
Efter to trofæløse sæsoner i streg, kommer FCK til at gå benhårdt efter endnu engang at sætte sig på den danske trone, men første kamp blev ikke en drømmestart for københavnerne, som måtte nøjes med et enkelt point mod AaB hjemme i Parken. Denne gang kommer der mere overkommelig modstand til hovedstaden, når oprykkerne fra Silkeborg gæster nationalarenaen. Formår FCK at snøre sækken for en gang skyld, eller kan Silkeborg også drille de kæphøje københavnere? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til FCK – Silkeborg. Der er kampstart søndag d. 25. juli 2021 kl. 16:00. Se kampen på Canal 9.
GÅ TIL
FCK – Silkeborg: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: Parken, København
Vejret: 24° og svag vind
Optakt til FCK – Silkeborg: Skader, karantæner og startopstillinger
Det var lige ved og næsten i sidste sæson for FCK, som havde en fin opblomstring i foråret, men ikke for alvor nåede at blive en del af mesterskabskampen, selvom de til sidste begyndte at drømme. Det var også lige ved og næsten i sæsonens første kamp mod AaB, hvor FCK kom bagud efter 37 minutter, men allerede 10 minutter senere var foran med 2-1, og så troede de fleste nok, at løverne skulle køre den sikkert i land, men, ak nej. Som vi også så det i sidste sæson, så er der altså lidt problemer med at holde modstanderne fra mål, og Boilesens røde kort tyve minutter før tid, gjorde ikke jagten på de 3 point lettere. Skuffende af FCK, som kun kan klandre sig selv for det pointtab. Indsatsen var egentlig ganske udmærket, men den sidste skarphed manglede ligesom i sidste sæson. Det er for tidligt at male fanden på væggen i forhold til de defensive præstationer, men FCK skal have strammet lidt op, hvis de skal blive danske mestre igen. Torsdag aften havde FCK ingen problemer med at besejre hviderussiske Torpedo Zhodino, både Wind og Wilczek fik tanket lidt mål-selvtillid i 4-1 sejren.
Silkeborg er tilbage i den bedste danske række, og de er også på pointtavlen! Hjemme på Jysk Park blev det til point fra start, da Silkeborg og Sønderjyske delte i porten med en 0-0’er. Oprykkerne viste sig ganske pænt frem i løbet af de 90 minutter, hvor de sad tungt på boldbesiddelsen, og ikke gik på kompromis med deres tilgang til fodboldspillet, på trods af at være rykket op i den bedste række. Der var da optræk til lidt her og der for Silkeborg, meeeen, de fik altså ikke nok ud af boldbesiddelsen på 67%. Det blev kun til 1 skud indenfor rammen i løbet af de 90 minutter, og man kunne godt se, at de manglede et par af deres skarprettere fra sidste sæson i Mattson(skiftet til Groningen) og Helenius(skadet). Sæsonen er lang, og Silkeborg kan trods alt glæde sig over at være kommet på pointtavlen fra første færd. Dem skal de nok få flere af hjemme på deres kunstgræs.
FCK:
- Nicolai Boilesen (Forsvar, Fast) – Karantæne
- Victor Nelsson (Forsvar, Fast) – Karantæne
Silkeborg:
- Nicklas Helenius (Angreb, Fast) – Tvivlsom
- Stefan Thordarson (Midtbane, Fast) – Skadet
- Milan Massop (Back, Reserve) – Skadet
- Joel Felix (Forsvar, Fast/Reserve) – Covid-19
FCK forventet startopstilling: Grabara; Ankersen, Khocholava, Oikonomou, Kristiansen; Lerager, Zeca, Falk; Daramy, Wind, Fischer
AaB forventet startopstilling: Larsen; Carstensen, Salquist, Calisar, Dahl; Kaalund, Brink, Klynge; Jørgensen, Vallys; Lind
Odds på FCK – Silkeborg
Oddsene peger på, at bookmakerne har FCK som favoritter i dette opgør.
Odds-forslag: Der bør og skal være niveauforskel
Både FCK og Silkeborg lagde fra land med 1 point i sæsonens første kamp, og der var positive ting at tage med for begge hold. FCK spillede en solid kamp mod AaB, hvor vi endnu engang fik set, at de råder over en af de farligste offensiver i dansk fodbold, mens der igen var problemer med at holde modstanderen fra mål. Silkeborg fik vist at de også i Superligaen kan spille god, teknisk fodbold, men de blev aldrig helt farlige nok.
Selvom Silkeborg spiller en god omgang fodbold, så er der et stykke op til FCK’s niveau. Københavnerne råder over den bredeste, og nok stærkeste trup i Superligaen, og der bør og skal være forskel på dem og et oprykkerhold. Hos Silkeborg er der stadig tvivl om Helenius til dette opgør, og uden ham og topscoreren fra sidste sæson, Matsson, så kan selv et karantæneramt FCK-forsvar nok godt hamle op med Silkeborgs offensive spillere. Oprykkerne virker ikke til at gå på kompromis med deres spillestil, de vil gerne være på bolden, og de vil gerne spille flot fodbold. Men den tilgang til kampen kan komme til at give bagslag her mod et FCK-hold, som er stærkere på nærmest samtlige positioner. De københavnske løver skuffer ikke i denne omgang, det bliver en hjemmesejr, og det bliver med mere end 1 mål.
FCK – Silkeborg: Statistik, topscorer og H2H
- FCK lagde sæsonen ud med en lidt skuffende 2-2’er hjemme mod AaB, københavnerne viste egentlig fine takter, men som vi også så det i sidste sæson, så formår de ikke rigtig at snøre sækken når det gælder.
- Silkeborg er tilbage i det fineste danske selskab, og de leverede en god indsats i første kamp mod SønderjyskE, som dog kun endte med et enkelt point til hver. Men, hey! Nu er de på tavlen!
- Jonas Wind snuppede 2.pladsen på Superligaens topscorerliste i sidste sæson med 15 træffere, og mon ikke, at han snart er klar til Thorups startellever? Kamil Wilczek gjorde det dog fint som afløser i kampen mod AaB, hvor han kom på måltavlen med scoringen til 1-1. Begge angribere scorede i torsdagens kamp mod Torpedo Zhodino.
- De to mest scorende spillere fra sidste sæson, Matsson(skiftet klub) og Helenius(skadet), får Silkeborg ikke glæde af her. Målene på søndag ser ud til at skulle komme fra unge Alexander Lind eller fra Nicolai Vallys.
- I sæsonen 19/20 var FCK og Silkeborg oppe imod hinanden to gange – i Parken endte det med en hjemmesejr på 4-2, mens det på Jysk Park endte 1-1.
Expected Goals: FCK vs. Silkeborg – de seneste tre kampe
| FCK | Resultat | xG | Silkeborg | Resultat | xG |
|---|---|---|---|---|---|
| FCK – Torpedo Zhodino | (0-1) | 1,06 – 0,83 | Silkeborg – SønderjyskE | (0-0) | 1,05 – 1,15 |
| FCK – AaB | (2-2) | 1,58 – 0,86 | Horsens – Silkeborg | (0-0) | 1,2 – 0,39 |
| CSKA Moskva – FCK | (0-1) | 1,06 – 0,83 | Silkeborg – Fredericia | (2-1) | 0,98 – 0,95 |



