18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Kan bundproppen Vejle drille rivalerne fra AGF?

| Sidst opdateret:


Vejle Boldklub tager mod AGF i et klassisk østjysk derby. De røde værter er bundprop i Superligaen som nummer 12, mens AGF topper tabellen og vinder grundspillet med sejr i Nørreskoven. Men alle Vejles tre sejre i sæsonen er kommet på hjemmebane. Vejle Boldklub – AGF går i gang kl. 17:00 søndag d. 1. marts 2026, og du kan se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay. 

Odds og optakt til Vejle Boldklub - AGF søndag den 1. marts 2026 klokken 17:00.

Smilene er store i Aarhus, for AGF spiller godt og fører Superligaen. (Foto: Ritzau / Alamy Live News)

Vejle Boldklub – AGF: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Mikkel Redder
Stadion: Vejle Stadion, Vejle, Danmark
Vejret: 7° og let vind

Optakt til Vejle Boldklub – AGF

Det er to helt forskellige opgaver, de to klubber står over for i resten af foråret. Vejle Boldklub skal endnu engang samle sig selv op til bund- og overlevelseskamp i Superligaen. 

AGF skal omvendt se, om de kan sikre de første sølvmedaljer i 30 år eller måske endda det første sæt guld siden 1986. 40 års venten på et mesterskab. Er det endelig nu?

Aarhusianerne har åbnet foråret med syv point i de tre første kampe, og kan de vinde her, vinder de også Superligaens grundspil.

Vejle Boldklub

Hvad i alverden skal de snart gøre i Vejle? I de tre 1. halvlege, de har spillet siden nytår, har de tabt samlet 0:6 og været bagud ved pausen hver gang. 

I deres tre 2. halvlege har de omvendt vundet to og delt én gang med en score på 5:2. De må jo fornemme, at de har det i sig, men at de er for sløve til at komme i gang med kampene. 

Dét er en opgave for træner Claus Nørgaard, der skal have holdet i gang med at samle point, for der er dårligt tid til en langstrakt proces med føle-føle. Der skal point på bordet i Nørreskoven. Snart.

AGF

Det må have sitret nervøst i øjenkrogen hos enkelte AGF-tilhængere efter 55 minutter af hjemmekampen mod Viborg FF. 

For der stod 1:1, og De Grønne spillede meget fint med i opgøret i Vejlby.

Dét kom på en bund af 1:1 fra runden før mod FC Fredericia, og det må have rejst et spørgsmål dybt i aarhusianerne: Er det nu? Har vi bare overpræsteret, og nu ramler det hele?

Det gjorde det så absolut ikke, for i kampens sidste halve time var det rent skydetelt for AGF, der tordnede fire bolde i kassen og endte med at vinde overbevisende 5:2. Wow. 

Gulddrømmen lever endnu. Og med god grund.  

Forventede startopstillinger Vejle Boldklub – AGF

Vejle Boldklub – AGF: Skader og karantæner

Det ser (også) sort ud på mandskabsfronten i Vejle, hvor Van Bruggen og Hetemi har været ude i lang tid efterhånden.

De har selskab af Lauritsen, Tabatadze, Duin og Amoo, og det gør det jo ikke lettere for træner Nørgaard at sætte et slagkraftigt hold sammen. 

I Aarhus er det langtidsskadede Jacob Andersen, der er ude sammen med Nicolai Poulsen og Markus Solbakken. 

Vejle Boldklub – AGF: Indbyrdes kampe

Vejle har vundet tre og spillet to uafgjort af de seneste fem indbyrdes møder i Nørreskoven. Det betyder, vi skal helt tilbage til april 2019 for at finde seneste AGF-sejr i Vejle. En lille redningskrans til værterne?

Odds på Vejle Boldklub – AGF

Superligaens tophold, AGF, er favorit i duellen.

Odds-forslag: AGF i storform tager sejren i Nørreskoven

Vejle Boldklub har hentet flotte syv point i forårets tre første kampe. Desværre for vejlenserne er det kun, hvis man helt fraregner 1. halvleg, for de har været bagud ved pausen i alle tre kampe. 

Til gengæld kommer de stærkt tilbage i 2. halvleg, men som AGF præsenterer sig for tiden, ville jeg være forsigtig med at række dem en lillefinger i 1. halvleg. 

Vejle kan måske også finde trøst i, at de altså har haft et fint greb om AGF i de seneste fem indbyrdes kampe i Nørreskoven. 

Men så stopper opmuntringerne også, for jeg tror, at det bliver en træls oplevelse for hjemmeholdet – og deres publikum – når De Hviii kigger forbi. 

AGF så decideret fremragende ud i seneste kamp mod Viborg, der kom til Aarhus som ligaens mest formstærke mandskab. De Grønne bed også fra sig, og de pressede AGF så langt, at topholdet måtte levere den ene kongescoring efter den næste. 

De har det i sig, aarhusianerne, og det kan blive en af de der sæsoner, hvor alting flasker sig – ikke bare i et par runder men over hele sæsonen – og så kan de ende med guld. 

Skal de ende med guld, skal de ikke smide point ude mod den notoriske bundprop, og det gør de heller ikke. Vejle vil kæmpe det bedste, de kan, men det rækker som et decilitermål mod en tsunami. 

Heldigvis for værterne plejer AGF ikke at gå decideret målamok i deres udekampe (Jo, jo, i Odense men invitationen kan jo blive for insisterende!), så jeg tror, AGF henter en sejr på præcis ét overskydende mål.

*Reklamelink

Expekt
3,75
AGF (0:1) X
Gå til Expekt *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

https://www.spilxperten.com/disclaimer/

Se Vejle Boldklub – AGF i TV

Du kan se kampen mellem Vejle Boldklub og AGF på TV3 Sport, f.eks. via Norlys*, YouSee* eller Viaplay*.

Vælg den tjeneste, der passer dig bedst, og følg opgøret live.

Ligatabel

Hvornår spilles Vejle BoldklubAGF?

Vejle Boldklub – AGF spilles kl. 17:00 søndag den 1. marts 2026.

Hvor spilles Vejle BoldklubAGF?

Vejle Boldklub – AGF spilles på Vejle Stadion i Vejle i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar