FC Nordsjælland – Lyngby: Odds og optakt den 18. februar 2024
Superligaen er tilbage med et lokalopgør fra det nordsjællandske, hvor FC Nordsjælland og Lyngby krydser klinger søndag eftermiddag. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til FC Nordsjælland – Lyngby. Der er kampstart søndag d. 18. februar 2024 kl. 14:00. Se kampen på Canal 9.

Der er lagt op til en intens dyst i Farum søndag eftermiddag, når FC Nordsjælland tager imod lokalrivalerne Lyngby. Foto: IMAGO/Dejan Obretkovic
FC Nordsjælland – Lyngby: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Mikkel Redder
Stadion: Right To Dream Park, Farum
Vejret: 3°, let vind
FC Nordsjælland – Lyngby preview
Vinterpausen er veloverstået, og i weekenden kan vi igen se frem til fodbold fra Superligaen. Søndag er der et spændende opgør på menuen i Farum, hvor FC Nordsjælland byder lokalrivalerne Lyngby op til dans.
Mange forventede inden sæsonstart, at sidste sæsons sølvvindere FC Nordsjælland igen skulle blive en del af guldkampen i Superligaen med stærke tilgange i blandt andre Ingvartsen og Tverskov. Sæsonen startede da også ganske lovende, men i løbet af efteråret dalede nordsjællænderne gevaldigt i kadence.
Aktuelt er FCN dumpet helt ned på Superligaens 5.plads, mens det i efterårets sidste kamp også endte med exit i Conference League efter nederlag til Ludogorets. I løbet af vinterpausen har værterne sagt farvel til Diomande, som er skiftet til Rangers, mens det også er blevet til et kæmpesalg af Osman, som dog først skifter til Brighton til sommer.
Lyngby leverede til gengæld et flot efterår. De Kongeblå reddede kun lige akkurat skærene i sidste sæson, og set i det lys, er det ganske tilfredsstillende, at de aktuelt indtager Superligaens 7.plads med 6 point ned til Vejle under stregen.
Det helt store spørgsmål er, om gæsterne kan klare sig uden Frey Alexandersson på trænerbænken? Islændingen blev i løbet af vinteren købt fri af belgiske Kortrijk, og afløses af norske Magne Hoseth. Lyngby har tilføjet flere interessante navne til truppen siden sidst i David Jensen, Baden, Lissens, Fraulo og Otoo, mens Muniesa og Kikkenborg er draget videre i karrieren.
FC Nordsjælland: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
FC Nordsjælland – karantænefare:
Martin Frese får karantæne ved næste gule kort.
Lyngby: Skader og karantæner
Tobias Storm Ukendt Vides ikke |
Malik Abubakari Yellow cards Efter 1 kamp |
Lyngby – karantænefare:
Casper Winther får karantæne ved næste gule kort.
Forventede startopstillinger FC Nordsjælland – Lyngby
11Mads Hansen |
14Ibrahim Osman |
15Erik Marxen |
22Oliver Antman |
24Lucas Høgsberg |
25Carl Johan Eriksson |
29Mario Dorgeles |
39Adamo Nagalo |
43Sindre Walle Egeli |
Odds-forslag: FCN har nydt godt af vinterpausen
Både FC Nordsjælland og Lyngby sluttede efteråret af på en halvskidt formkurve. Hjemmeholdet vandt kun én af de sidste fem Superliga-kampe inden vinterpausen, mens Lyngby blot vandt én af de sidste syv.
Især FC Nordsjællands offensiv dalede gevaldigt i kadence i slutningen af efteråret, men præstationerne har langt henad vejen været bedre end resultaterne indikerer og 10 flotte point i Conference League-gruppespillet vidner da også om et hold, som bestemt har noget at byde på.
I foråret skal hjemmeholdet ikke jonglere med både Superliga og europæisk fodbold, og derfor forventer jeg også et markant bedre FCN-hold i 2024.
Lyngby har haft det svært på udebane i denne sæson, og med ny træner + afgangen af målmand Kikkenborg, ligner søndagens tur til kunstgræsset på Right To Dream Park også en svær opgave.
FC Nordsjælland finder tilbage på sporet med en sikker sejr mod Lyngby, som lige skal finde fodfæste efter trænerskiftet.
FC Nordsjælland – Lyngby: Statistik, topscorer og H2H
- FC Nordsjælland er nummer 5 i Superligaen med 27 point.
- FCN’s statistik lyder på 7-6-4 og målscoren 26:14.
- Marcus Ingvartsen er topscorer for FC Nordsjælland med 6 mål.
- Lyngby er nummer 7 i Superligaen med 20 point.
- Lyngbys statistik lyder på 5-5-7 og målscoren 21:27.
- Andri Gudjohnsen er topscorer for Lyngby med 6 mål.
- Sæsonens første indbyrdes opgør endte 1-1 i Lyngby efter en meget meget sen udlignende scoring fra FCN’s Kian Hansen.
- Kampens dommer Mikkel Redder har dømt FC Nordsjælland 8 gange (4-2-2). Undervejs i de 8 kampe blev der uddelt 19 gule kort og 1 rødt kort, og dømt 2 straffespark
- Mikkel Redder har dømt Lyngby 12 gange (3-4-5). Undervejs i de 12 kampe blev der uddelt 25 gule og 1 rødt kort, og der blev dømt straffespark 1 gang.
Expected Goals: FC Nordsjælland vs. Lyngby – de seneste tre kampe:
FC Nordsjælland | Resultat | xG | Lyngby | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Nordsjælland – B 93 | (4-0) | 3,31 – 0,19 | Lyngby – Fredericia | (0-1) | 1,11 – 2,77 |
Ludogorets – Nordsjælland | (1-0) | 1,33 – 1,71 | Fredericia – Lyngby | (3-2) | 2,37 – 1,12 |
AB – Nordsjælland | (1-2) | 1,03 – 1,87 | Lyngby – Silkeborg | (2-0) | 1,62 – 0,62 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Superligaen – Table of Justice
Expected points | Faktiske point (placering) | |
32 | 36 (#1) | |
31 | 33 (#3) | |
30.8 | 27 (#5) | |
29.1 | 27 (#6) | |
28.7 | 34 (#2) | |
26 | 28 (#4) | |
– | ||
21.7 | 20 (#7) | |
21.2 | 16 (#10) | |
19.4 | 19 (#8) | |
18.2 | 17 (#9) | |
14.4 | 14 (#11) | |
12.2 | 7 (#12) |
FC Nordsjælland – Lyngby spilles søndag den 18. februar 2024 klokken 14:00.
FC Nordsjælland – Lyngby spilles på Right To Dream Park, Farum