyske har fuldstændig mistet evnen til at få point.
Masser af spænding, og det hele bliver fedt. Lad os nu komme i gang!
AaB – Viborg X (1-1)
Fredag den 28. marts 2025 19:00
AaB er en del af nedrykningskampen, og hjemmekampene i nedrykningsspillet må man bare ikke tabe.
AaB vandt i seneste runde klart i Sønderjyske (første sejr i 10 kampe), og de kommer med selvtillid.
Men det samme gør Viborg, der slog FC København.
Viborg har spillere, der individuelt er bedre end spillerne fra AaB, men det er ikke meget.
AaB har også dygtige individualister, men de viser det for sjældent.
Viborg kan ikke rykke ned og går et småkedeligt forår i møde (for de henter ikke SIF), mens AaB stadig kigger ned.
Derfor kan begge mandskaber leve med et X, og det bliver det.
Andersson i karantæne for VFF er en svækkelse.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Lyngby – Vejle X (0-0)
Søndag den 30. marts 2025 14:00
Det er et kæmpe brag i bunden. Begge hold vandt i seneste runde og er generelt ok kørende.
Lyngby kan slå et stort hul til Vejle med en sejr, og det vil de jagte.
Men samtidig ved de, at et nederlag vil være super skidt.
Selv om Lyngby vil forsøge mest, står Vejle så dybt, at de ikke kommer igennem.
Den her stinker af få mål, og faktisk ender det UDEN mål.
Kirkegaard er ude med karantæne for Vejle, men værre er det for hjemmeholdet, der har Gytkjær i karantæne. De scorer ikke meget i forvejen.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Sønderjyske – Silkeborg 2 (1-3)
Søndag den 30. marts 2025 14:00
Sønderjyske er i frit fald, og det har været et forfærdeligt 2025 indtil nu.
0-3 hjemme senest – mod AaB – viser med al tydelighed den alvorlige situation, sønderjyderne er i.
Silkeborg var utrolig tæt på at komme i top 6, men de må nøjes med at være favorit til syvendepladsen.
De vandt klart, sidst de var i Haderslev, og det gør de også denne gang.
Hjemmeholdet har to i karantæne, mens Pelle Mattsson er ude for SIF med samme skæbne.
Per Pedersen tror på: Silkeborg til odds 2,02 – SPIL HER >>*
AGF – FC Nordsjælland (2-1)
Søndag den 30. marts 2025 16:00
AGF tabte i Vejle senest, og det var virkelig en bet.
GF svinger en del i dette forår. De ligger lige nu nummer 3, men de når ikke de to tophold.
Så jeg håber, de smider tøjlerne og spiller frit fremad, for det klæder dem, når de gør det. Det sker bare for sjældent.
FC Nordsjælland tabte senest i Lyngby. De havde chancer men var ikke skarpe nok.
Det her er en direkte kamp om bronzen (selvom der er mange kampe tilbage), og jeg tror på god underholdning og fart på.
AGF får en snæver hjemmesejr.
Arnstad i karantæne for GF, men han er lettere at erstatte end Egeli, der er væk for FCN.
Per Pedersen tror på: AGF til odds 2,10 – SPIL HER >>*
FC Midtjylland – Brøndby 1 (2-0)
Søndag den 30. marts 2025 18:00
FC Midtjylland har vaklet, men de sidste 2 kampe har de virkelig lignet en guldvinder!
De 3 forreste er uhyggeligt godt kørende og virker nærmest ustoppelige pt.
4-3-3 virker for midtjyderne, og der bliver noget at se til for Brøndbys vaklende defensiv.
BIF kravlede lige nøjagtig ind i top 6 og kan se frem til en række fede kampe i foråret.
Guld og sølv er helt uden for rækkevidde, og skal bronzen nås, skal der ikke for mange svipsere til.
Statistikken peger Brøndbys vej i de indbyrdes opgør, men FCMs øjeblikkelige form gør, at det bliver hjemmesejr.
Per Pedersen tror på: FC Midtjylland til odds 2,20 – SPIL HER >>*
FC København – Randers 1 (2-0)
Mandag den 31. marts 2025 19:00
FC København tabte i Viborg efter et kollaps, og de har gang i en sløj, sløj sæson.
Det stærkeste, de har præsteret dette forår, er udtalelserne om, at FCM stjæler meter ved indkast. Jesus altså!!!!!
De kan dog stadig nå guldet, men bedømt på form lige nu? Nej.
Man venter hele tiden på, at den stærke trup kommer i gang – det MÅ jo ske, og måske har landskamppausen været et godt break for dem.
Randers har allerede holdt en fest, fordi de har opnået sæsonens mål. Flot sæson men lidt tidligt at feste, synes jeg.
Randers gør det godt, og nu skal de da jagte bronzen! Den er inden for rækkevidde.
Men i Parken får de ikke point. FCK vinder en forholdsvis sikker hjemmesejr.
Også selvom Pereira er i karantæne.
Per Pedersen tror på: FC København til odds 1,79 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Superligaen sponsoreres af Expekt.