Leanders Lup: ALLE top seks-scenarierne inden Superligaens sidste grundspilsrunde
Benjamin Leander skitserer fakta inden sidste grundspilsrunde, hvor FEM hold kæmper om to pladser i top6.
KUN Silkeborg kan nøjes med 29 point for at gå i top6. For resten af holdene er kravet 30 point. 32 point er matematisk garanti for at være i top6
Inden sidste runde ser stillingen således ud:
AGF
- AGF er sikret Top6 med 32 point efter sejren mod Randers mandag aften.
FC Midtjylland
Skal slå SIF for at snakken om top 6 er aktuel.
Går i top 6 med 30 point hvis to af tre scenarier indtræffer: Randers skal smide point til AaB. Brøndby skal tabe mod FCN eller OB skal smide point mod AGF.
OB
Skal slå AGF for at snakken om top 6 er aktuel. Målscore kan blive aktuel for OB, men det vil kræve en astronomisk sejr over AGF på minimum otte mål før det overhovedet kommer bare tæt på at være i spil.
- Går i Top6 med 31 point hvis to af tre scenarier indtræffer: Randers skal smide point til AaB, Brøndby skal tabe mod FCN eller SIF skal smide point mod FCM.
Silkeborg
Går i top 6 med sejr og 31 point med mindre begge scenarier sker: BIF slår FCN og Randers slår AaB.
Går i top 6 med uafgjort og 29 point, med mindre et af to scenarier sker: Randers får point mod AaB, OB slår AGF.
Randers
SKAL ha’ point i sidste runde mod AaB for at Top6 kan være aktuel.
- Kan kun gå i top 6 med uafgjort og 30 point, hvis mindst to af tre scenarier sker: SIF-FCM skal ende uafgjort, OB smider point til AGF eller BIF taber med mindst tre mod FCN.
Brøndby IF
- Kan kun gå i top 6 med et nederlag mod FCN og 30 point hvis mindst to af tre scenarier sker: SIF-FCM skal ende uafgjort, OB smider point til AGF og Randers smider point til AaB.
- Går i top 6 med uafgjort mod FCN og 31 point med mindre begge scenarier sker: SIF slår FCM og RFC slår AaB.
Det med Silkeborgs situation såfremt de spiller uafgjort kan ikke passe. “Går i top 6 med uafgjort og 29 point, med mindre begge scenarier sker: Randers får point mod AaB, OB slår AGF.” Hvis Randers får point mod AaB kan SIF ikke komme i top 6 med uafgjort uanset hvad der sker i AGF-OB, og det kan de heller ikke hvis OB slår AGF. Så der må skulle stå at de går i top 6 med uafgjort, med mindre en af følgende scenarier sker, ikke at begge skal indtræffe.
Fuldkommen korrekt og opdateret. Tak for opmærksomheden!