18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

FCK – AaB: Odds og optakt den 18. juli 2021

Foto: Bildbyrån

EM-slutrunden er netop overstået, men der er ikke tid til at hvile på laurbæerne, for i weekenden tager vi igen hul på den danske Superliga! Efter to trofæløse sæsoner i træk sigter FCK efter at komme tilbage på vindersporet, og den lange kamp for et dansk mesterskab starter på søndag, når de tager imod AaB hjemme i Parken. Er københavnerne hvor de skal være her til sæsonstart, eller kan de gæve nordjyder stikke en kæp i hjulet fra start? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til FCK – AaB. Der er kampstart søndag d. 18. juli 2021 kl. 16:00. Se kampen på Canal 9.  

GÅ TIL


FCK – AaB: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Stadion: Parken, København
Vejret: 24° og svag vind

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds are not currently available.
Odds are subject to change. Last updated 19. juli 2021 06:57.


Optakt til FCK – AaB: Skader, karantæner og startopstillinger

Det var lige ved og næsten i sidste sæson for FCK, som havde en fin opblomstring i foråret, men ikke for alvor nåede at blive en del af mesterskabskampen, selvom de til sidste begyndte at drømme. Sæsonen før blev det godt nok til en 2.plads for københavnerne, men her sluttede de hele 14 point bag FCM, og med den københavnske selvforståelse og ‘positive arrogance’, så må det siges at have været to skuffende sæsoner i streg. Med målet om igen at snuppe et dansk mesterskab har der været godt gang i svingdøren i hovedstaden her til sommer. Ind er kommet to ‘aarhusianere’ i Grabara og Diks, samt Khocholava, som er kommet til fra bænken i Shaktar Donetsk, mens der er i denne sæson ikke er blevet plads i FCK-truppen til lejesvendene Bundu og Zanka, samt Kaufmann og Nicolaj Thomsen. De har ikke ligget på den lade side i København, og det bliver spændende at se om de markante investeringer på transfermarkedet bærer frugt, håbet vil helt sikkert være at få stabiliseret defensiven mere end i sidste sæson. Det bliver et halvamputeret FCK-mandskab, som indtager banen på søndag, da EM-spillerne Boilesen og Wind ikke forventes at komme i kamp allerede, derudover er Nelsson i karantæne og Falk er formentlig ude med en skade. Men så er det godt, at de har den vel nok bredeste trup i Superligaen, og stadig kan stille en slagskraftig startellever.

AaB forblev et halvkedeligt bekendtskab i sidste sæson, selvom Cifuentes og co. viste bedre takter mod sæsonens afslutning endte det alligevel med en halvskuffende 7.plads. Arbejdsbetingelser i Aalborg blev dog heller ikke lettere af, at den absolutte profil i Lucas Andersen vanen tro sad ude store dele af sæsonen med en skade, og det prominente indkøb Oscar Hiljemark gjorde det samme. De må undvære begge de profiler igen i denne sæson, Hiljemark er ikke længere at finde i Nordjylland og Lucas Andersen er ude med en korsbåndsskade. På den positive klinge har AaB fået Luca Prip ind fra Horsens, og det skal blive interessant at se hvad han kan udrette med bedre boldspillende medspillere end tilfældet var i Horsens. Truppen er dermed stort set den samme som i sidste sæson, dermed bør spillerne være nogenlunde sammentømret og Cifuentes har i modsætning til sidste sæson haft muligheden for at stå for forberedelserne til den nye sæson, og måske få implementeret sine ideer for holdet i endnu højere grad. Det bliver en hård test fra start, men aalborgenserne kan gå ind til kampen med selvtillid efter en 1-0 over AGF i seneste træningskamp.

FCK:

  • Jonas Wind (Angreb, Fast) – Tvivlsom
  • Nicolai Boilesen (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
  • Karl-Johan Johnsson (Målmand, Reserve) – Tvivlsom
  • Rasmus Falk (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
  • David Khocholava (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
  • Victor Nelsson (Forsvar, Fast) – Karantæne

AaB:

  • Lucas Andersen (Kant, Fast) – Skadet

FCK forventet startopstilling: Grabara; Ankersen, Khocholava, Oikonomou, Kristiansen; Lerager, Zeca, Stage; Daramy, Wilczek, Fischer

AaB forventet startopstilling: Rinne; Ross, Thelander, Granli; Pallesen, Christensen, Ferreira, Fossum, Ahlmann; Prip, Prica


Odds på FCK – AaB

Oddsene peger på, at bookmakerne har FCK som favoritter i dette opgør.

