18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Per P.: Tips til 6. runde i Superligaen d. 28/8 – 31/8

Brøndby topper Superligaen efter fem runder, og der tegner sig et tidligt billede af top og bund. Vores ekspert, Per Pedersen, kaster sig endnu engang ud i analyser og spilforslag til alle rundens kampe. Det begynder fredag i Horsens og slutter mandag i Parken.

superliga odds

Runde 6 i Superligaen

Det var da godt, Viborg slap af med Thomas Jørgensen! Selvfølgelig ikke nej, men er du vild en præstation, de leverede mod FC København uden ham. Respekt.

OB var pivheldige i Aarhus, og de slap hjem med et ufortjent point.

Sønderjyske blev kørt over af FC Nordsjælland, og i Horsens så jeg hjemmeholdet vinde 2-1 i en kamp mellem to hold på samme niveau, men Justinussen smadrede den ind på frispark kort før tid og afgjorde kampen.

FC Midtjylland kæmper med spillet, men de får pointene. Mon ikke de hæver niveauet, når vinduet er lukket, og de sidste af- og tilgange er klaret?

Brøndby topper rækken efter 45 gode minutter mod Silkeborg. 

Vi er i gang med en spændende uge, hvor der er europæisk fodbold torsdag, mens andre spiller pokalkampe i midtugen.

Og så venter en række tætte kampe i ligaen, mens indkøbene langsomt ruller ind.

Nogle af de større klubber er ikke hurtige på aftrækkeren, men selvfølgelig køber eksempelvis FCM ikke to nye til offensiven, før salg af Osorio og Franculino er gået igennem … 

Denne rundes “brag” er nok Randers – AGF. Der bliver knald på.

Selv tager jeg en tur på Hybel Arena Horsens for at se, om Gule igen kan få point. Denne gang mod rækkens vel bedst spillende hold pt.

God fornøjelse med runde 6.

Spil på Superligaen

100% op til 1.000 kr.
Kun nye spillere, kun én gang pr. husstand. Min. indbetaling: 100 kr. Maks. bonus: 1.000 kr. Omsætningskrav: 5x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage, fx. (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. Min. odds: 1.50 | 18+ | Regler og vilkår gælder* | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk | 70 22 28 25 | Selvudeluk via ROFUS.nu Alle regler og vilkår

AC Horsens – Viborg FF 1 (1-2)

Fredag den 28. august 2026 19:00

Delac i topform samt to flotte mål gav Horsens en fantastisk vigtig sejr over Lyngby.

I perioder ligner Horsens et Superligahold, men i andre ligner de et middel 1. divisionshold.

Zimling har gjort det flot, men den udskældte sportschef, Esben Hansen, skal altså have noget kredit.

Der er købt ind til et kompetitivt hold, og specielt deres nye angriber, Kelvin Ehibhatiomhan, er vanvittigt godt hentet. Han er virkelig stærk, selv om han mod Lyngby var heldig med at slippe for et rødt kort.

Men oprykkerne skal have mere styr på bagkæden, for de giver stadig for mange chancer væk.

Viborg smadrede FC København på hjemmebane, og deres efterår er startet intet mindre end fantastisk.

De overmatchede FCK hele vejen rundt, og selv Charly Nouck fik hul på bylden med en scoring.

Viborg er det bedste hold, og også bedst kørende, så de er favoritter.

Men Horsens på hjemmebane kører man ikke bare over, for de er aggressive og ikke lette at nedbryde.

Det bliver tæt. Viborg vinder, men de vinder kun knebent.

Per Pedersen tror på: Viborg vinder til odds 1,73 – SPIL HER >>*

Lyngby BK – OB X (1-1)

Søndag d. 30. august 2026 kl. 14:00

Lyngby spiller bolden pænt rundt og skaber også chancer, men i felterne er de ikke skarpe nok – specielt ikke offensivt!

Det er bekymrende, hvis man er Lyngby-fan, for deres samlede niveau er lige nu ikke til Superligaen.

De er bedre spillende end Horsens, men uden slutprodukt rækker det ikke. Det skal de have ændret på.

OB var svineheldige i Aarhus, og de fik et point med hjem, som de helt sikkert er lykkelige for. Men av for en defensiv … AGF kunne have scoret fem mål.

Fynboerne stiler efter top 6, og sådan noget kræver altså sejr over Lyngby også på udebane.

Fiete-Arp lavede to lækre kasser mod AGF, men han blev træt og måtte udgå. Han får en uges træning mere i benene, og det gør ham kun bedre.

