Per P.: Tips til 28. runde i Superligaen d. 25/4 – 28/4
Superligaen buldrer af sted med maksimal spænding i både top og bund. Vores faste ekspert, Per Pedersen, har vurderet ugens kampe og giver dig sine spilforslag til alle seks opgør.



(Foto: Ritzau / Alamy Live News)
Der er ingen, der vil have guldet
Så røg Menno! Efter endnu en dårlig præstation trykkede AaB-ledelsen på knappen. Så må vi se, om det giver effekt i de skæbnekampe, der venter som eksempelvis allerede i denne runde mod Vejle.
Paradoksalt nok kan AaB næsten sikre sig overlevelse i denne runde. Hvis de selv vinder, og Lyngby taber, er der seks point ned til stregen, og så tror jeg, det er afgjort.
Sønderjyske er fri af det ræs og kan se frem til endnu en sæson i Superligaen.
I toppen er det også vildt. Der er nu tre hold med i guldkampen.
FCK var gode mod AGF i Parken, Brøndby var også ok mod Randers, mens FCM forsvarede sig for dårligt tirsdag aften i Farum.
Det er svært at pege på en guldfavorit. Lad os se, om det bliver lidt nemmere efter runde 28.
Randers – Brøndby X (2-2)
Fredag den 25. april 2025 19:00
Fedt returopgør her! I mandags blev der scoret syv gange. Den sidste sikrede Brøndby sejren i overtiden i en vild kamp.
Jeg forventer ikke helt samme underholdning her, men mindre kan også gøre det.
Brøndby er med i kampen om guldet, og de kan vel reelt sikre sig mindst bronze ved at vinde her.
De vil jagte sejren og dermed chancen for guld.
Randers spiller god fodbold, men lynhurtige Campbell er i karantæne, og det er en svækkelse.
Det bliver en tæt kamp igen, og denne gang ender den 2-2.
Per Pedersen tror på: Uafgjort til odds 3,70 – SPIL HER >>*
Lyngby – Silkeborg 1 (1-0)
Søndag den 27. april 2025 14:00
Lyngby fik et fint point i Viborg og halede ind på AaB. Der er nu bare tre point mellem de to mandskaber.
Silkeborg så jeg live vinde i Vejle i en kamp, hvor sejren på intet tidspunkt var i fare. Klasseforskel var der!
Silkeborg gjorde det godt, men Vejle var heller ikke svære at vinde over.
For begge mandskaber er der meget på spil, men selvfølgelig mest for hjemmeholdet, der spiller for overlevelse.
Fysik og pres vil Lyngby komme med, og selv om Silkeborg er boldsikre og stærke, klemmer Lyngby en enkelt ind og vinder.
Per Pedersen tror på: Lyngby til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Sønderjyske – Viborg 2 (1-2)
Søndag den 27. april 2025 14:00
Sønderjyske vandt kun med én i Aalborg, men de virkede i stor kontrol i det meste af kampen.
Qamili scorede to mål, men generelt var der mange flotte præstationer.
Matematisk er de ikke reddet, men det er svært at forestille sig to af de tre nederste passere dem.
Viborg skuffede mod Lyngby, og det uafgjorte resultat gør, at de skal vinde den her.
Sønderjyderne kommer med stor selvtillid, men Viborg kommer med mere kvalitet: Udesejr.
Per Pedersen tror på: Viborg til odds 2,22 – SPIL HER >>*
AGF – FC København 2 (0-2)
Søndag den 27. april 2025 16:00
I den omvendte kamp i mandags var der klasseforskel på de to mandskaber. AGF skabte intet og manglede kvalitet i felterne.
AGF er nu seks point fra bronzen og har kun vundet en ud af de seneste otte kampe. Det her er absolut sidste chance for aarhusianerne.
Problemet er bare, at FCK har alt at spille for og ikke kan tåle at tabe i kampen om guldet.
Endnu en kamp mellem to fysiske mandskaber, hvor der bliver knald på.
Tingager udgik skadet i Parken, og jeg tror ikke, han er klar allerede til dette opgør.
Desuden er Kahl og Anderson i karantæne for GF.
FCK har 3 mand i karantæne: Ramaj, Huescas og Achouri.
FC København har de bedste reserver og vinder 2-0.
Per Pedersen tror på: FC København til odds 2,55 – SPIL HER >>*
FC Midtjylland – FC Nordsjælland 1 (3-1)
Søndag den 27. april 2025 18:00
FC Midtjylland startede skidt i Farum, men de kom rigtig godt igen og kunne have fået point.
Midterforsvaret var dog ikke godt nok, og det kostede mod de letbenede FCN-drenge.
Diao fik rødt og er således ikke med i den her kamp, og det giver udfordringer.
FC Nordsjælland endte med at vinde en fortjent sejr i en kamp, hvor Nygren var i særklasse.
Det her er dog en helt anden kamp. Alene af den grund, at den bliver spillet på helt almindeligt græs.
Det betyder at spillet vil blive langsommere, og det er til fordel for hjemmeholdet.
Der bliver altid scoret mange mål, når de to hold mødes, og det gør der også denne gang.
Jeg tror, der kommer flest til hjemmeholdet.
Per Pedersen tror på: FC Midtjylland til odds 2,07 – SPIL HER >>*
AaB – Vejle 1 (3-2)
Mandag den 28. april 2025 19:00
AaB laver simpelthen så mange personlige fejl, at hvis de ikke får stoppet den del, ryger de ud.
Træneren er fyret ja, men de kan sætte Mette Frederiksen til at træne dem: Hvis ikke spillerne stepper op NU, hjælper en ny træner ikke.
Widell virker helt ude af trit, og AaBerne virker dybt afhængige af to gange Jørgensen. Helenius lavede et flot indhop senest og bør starte.
Håbløst forsvarsspil af Vejle forærede nærmest Silkeborg målene i mandags, og offensivt var de også helt tandløse.
Det skal ændres, for de skal meget gerne vinde den her kamp. Hvis AaB vinder, tør jeg godt garantere at Vejle rykker ud!
Med ny træner er det spændende at se, hvordan AaB præsenterer sig.
En hjemmekamp mod rækkens bundhold er en stor chance, og den vil de selvfølgelig jagte.
Ærligt talt kan alt ske i det her opgør, men jeg tror på hjemmesejr.
Lars Kramer er ude med karantæne for AaB.
Per Pedersen tror på: AaB til odds 2,37 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.