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Bookmaker1X2
Odds are subject to change. Last updated 19. juli 2021 06:57.

Odds-forslag: Ikke helt styr på den københavnske defensiv endnu

Efter en utrolig kort fodboldpause for os fodboldfans, ruller bolden igen søndag og denne gang bliver det i vores egen lille Superliga. Vanen tro er der masser af spørgsmålstegn om holdenes egentlige niveau her før sæsonstart, transfervinduet er fortsat åben og FCK’s trup har formentlig ikke set deres sidste tilgang eller afgang. Københavnerne har haft et par af holdets bærende profiler med til EM, som dermed ikke har deltaget i opstarten, derudover er styrmand Nelsson ude, mens kreatør Falk heller ikke forventes at blive klar. Det gør ikke spørgsmålstegnene til dette opgør mindre, for hvad kan vi forvente af et FCK-mandskab, som er uden fire faste startere?

FCK’s defensiv i sidste sæson er sjældent set værre, der var ved flere lejligheder åbent hus i den københavnske defensiv og de endte sæsonen med hele 53 indkasserede mål, kun ‘overgået’ af de to nedrykkere fra Lyngby og Horsens, det var milevidt fra de stærkt organiserede FCK-mandskaber vi har set i tidligere sæsoner. Uden at vi skal dvæle for meget i fortiden, så kan man også her i første kamp af den nye sæson stille spørgsmålstegn til københavnernes defensiv. Victor Nelsson er ude med karantæne, mens den nye mand i midterforsvaret Khocholava måtte humpe fra banen i sidste test, og meldes tvivlsom. Derfor bliver det med sikkerhed ikke Thorups foretrukne konstellation i midterforsvaret, som indtager banen søndag og derfor tror jeg, at københavnernes defensiv bliver sat på prøve allerede her i første runde. Med den forventede startopstilling in mente, kan jeg sagtens forestille mig, at AaB får held med at åbne FCK’s defensiv op, til gengæld har hjemmeholdet så meget offensiv pondus, at heller ikke de kan holdes fra fadet. Nøjagtig som i begge indbyrdes opgør i sidste sæson, så kommer begge hold på tavlen søndag.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
ComeOn
1,74
Begge hold scorer
Gå til Comeon *


FCK – AaB: Statistik, topscorer og H2H

  • Sidste sæson blev aldrig rigtig en dans på roser for de mægtige københavnere, hvor de måtte tage til takke med 3.pladsen i Superligaen, lige i hælene på rivalerne fra Brøndby og FCM. Er løverne fra Østerbro klar fra start i denne sæson?

  • AaB nåede heller ikke rigtig ud over scenekanten i sidste sæson, og en 7.plads bevidner også om en sæson på det jævne. Er det i midten af rækken, vi kan forvente at se AaB igen i denne sæson, eller har de mere at byde på?

  • Jonas Wind snuppede 2.pladsen på Superligaens topscorerliste i sidste sæson med 15 træffere, men den danske landsholdsspiller forventes ikke at være med søndag. Derfor ligger ansvaret for målscoringen mod AaB hos gode gamle Kamil Wilczek, som i sidste sæson stod for 10 mål.

  • Hos AaB var det i sidste sæson Van Weert (skiftet til græsk fodbold) og Iver Fossum, der viste sig bedst frem foran kassen med 9 mål hver. Til denne sæson har aalborgenserne fået glæden af Louka Prip, som er kommet til fra Horsens med 7 mål i bagagen.

  • Sidste sæsons to indbyrdes opgør mellem FCK og AaB endte med en sejr til hver, og i begge tilfælde var det udeholdet, som løb med sejren. AaB slap afsted fra Parken med en 2-1 sejr, mens FCK lavede et fantastisk comeback i Aalborg, hvor de vendte 2-0 til 2-3.


Expected Goals: FCK vs. AaB – de seneste tre kampe

FCKResultatxGAaBResultatxG
CSKA Moskva – FCK(0-1)1,06 – 0,83AaB – AGF(1-0)Ukendt
FCK – Lyngby(3-1)1,75 – 0,32AGF – AaB(2-2)2,06 – 3,62
FCK – Hvidovre(1-1)2,82 – 0,89SønderjyskE – AaB(0-4)1,31 – 1,96
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv et svar