Lyngby må ikke tabe endnu en kamp mod en formodet bund 6-modstander. De skal have nogle point NU, for ellers forplanter de manglende point sig, og det kan blive selvforstærkende.

Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,60 – SPIL HER >>

Silkeborg IF – FC Midtjylland 2 (1-2)

Søndag 30. august 2026 kl. 14:00

Silkeborg tabte i Brøndby i mandags. Det var ikke uventet.

Men silkeborgenserne gjorde det godt, så selv om det ikke rakte til point, er der mange ting, de kan tage med videre. Men kampene afgøres i felterne, og der skal de forbedre sig.

En sløj kamp af FC Midtjylland mod Randers, men det gav tre point på et fantastisk mål af Osorio, og i en presset periode er det nok godt nok for midtjyderne.

Hvis Franculino og Osorio skal sælges, skal det ske nu, og så er det ind med nogle nye kvalitetsspillere, så Tullberg får ro på og en superstærk trup at arbejde med.

Sejren mod Randers var fortjent nok, men den kom i stand uden at imponere, og mod slutningen af kampen kunne Randers sagtens have udlignet.

FC Midtjylland er favoritter og vinder kampen i kraft af større individuel kvalitet.

Per Pedersen tror på: FC Midtjylland til odds 1,46 – SPIL HER >>*

Randers FC – AGF X (1-1)

Søndag 30. august 2026 kl. 16:00

Randers gjorde det flot i Herning, men de tabte alligevel.

Rygterne går på, at de er lige ved at blive solgt, og det må/skal så betyde, at der kommer flere kvalitetsspillere.

Det skal der også, for i den nuværende forfatning er Hestene en af de største favoritter til at ryge ud af rækken.

Der var trods alt fremgang i Herning, hvor de så ganske solide ud, så de kan godt drille en flok trætte aarhusianere.

AGF havde fortjent sejren mod OB, men de var decideret uheldige, og så endte det igen med bare et point.

Poulsen roterer flittigt, og det er han nødt til, men det svækker altså holdet.

AGF spiller den her kamp få dage efter returkampen mod Benfica, så de møder jo nok ikke frem helt friske.

Er der en kamp, Randers gerne vil vinde, er det den her mod AGF, så jeg er ikke i tvivl om, at det her bliver et fysisk slag.

Det er i Randers’ interesse, og sådan bliver det.

AGF får det svært, men de har trods alt det bedste hold, og derfor får de uafgjort.

Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,65 – SPIL HER >>*

FC Nordsjælland – Brøndby IF X (2-2)

Søndag 30. august 2026 kl. 18:00

FC Nordsjælland spiller mange kampe i øjeblikket, hvor de har spillere med, der kun kan spille 45 minutter, men de bliver alligevel ved med at gøre det fremragende.

Syv sejre i træk er vildt. I søndags var det Walker, der stjal rampelyset med to kasser efter endnu en super holdindsats.

Man må lette på hatten over, hvad de præsterer uge efter uge i øjeblikket.

Brøndby er også inde i en flot stime men dog “kun” med fire sejre i træk.

De mangler stadig at spille mere end én god halvleg per kamp, og det kræver det nok, hvis de skal have point i Farum.

Men de var markant bedre end Silkeborg og vandt meget fortjent.

Begge mandskaber kommer med enorm selvtillid.

Det bliver en fed kamp med mange mål – jeg tror på to til hver.

Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,75 – SPIL HER >>*

FC København – Sønderjyske 1 (3-0)

Mandag 31. august 2026 kl. 19:00

FC København blev ydmyget i Viborg.

Det var under niveau hele vejen rundt, og det var skræmmende.  

Asger Sørensen fik en sløj debut, men lad ham nu få tid. Han bliver god for københavnerne.

Jeg tænker, de må præsentere mindst to gode indkøb i denne uge og få solgt ud af noget af overskuddet, de alligevel ikke bruger.

Sønderjyske skulle på tavlen i hjemmekampen mod FC Nordsjælland i søndags.

Det kom de langt fra. Første halvleg var de ok med, men efter pausen mødte de nærmest ikke frem. Det var virkelig skidt.

Det ser ikke lyst ud for Sønderjyderne. Det her er dog nærmest en “gratis” kamp for dem, for FCK er kæmpe favoritter.

Selv om FCK spiller europæisk torsdag, og Sønderjyske “kun” har midtugekamp i pokalen i Thisted, bør der være så stor forskel på de to hold, at det bliver en sikker hjemmesejr.

Per Pedersen tror på: FC København -1,5 til odds 1,99 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med Stake.

SpilXperten og Viborg FF: Disclaimer

Tips fra Superligaen

Skriv første kommentar

Skriv et svar