18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

FC Nordsjælland har krammet på Randers FC

| Sidst opdateret:


FC Nordsjælland får besøg af Randers FC i Superligaens 2. runde. Der er næppe noget hold i Superligaen, der er så velkomment i Farum som netop kronjyderne, der har tabt 16 af deres 29 besøg på den nordsjællandske plastik og kun vundet én sølle gang. FC Nordsjælland – Randers FC går i gang kl. 14:00 søndag d. 2. august 2026, og du kan se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay. 

superliga odds

FC Nordsjælland – Randers FC: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jonas Hansen
Stadion: Right to Dream Park, Farum, Danmark
Vejret: 23° og let vind

Optakt til FC Nordsjælland – Randers FC

I Allan Olsens sang I Statsministerens undergrund, synger han til netop statsministeren: Få dog armene ned og så det pågældende navn. 

Nu er det næppe Allan Olsen, der er øverst på playlisten i Farum-drengenes omklædning, men mon ikke træner Jens Fønsskov alligevel har brugt de seneste træninger på at holde amene nede på sit mandskab?

6:0 torsdag aften på hjemmebane mod svenske GAIS sikrede billetter til 3. kvalrunde i Conference League, hvor FCN er storfavoritter mod islandske Valur.

Men de skal stadig fokusere på Superligaen, som de åbnede med 1:1 mod oprykkerne fra Horsens. 

Randers FC spillede også 1:1 i deres premiere, men det var på hjemmebane mod Silkeborg IF. 

Holdene sluttede jo egentlig også side om side i seneste sæson som nummer ni og 10, men mon ikke kronjyderne havde sat snuderne op efter en åbningssejr på hjemmebanen?

FC Nordsjælland

Der er et CL-gruppespil fra 2012 på CVet hos FCN, der også for tre år siden var i Conference Leagues gruppespil. Begge gange røg de ud efter gruppespillet. 

Nu er de to runder fra deltagelse i Conference Leagues Ligaspil og seks nye europæiske kampe, og mon dog ikke klubben meget gerne vil deltage i det europæiske udstillingsvindue, så hele verden kan se den mageløse talentfabrik fra Farum?

I Superligaen er målsætningen endnu et ophold i top 6, og der har de været i de seneste fire sæsoner, og de ligner også allerede en bejler til endnu et mesterskabsspil. 

Kan de holde sammen på holdet, vil de formentlig blive en reel guldbejler, men det forventes som minimum, at ghanesiske Yirenkyi bliver solgt i sommervinduet, og man ved jo aldrig hvem af de mange talenter, der finder nåde for agenter og glubske klubbers blikke.

Randers FC

Randers FC havde en af de bedste defensiver i sidste Superliga-sæson, selv om de endte på en uglamourøs 10. plads – klubbens ringeste placering i de seneste otte sæsoner. 

Problemerne var nok snarere i den anden ende af banen, hvor de omvendt havde den ringeste offensiv. Eller i hvert fald den, der scorede færrest mål.

Det har de forsøgt at råde bod på denne sommer ved at hente Kasper Junker hjem fra Thailand og Mohammed Sankoh fra tyske Stuttgart. 

I premierekampen var det dog Mike Themsen, der stod for det enlige mål for kronjyderne, men både Sankoh og Junker viste prøver på deres evner i front i glimt, men de afslørede også, at de nok begge har brug for tid til at spille sig varme og ind på holdet for alvor.

Forventede startopstillinger FC Nordsjælland – Randers FC

FC Nordsjælland – Randers FC: Skader og karantæner

Hos FCN må de stadig undvære Souleymane Alio og Araphat Mohammed, mens Alexander Lind vel må betegnes som tvivlsom, indtil andet er bevist.

Randers FC savner Oliver Jones og Warren Caddy, der begge er ude med skader, og de har også spillet uden Paul Izzo i målet og Sabil Hansen på backen, da de begge angiveligt gerne vil finde en ny klub.

FC Nordsjælland – Randers FC: Indbyrdes kampe

Randers har ikke vundet i deres seneste 14 besøg i Farum. Otte hjemmesejre og seks uafgjorte og en score på 30:13 i FCNs favør. 

Odds på FC Nordsjælland – Randers FC

FCN er den mest oplagte vinder af denne kamp, hvis vi skæver til oddsene på kampen.

Odds-forslag: Flyvende FCN snupper sejr i endnu en målfest i Farum

FC Nordsjælland præsenterede sig fra en attraktiv og besnærende side i torsdagens sejr mod svenske GAIS. 

Det skal dog nævnes, at den bedste svenske præstation fandt sted på tilskuerpladserne, hvor de medrejsende fans viste utroligt imponerende og vedholdende optimisme på trods af, at deres hold faldt sammen og blev flået i stykker af FCN i løbet af opgøret. 

Her kommer der næppe samme vilde scener på lægterne, for der har ikke været mere end højst 3.712 tilskuere til de seneste fire dueller mellem FCN og Randers i Farum. 

På banen kan der til gengæld godt blive ramasjang og festivitas, hvis ellers FCN rammer nogenlunde samme niveau. 

Så kan det blive svært for Randers at følge med på det for dem så komplicerede kunstgræs. Jeg tror, FC Nordsjælland tager sejren i land i en kamp med mindst tre scoringer. 

Randers kan måske godt klemme en enkelt pind på måltavlen, men jeg tror nu også, at værterne alene kan stå for de tre mål. 

*Reklamelink

Vbet
2,52
FC Nordsjælland vinder OG Over 2,5 mål
Gå til Vbet *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Denne optakt leveres i samarbejde med Vbet.

Se FC Nordsjælland – Randers FC i TV

Du kan se kampen mellem FC Nordsjælland og Randers FC på TV3 Sport.

Ligatabel

Hvornår spilles FC NordsjællandRanders FC?

FC Nordsjælland – Randers FC spilles kl. 14:00 søndag den 2. august 2026.

Hvor spilles FC NordsjællandRanders FC?

FC Nordsjælland – Randers FC spilles på Right to Dream Park i Farum i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar