OB – AC Horsens: Odds og optakt den 26. maj 2023
OB tager fredag mod AC Horsens. Fynboerne kommer fra en overbevisende sejr i Lyngby, og de jagter vel stadig den spinkle mulighed for at hente FC Midtjylland. AC Horsens kæmper desperat for overlevelse, men de har blot fået ét point i deres seneste seks kampe. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til OB – AC Horsens. Der er kampstart fredag d. 26. maj 2023 kl. 19:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.

Foto: Lars Møller / Ritzau Scanpix
OB – AC Horsens preview
Der må have været pulsure på overarbejde på Lyngby Stadion i seneste Superliga-runde. I kampens første 20 minutter nåede OB at få et rødt kort og dømt straffespark mod sig, før VAR omstødte begge dele, og senere fik fynboerne så et straffespark og Lyngby BK en udvisning. Puha.
Foran 1:0 og i overtal kørte OB en sikker 4:0-sejr hjem, og de er nu bare ét point fra at have sikret minimum 8. pladsen i tabellen. De mangler en direkte duel med FC Midtjylland, men for at den skal blive sjov, skal Ulvene sætte point til i rundens kamp i Silkeborg.
AC Horsens mener formentlig ikke, der er meget sjov for tiden. 13 kampe i 2023 har givet 10 nederlag, to uafgjorte og blot en enkelt sejr. Det betyder, de er røget under stregen, men de er trods alt stadig á point med AaB, som er på den anden side af stregen.
Nordjyderne er i Lyngby denne runde, og vinder de Kongeblå, kan vi gå ind til sidste runde med tre mandskaber på 27 point i kampen om den ene plads, der så vil give redning. I sidste runde tager AC Horsens mod Lyngby BK. Gys!
OB: Skader og karantæner
OB – karantænefare:
- Martin Hansen, Mihajlo Ivancevic og Bjørn Paulsen får karantæne ved næste gule kort
- Alasana Manneh, Mads Frøkjær og Franco Tongya får karantæne ved næste gule kort, hvis det giver 6 strafpoint
AC Horsens: Skader og karantæner
AC Horsens – karantænefare:
- Mikkel Lassen og David Kruse får karantæne ved næste gule kort
- Anders K. Jacobsen får karantæne ved næste gule kort, hvis det giver mindst 4 strafpoint
- Lubambo Musonda får karantæne ved næste gule kort, hvis det giver 6 strafpoint
Forventede startopstillinger OB – AC Horsens
Odds på OB – AC Horsens
OB er favoritter ifølge oddsene på kampen.
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Odds-forslag: Fynske fornemmelser for forår
Vejrudsigten siger sommervejr. På banen sagde OB ja tak, da Lyngby BK blev reduceret til 10 mand, og så vandt fynboerne 4:0. Dermed holdt de liv i håbet om at snuppe den øverste plads i nedrykningsspillet og playoffpladsen om Europa.
OB er ikke et skræmmende hjemmehold, og de har kun vundet én hjemmekamp i fire forsøg i nedrykningsspillet, hvor de samlet set trods alt kun har indkasseret ét nederlag i foreløbig otte kampe med fire sejre og tre uafgjorte.
AC Horsens ved, deres overlevelseshåb lever helt til sidste spilledag, og kan de bare skrabe et enkelt point med sig fra Odense, vil de sikkert være tilfredse. Ikke lykkelige men tilfredse. For så kan de med sejr i den sidste kamp formentlig sparke sig meget tæt på redning.
Men vi tror altså på hjemmesejr. Godt nok vinder fynboerne sjældent stort på hjemmebanen. Sæsonens fem hjemmesejre har kun to gange været på mere end præcis ét mål.
Sejren i Lyngby – uanset baggrunden – må have givet et løft og selvtillid, så vi tror, de slår AC Horsens med mindst to overskydende mål. Ikke fordi Horsens falder sammen, for det har østjyderne ikke vist tendenser til, men fordi fynboerne er stærkere.
OB – AC Horsens: Statistik, topscorer og H2H
- OB er på Superligaens 8. plads efter 30 runder, hvor de har hentet 43 point.
- OBs statistik siger 11-10-9 med scoren 43:48.
- OB har på hjemmebane tallene 5-5-5 og en målforskel på 19:22.
- Gæsterne fra AC Horsens er på 11. pladsen i tabellen, hvor de har 27 point efter 30 kampe.
- Statistikken for AC Horsens siger 7-6-17 og 32:56.
- Når AC Horsens er på udebane, lyder statistikken 2-2-11 med en måldifference på 11:28.
- Med 8 mål er Bashkim Kadrii OBs topscorer.
- Hos AC Horsens har både Anders K. Jacobsen og Aron Sigurdarson scoret hver 7 gange, og det er flest blandt de Gule.
- Sæsonens første indbyrdes møde var tilbage i august i Odense, hvor fynboerne vandt en hårdt tilkæmpet 1:0-sejr.
- Siden har holdene mødtes to gange i Horsens med resultaterne 3:3 og 2:2.
- Peter Kjærsgaard har dømt OB 23 gange (9-7-7). Undervejs i de 23 kampe er der uddelt 86 gule kort og 3 røde kort, og der er dømt 4 straffespark.
- Peter Kjærsgaard har dømt AC Horsens 17 gange (2-4-11). Undervejs i de 17 kampe er der uddelt 73 gule og 4 røde kort, og der er dømt straffespark 3 gange.
- Peter Kjærsgaard har dømt OB – AC Horsens 1 gang før. Det var 6. oktober 2019 i en kamp, OB vandt på hjemmebane med 3:0. Der blev uddelt 3 gule og 1 rødt kort, men der blev ikke dømt straffespark i kampen.
Expected Goals: OB vs. AC Horsens – de seneste tre kampe:
OB | Resultat | xG | AC Horsens | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Lyngby BK – OB | (0-4) | 0,21 – 3,58 | AC Horsens – Silkeborg IF | (0-1) | 0,67 – 1,10 |
OB – AaB | (1-1) | 0,85 – 1,07 | FC Midtjylland – AC Horsens | (3-1) | 2,03 – 0,78 |
Silkeborg IF – OB | (0-1) | 1,19 – 1,92 | AaB – AC Horsens | (4-0) | 3,06 – 0,34 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Superligaen – Table of Justice
Expected points | Faktiske point (placering) | |
53.6 | 55 (#1) | |
49 | 47 (#7) | |
45.7 | 54 (#2) | |
46.9 | 50 (#3) | |
45.7 | 47 (#4) | |
41.8 | 40 (#6) | |
– | ||
38 | 37 (#9) | |
37.2 | 27 (#10) | |
| 36.4 | 43 (#8) |
36 | 24 (#12) | |
34.7 | 40 (#5) | |
31.6 | 27 (#11) |
OB – AC Horsens spilles fredag den 26. maj 2023 klokken 19:00.
OB – AC Horsens spilles på Nature Energy Park i Odense i Danmark.